0
registrerede
107
gæster og
98
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#21223 - 06/08/2016 02:06
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Raindrops keep falling on my head…pludselig går der Jac i det, nøjagtig som i 1989:
en sol er skudt op, og du står midt i den.
nu skal du bare følge solen.
- F. P. Jac
Et smut tilbage til 78…
Det er en regnvåd aften sort i en by jeg kender godt tit går jeg i den både dag og nat om dagen er den lille om natten er den stor om dagen en del af verden om natten bare jord
- Peter Laugesen.
Rart at høre du nyder sommeren med de fineste stjernedrys, der trods vådterierne er mange af, noget særlig kikkertfolket i ferien har skyhøje forventninger til. Hvad angår de kære små snegle som især du passer godt på, skaber sommervejret jo rig mulighed for en god sommerferie for sneglebørn, særlig i haver der som du (næsten) siger, smager så fuldt ud af naturlige drømme og dette fordi, at alt til en vis grad får lov til at passe på sig selv, hvad naturen jo også er temmelig god til. Ja der er næppe grænser for sneglebørns lege i det høje græs, og som vi alle ved, er der jo intet der slår synet af trætte børn med rosa æblekinder og blanke øjne, som næppe hører et muk før øjnene drejer på Ole-knappen. Så mange snegleforældre i små landsbyer priser sikkert vejret i høje toner, og på kroerne snakker de sikkert meget det store havefolks uterlige klippe-rive-ødelægge-manier – sandsynligvis de samme mennesker der bare må ryste puden bag gæster nys gik på do: den stilfærdige karakterneurose der mellem planter og træer bare må udtrykke sig som en morderisk tilbøjelighed, vil snegle flest over et godt glas øl nok mene… Men havefolks forhold til naturen kan jo også være et imponerende skue i selvdisciplin, exempelvis hos dem der får en arkitekt til med millimeters nøjagtighed at tegne hvad de forestiller sig er en pryd – hvor ofte det indendørs miljø ligeledes vil være støvsuget for tilfældigheder. Ja, næppe et hyggeligt sneglebo værdigt, som måske har noget i retning af hobbithullet over sig – har snegle mon samtalekøkkener med små runde vinduer ud til haven, ja hvordan mon deres naturfilosofi ser ud; hmm, dér var ellers lige noget Lindgren med fryd ville ha’ taget sig af, den vævre kone…;)
Nå, jeg har slet ikke set Ryge, RM, det har været småt med tv, men flere af programmerne ligger vel og netter sig i bunker af reklamer på YT, ka’ jeg forestille mig – i hvert fald hvis en behjertet sommersjæl har set ham – apropos sommerfuglen, der ligesom Halfdan hører sommertiden til:
Sommerfuglen er så let som en piges åndedræt. år de fine vinger bæver ligner den en blomst der svæver.
Før jeg sover trygt og tyst kan jeg mærke i mit bryst hjærtets gode stilhed svinge som en sommerfuglevinge.
- Halfdan Rasmussen.
Ja, guderne må vide hvad folk vil gøre uden sommerfugle, bier og alt andet småkravl der er så nødvendigt for livet – sandsynligvis bare fylde benzin på bilen i en verden af beton…
So the Platonic Year Whirls out new right and wrong, Whirls in the old instead; All men are dancers and their tread Goes to the barbarous clangour of a gong
- Yeats.
De nisseligste hilsner Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21226 - 06/08/2016 19:30
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Ohøj RM – du sneglemutter med huset ovenpå…;)
Skærsommernætters drømme varer jo længe endnu, særlig dem fra knagen her:
Noget om skærsommernætter
Nu nejer blomsterne. Og geden bræger vemodigt, mens den ber sin rosenkrans. På Kongens Nytorv sidder Oehlenschläger og tænker på, at snart er det Sankt Hans. I Vinje sidder Vesaas, der er nordmand, og nynner Solveigs sang. I Malmø ser hr. Svensson op på himlen fra den jord han måske skal himle fra om tre kvarter.
Jeg ligger her hvor natten dugger ruden og tænker på dem alle, men især på den hvis skygge danser over puden og under mine pilgrimsfærd. Hun dufter grønt af kløver. Hendes læber er vilde jordbær. Og jeg plukker løs. Skønt jeg har læst en del om kys der dræber, er jeg i grunden ikke spor nervøs.
Hvad ved vi om hinanden? Vesaas standser sin sagte nynnen. Oehlenschläger glor på Nyhavns Don Juan og førstedanser der hiver dagens kæfert overbord. En tagsten ryger ned i Havnegatan det sted i Malmø hvor hr. Svensson står. Nu ligger han og mumler sgu og satan med alle himlens stjærner i sit hår.
