Spørgsmålet er hvad man tror eller henvender sig til – man taler jo ikke med sig selv.

Ligeså lever kristne heller ikke for sig selv, men for Jesus, hvad Paulus mente gøres bedst som ugift grundet, at man kan målrette fokus mere vedvarende end hvis man har en ægtefælle, da det at være gift giver forstyrrelser i tjenesten for gud – nå et sidespring.

Inden for meditation lærer man teknikker til indre ro mm.

Ved fadervor – mønsterbønnen læres det, at der ikke skal plapres løs og man skal gå ind i sit kammer og lukke døren ved bøn

Altså man hengiver sig til noget man er blevet undervist i/har hørt om.

Giver det genklang i en, er ”forbindelsen” oprettet og så er det for såvidt ligegyldigt om gud eksisterer som sådan. Du har jo selv vakt gud til live eller den tilstand i meditationen du forestillede dig at opnå.


Ang. Jesus må han ha haft en stærk tro, men han mente jo også at ha været med ved skabelsen.

Anonym


Tror godt jeg forstår din humor her, men skal vi være retfærdige så er der nok ikke tale om Jesus-Theology (1)* og jeg tror ej heller Jesus ønskede at blive forstået sådan. Desværre sker der det for mange kristne at Gud går død i Bibelen og i Jesus, hvilket for sidste tilfældes skyld medfører at Kristologien bliver en lære om kun Jesus, og ikke gennem Gud Helligånden også vores frelsehistorie, således at kristologien altså om noget gælder for alle mennesker i KRISTUS og ikke kun er en lære om Jesus.

Min påstand er at der findes en kristologisk antropologi gældende for alle kristne mennesker (noget der findes i udtalt grad hos Paulus) vi kunne også benævne det for en kristologisk psykologi og spiritualitet og antropologi (et kristen menneskes frihed (menneskelighed) (her finder vi Luther og Barth (2)*) der gælder for os alle.


(1)*:

it is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him jeg Christ, but that it is the Spiritual-Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith. This can be done in seemingly orthodox terms, as in Pietism, or in humanist terms, as in theological liberalism. Both distort or disregard the Christian message that it is Jesus as the Christ in whom the New Being has appeared. And they contradict Paul's Spirit-Christology, which emphasizes that "the Lord is the Spirit" and that we do not "know" him according to his historical existence (flesh) longer, but only as the Spirit who is alive and present. This saves Christianity from the danger of a heteronomous subjection to an individual. The Christ is Spirit and not law.


(2)*:

Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).

Sammen med Luther, et kristent menneskes frihed er ovenfor citat af Barth et stærkt udtryk for at der virkelig er tale om en kristologisk antropologi hos Paulus, hvad der gælder for de nye skabninger vi er i KRISTUS.

Albert Schweitzer har sin måde at give udtryk for denne KRISTUSMYSTIK kristologiske antropologi, der gør at kristendommens SPIRITUALITET og Gudsmystik aldrig kommer i nærheden af østens Gudsmystik på området.

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Hørte HJERNEKASSEN i radion ved Peter Lund Madsen om Buddhismen i denne uge, og har aldrig i mit liv hørt så meget vrøvl og misforståelse af neurovidenskab som de i udsendelsen påstod videnskabeligt bakker op om at egoet/jeget/selvet er en illusion. Dette er faktuelt forkert, eller også beror det på at de ikke forstår en meter af begrebet egoet/jeget/selvet, ihvertfald jubler neuropsykoanalytikerne dagligt i øjeblikket over at neurovidenskabelig forskning dagligt i øjeblikket bekræfter psykoanalysens teori om den nødvendige ego/jeg/selv dannelse, begyndende med ego-Self-axe dannelsen mellem moderen og barnet.

Ego-consciousness has it origin in the "Eros of relationship" (starting with the child-mother bond), which creates the Ego-Self axis. Stevens. Disse forhold beviser neurovidenskab dagligt, så Peter Lund Madsen og de tre eksperter vrøvlede gudsjammerligt da de sagde at neurovidenskab underbyggede at egoet/selvet som en illusion. Demens, alzheimer demens og psykoser viser at vi har brug for en solid ego-self axe konsolidering udviklet gennem vores libidiøse eros relationer livet igennem.

Endnu har du til gode at demonstrere at du overhovedet har forstået hvad det religiøse spirituelle dækker over.

Du er virkelig langt fra Arne, nærmest blank, og det skræmmer mig lidt, når du pynter dig konstant med KRISTUS ikon oplevelsen, ortodoks kristendom, fordi det jo fejlagtigt kunne få folk til at tro du ved hvad du snakker om når du afviser kristendommen. Som du iøvrigt forbinder med dogmerne, hænger op på dogmerne. Du har måske ikke hørt om reformationen, for her sluttede den tåbelige leg at kristendommen stod og faldt med dogmerne, men så opstod i kølvandet herpå reformationen, et andet kætteri, nemlig nu at hænge kristendommen op på at tro på Bibelen, fundere det kristne trosliv og SPIRITUALITET på bevidstløst at tro på hvad der står i Bibelen fra a til z udenom enhver forståelse, udenom enhver åndelig forståelse.

Ønsker nogen at forstå misforståelserne i begge positioner kan de læse mine indlæg de sidste par dage eller gennem årene.