Hej Simon

Jeg vil bare gerne høre hvad andre har at sige til jeres projekt:

https://www.youtube.com/watch?v=zibNisV6uVU

Hvis alle er enige om at hjælpe vedkommende som er ved at blive spist af rotter, så er der vel ikke tale om andet end (kollektivt) selvmord? Noget som du allerede går ind for...

Er der nogen som ikke vil hjælpe vedkommende? Vi skal allesammen dø afligevel, så hvorfor ikke vælge atom-døden, og så hjælpe nogle samtidigt? Mon ikke de fleste (når de tænker sig om) ville trykke på den røde knap? Hvad betyder 5 sekunder fra eller til?

Også en god weekend herfra Simon

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC..

” Er der nogen som ikke vil hjælpe vedkommende? Vi skal allesammen dø afligevel, så hvorfor ikke vælge atom-døden, og så hjælpe nogle samtidigt?”

- Dette er slet ikke pointen med eutanasi. Hvad du derimod her beskriver, lyder mere som en opgivende fatal holdning overfor livsduelighed og glæde ved livet, for såvel raske som syge mennesker – og for med den slags fantasi at foregøgle at overnaturlige idéer som reinkarnation og gudetro sku’ være et attraktivt alternativ til en livsanskuelse der i modsætning til glad mystik om livet og naturen, tar udgangspunkt i en virkelighedsanskuelse mennesker daglig oplever og må forholde sig til rundt omkring i verden.

Der er tale om en humanistisk tilgang til liv og død, at man med indsigt og forståelse for naturens processer, livets forgængelighed, sagtens kan bygge fornuftig politik med udgangspunkt i respekt for mennesket, og samtidig vise forståelse og anerkendelse for religiøse livssyn – der dog viser mere om kulturelle processer, og mindre om naturlige.
Du behøver ikke frygte for dit livssyn. Mennesker har skam frihed til at tro og mene hvad de vil om livet og naturen. Men du må da være enig i, at skal politiske værktøjer med fordel ku’ anvendes til at skabe levedygtige kultursamfund, da må de bestå af dyb forståelse for naturkræfter, altså bestå af virkelighedsforhold.

Det gl. Alexandria var fx et kultursamfund bestående af masser af livsanskuelser og uens religioner; der må ha’ været sjove templer alle vegne, formentlig som i det gamle Rom. Det er m.a.o. før lykkedes mennesker at skabe sameksistens med overordnede politiske hensyn. I dag har man større forståelse for mange naturforhold p.a. stigende viden; viden er en selektiv proces, så den udvikling vil fortsætte og dvs. at mennesker med tiden skaber andre udsigter med ny og dybere indsigt. Det er bare en langsom udvikling, og i denne langsommelige udvikling, vil selvfølgelig også kulturelle værdisyn og trosanskuelser forgå, nøjagtig som når vi ser tilbage på folkesagn og folketro i dag, hvor man nok ka’ le ad diverse former for overtroiske fortællinger, men mange af disse bestod jo af tiltro og tillid til at det man fik at vide var sandt, selvfølgelig med visse forbehold, hvortil mennesker jo har knyttet stærke følelsesmæssige bånd – tænk bare på historier om hekse og trolde, hvad du selv følte, og måske gemte dig under bordet når du var alene hjemme et par timer?
Særlig døden har altid været forbundet med smertefulde fortællinger, og smerte undgår vi alle jo helst som pesten. Vi er for en stor del nydelsesfulde skabninger der helst resignerer ved udsigten til smertefulde kendsgerninger. Vi vil helst tro det der behager os mest. Men det er jo bare en selvforståelse vi med tiden tilegner os i livet. Vi lever ikke i naturen, som vore aner engang gjorde, det gør det let for os at tro en masse om naturen, der jo ikke tar noget hensyn overhovedet. Det var dét jeg forsøgte at sige tidligere, at det jo ikke er så underligt at vi fantaserer en masse om naturen, når vi ikke har noget egentlig forhold til den. Eller sagt på en anden måde, at dine spørgsmål i stedet for fantasier burde rette sig imod hvad noget naturligt egentlig ér. Om der fx er nogen logiske (sproglige) referencer til naturen i din egen tillid til fortællinger der tar udgangspunkt i idéer om reinkarnation, eller om referencer du finder, blot består af henvisninger til andre fortællinger, men uden forbindelse til naturen?

mvh
Simon

Hej Arne - selvfølgelig forstår du mig et stykke af vejen og et stort stykke hvis du gad bruge bare lidt tid på at læse hvad jeg skriver, men du vælger konsekvent at melde pas og at ej heller andre forstår mig.

Jeg har talt om de enorme sjælskræfter vi erfarer i forbindelse med de uimodståelige overvældende spontane suveræne livsytringer.

Talens åbenhjertighed; vores umiddelbare imødekommenhed og generøsitet overfor andre mennesker (glæde og entusiasme der udtrykkes); latter morskab og leg; et smil og en hilsen; ren begejstring, pure passion; jubeludbrud der synges spilles og danses ud; forelskelsen etc etc

Det levende menneske er det pulserende menneske, det impulsive menneske, spontanitet er vores biologiske natur mere end dette at være styret af logos fornuft kun. Selv når vi mener at være fornuftige er vi ubevidst styret af en lang række emotionelle forhold og de følelser der kan afledes heraf. Alle menneskers enorme sjælskræfter er ikke at finde i vores fornuftighed. Hjertet har sine grunde som fornuften ikke kender noget til.