Jeg ser på Sirius, der løfter rummet og mætter det med tusind somres vejr, mens pigen ligger sval og sammenkrummet med mælkevejen mellem sine tæer. Her hviler vi, et hundredetyve kilo formummet drøm og drift fordelt på to, og tænker på, at Venus var fra Milo men har en datter her på Nørrebro.
Nu gaber Vesaas træt i Ytre Vinje og klapper Halldis på det runde knæ. Nu nynner Oehlenschläger denne linje: Vort gamle Danmark skal bestå, så læ … Nu opgir fire skånske nervelæger hr. Svensson, som var død på et kvarter. Nu sover blomsterne. Og geden bræger. Og holder mund. Og bræger ikke mer.
Jeg vender mig i sengen før jeg sover. Så over jeg og vender mig påny. En fordvogn kører Svenssons kone over så hun skal møde ham før morgengry. En pige står i mørket. Blæsten kommer og griber hendes hånd og vandrer hjem, mens alle træer synger om skærsommer … Mit hjærte flyver stille efter dem.
- Halfdan Rasmussen.
Sommerhilsner fra Nissen
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21228 - 08/08/2016 07:04
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'morgen, Simon
Et smukt og frodigt regnvejrsdigt af Michael Strunge, så er dagen godt begyndt i medvær :))
Regn nat
Jeg hører regnen mod vinduet den er så gennemsigtig at den ikke ved det men bare falder og falder fordi den tiltrækkes af jorden og dens løfter om medvær i væksten mens den holder de grønne træer og søer af vand frem for sig. Jeg hører regnen mod vinduet den er så gennemsigtig
Søren Ulrik Thomsen kommer vi heller ikke udenom her i regntidens lys :))
regn søvn blå kys lys seng vand hånd regn søvn blå kys lys seng vand hånd
regnhånd, lyskys vandlys,blåseng søvnblå, kysregn lyshånd, vandsøvn.
... og Ole Sarvig skriver om sommerregnen i juni
Regnmåleren med den flade kumme står i juninattens bløde regn på sin søjle, fyldes af vand, mens mørke popler suser og bevæger deres grene.
Nattens kan høres viden om. Regnen gir genlyd i verden. Der er tomt. Der er stille. Alle skabninger sover.
Poplerne suser. Inat er haven vågen og fuld af vellugt.
Ganske stille som en flad kumme i juniregnen vil jeg løbe fuld af vilje inat.
Rifbjerg ser regn og blæst, som et livsvilkår, der også er en nødvendighed ...
»Vi lever en stor del af vort liv under en lav stratus-himmel, som giver nedbøjede nakker og sure tæer, alligevel bliver vi sjældent ladt i stikken, for regn og blæst kommer. Der bliver spulet ud og renset igennem med mellemrum, alene derfor er der en vis garanti imod den totale forsumpning og nedstemthed, og derfor er vi også et folk af lyrikere.«
Og som rosinen i pølseenden endnu et uddrag af IC og Hemmelighedstilstanden :))
Og først når tilstrækkelig mange ord har fundet deres pladser i digtet, og dermed tilstrækkelig meget glemt, som er det vigtigste i livet, er hentet frem, og den almindelige viden er forbundet med den viden der er medfødt, når disse ting og mange flere er sket ved at gribe ord ud af luften eller rive dem ned fra bibliotekernes hylder, genbrug af genbrug, så opstår det til sidst en balance, det osmotiske tryk udlignes og menbranens funktion ophører. Ordet er helt sig selv.
Og det betyder ikke, at man så ikke længere kan komme i samtale med digtet. Tværtimod. Det betyder snarere, at der i hvert fald midlertidigt er oprettet balance mellem ude og inde, at membranen er gjort uigennemtrængelig - og ordet at digte betyder jo netop undurchlässig machen - uigennemtrængelig fordi der ikke længere er noget, der trænger sig på for at overtage og beherske et andet niveau, alt synes i digtet at svæve, uafbrudt bevægeligt, men stille, som midt i stormens øje, i det Novalis kalder "das seltsame Verhältnisspiel der Dinge". (Tingenes sælsomme relationsspil).
Og det er bestemt en meget eftertragtelsesværdig tilstand, som mennesker vil gå meget langt for at opnå. For måske har vi det sådan, at denne tilstand, denne i egentligste forstand verdensforklarende tilstand, ikke rigtig eksisterer, hvis ikke ordene nævner den og dermed skaber den igen og igen for vore undrende øjne.
Med ord og undrende øjne går vi dagen i møde med gummistøvler og regnhår :))
De grønneste hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|