Altid har det religiøse spirituelle været forbundet med kontakten til enorme iboende sjælskræfter. Dybets dimension kunne vi sige med Tillich og Jung. Vi må magte at gøre os fri af overdreven rationalitet, af at være styret af fornuft og rationalitet. Rationelle spekulationer over verdens indretning og begyndelse er ikke tegn på levende spiritualitet, er ikke tegn på religiøs engagement, er ikke tegn på den religiøse dybdedimension. Alt, såvidt den religiøse spirituelle dimension, drejer sig om og har altid drejet sig om at mennesket formår at få kontakt til sine uerkendte enorme sjælskræfter som oftest institutionel kultur og religion og civilisation (videnskabelighed) og opdragelse har afskåret os fra.

Det er ren psykoanalyse, hvorfor psykoanalysen paradoksalt nok har øget vores forståelse af den menneskets religiøse spirituelle dimension. Jung og moderne neuropsykoanalyse og neurovidenskab gør og har gjort enorme fremskridt i forbindelse at vi begynder at forstå hvad der er på tale såvidt menneskets religiøse spirituelle dimension. Og med vores nye viden kan vi pludselig bedre forstå og læse Paulus fx. Nå det var den form for "ekstase og pure passion", den form for entusiasme og begejstring til henrykkelse og forrykkelse der var på spil når de fx talte om Helligånden og Åndens gaver karismaer.


Nå ikke her mere om alt det du påstår du ikke forstår en hujende fis af som jeg har skrevet om år efter år side op og ned.

Men altså for mig er det ikke teori og betragtninger som det er for jer her på stedet, men for mig er det konkret og til at tage og føle på, det religiøse spirituelle er helt konkret, der er ingen grund til at skubbe det ud i tvivlsomme spekulationer, som om tro overhovedet skulle have at gøre med dette, tvivlsomme spekulationer om dit og dat. Dette har intet at gøre med begrebet Gud og/eller den religiøse spirituelle dimension. Drop det folkens, fordi vi kan ikke skubbe de religiøse spirituelle forhold fra os og ud i tvivlsomme spekulationer, det er konkret og mere konkret end åndenød og ondt i hjertet, det er i det der gennemstrømmer os (eller kunne gennemstrømme os hvis vi turde i tro åbne op for disse enorme sjælskræfter), det er eller han (Gud Helligånden) er, i det vi lever og røres og kunne være til i, og vi skal bare have fat i disse enorme sjælskræfter fra den religiøse spirituelle dimension, fra de spontane suveræne livsytringer.

Nå nok om det du ikke vil forstå og kan forstå af min tale gennem årene.

-0-0-0-0-

Fra min Facebook status idag har jeg noget jeg tror du vil kunne forstå og påskønne Arne, nemlig følgende:

Dagens Nicolai Berdyaev:

The relation in which man stands to nature has to be defined afresh. Man is entering into a new sort of natural reality and spiritually he is not prepared for such an experience. He has imagined that all problems can be solved within the small closed circle of this social world. But the matter in question concerns something much greater than a new society. What is involved is a new cosmos.
The era of the Spirit can be nothing but a revelation of a sense of community which is not merely social but also cosmic, not only a brotherhood of man, but a brotherhood of men with all cosmic life, with the whole creation. Paris 1947.


not only a brotherhood of man, but a brotherhood of men with all cosmic life, with the whole creation

Det er mit håb at mit sommerhus lige ud til den vildeste uberørte smukkeste nordjyske vestkyst natur må blive et sådant samlingssted for:

Brotherhood of men with all cosmic life.

-0-0-0-0-

Mange kærlige hilsner og opsang til jer alle og en opfordring til jer om ikke at gøre det abstrakt og teoretisk og skubbe den religiøse spirituelle dimension ud i tvivlsomme spekulationer for og imod, som I har gjort det i alle de år jeg har kendt jer og som gør at jeg indimellem får spat af at konstatere I ikke kommer tingene nærmere overhovedet, dette inkluderer også ateisterne på stedet.

Hej Simon

For mig kunne det bare være interessant at høre hvad andre har at sige:

https://www.youtube.com/watch?v=zibNisV6uVU

Forholder jeg mig ikke til realiteterne?

Vi er allesammen dødelige mennesker som skal forlade jorden på et tidspunkt. Jeg vælger bare dagen og glæder mig over at det vil komme andre til gavn. Hvad betyder 5 sekunder fra eller til?

Der er dem som gerne vil en tur til månen, men hvad kan de bruge det til? Vil de sidde om tusind år og glæde sig over denne oplevelse? Hvad kan vi bruge alle disse oplevelser til, hvis vi ikke eksisterer? Om hundrede år er alle dem som er her nu borte.

Det er mine realiteter.

I øjeblikket bruger vi en masse penge på militæret som kunne være brugt på lægevidenskaben. Her kunne vi prioterer anderledes, ja, foregå andre med et godt eksempel. Selvfølgelig skal der være noget politi og måske lidt hjemmeværn eller et jægerkorps. Men vi har atombomben og er ikke bange for at bruge den. Måske der er en bedre bombe - brintbomben eller neutronbomben - altså en der ikke sviner så meget. Min pointe er bare at der ikke er nogen (som vel egentlig kun er russerne) som får noget ud af at angribe/besætte os. Andet end en bombe i knolden. Det er ihvertfald en mulighed.

Jeg har ikke interesseret mig videre for reinkarnation, og kender derfor ikke meget til de sager som findes, så...

Hvad siger du til dette tilfælde:

https://psi-encyclopedia.spr.ac.uk/articles/james-leininger

Hvornår vil du acceptere reinkarnation som en realitet?

Kærlig hilsen

ABC