Det synes jeg ikke Arne, ja for mig at se har du ikke flyttet dig overhovedet.

Men jeg tror at have en profil og skrive her, og så bagefter læse hvad man selv har skrevet sætter os alle ukritisk i selvsving (vi bliver ukritiske glad for os selv og den identitets styrkelse vi oplever ved at skrive her og bagefter læse hvad vi har skrevet). Det gælder HansKrist, Simon, RoseMarie, Tikka og Gerth (og nok også Somo jeg aldrig har læst).

For mig at se er det skræmmende så ukritiske selvglade vi alle er og så lidt spændende nytænkning og dygtighed vi forlanger af os selv og hinanden måske.

Der hvor jeg kommer fra skulle et menneske gerne kunne noget, være dygtig til noget og ikke bare have en million millard meninger og synspunkter om alt muligt, nemlig var dette sidste ikke noget man tog alvorligt, da alle selvfølgelig synes noget og har en million milliard meninger om dit og datten, alt muligt mellem himmel og jord.

Med den opdragelse og skoling som jeg mener er en go ting, at vi mennesker skal kunne noget, være dygtige til noget, så finder jeg det indimellem forfærdeligt trivielt at være her på trosfrihed, fordi jeg ikke finder at nogen af os udmærker os (den eneste der skiller sig ud er nok ham HansKrist, i det mindste forsøger han at være fremme i skoene igennem at han følger med så godt han kan i flere videnskabelige discipliner så han vitterlig får sagt noget nyt og gør os alle klogere).

At synes og mene en million millard ting om dit og dat og skrive dette, se det komme op på internettet og så læse det igen bagefter, er for mig at se ikke godt nok. Altså også derfor jeg forsøger at få sagt noget ved at være der hvor forskningen i dag er.





Dette er der intet usædvanligt i Arne, allerede Paulus siger at der hvor Ånden (Gud) er der er også Friheden. Og med reformationen bliver dette hamret fast så ingen kristne kan være i tvivl herom. Så hvorfor du gør så stort et nummer ud af at du ikke tager dogmerne højtideligt forstår jeg ikke. Og det virker skørt når du kalder det uforståeligt at du når frem hertil, for det er børnelærdom, for selv konfirmander, at dogmerne ikke må tages højtideligt og aldrig vil kunne stille sig imellem menneskets relation til Gud, Gudsliv, liv med Gud, og det spirituelt religiøse, det med helligånden såvel som vores bønsliv, eller kreative kommunikation og kommunion enheds og helhedsstørrelsen Gud bag vores liv, værens grund (essens), hvorudfra vi står, fremtræder og eksisterer på scenen, verdensscenen.

Dogmerne er et tilbud for complex souls med det store teologiske kørekort og det er der ihvertfald ingen her på siden der udviser at have, det store teologiske kørekort.





Der hvor du skuffer mig mest Arne, og ja frustrerer mig og gør mig irriteret, er såvidt din Kristus Ikon oplevelse og så din konstante snakken om "verdens væren" igennem så mange år, uden at du nogensinde har sagt noget vi kan bruge til noget.

For det første hvorfor siger du verdens væren???????

Er du astrofysisk interesseret? Svaret er ihvertfald ja til at du fejlagtigt forbinder det religiøse med astrofysik, hvilket du ikke er alene om, men det har intet med religion at gøre, konstant at snakke om verdens væren. Og hvad mener du med verden?? Ja du mener noget astrofysisk. Ufatteligt at du ikke kommer videre med begrebet væren.

Selv og verden (umwelt) kan ikke adskilles, så du skal have point fordi du retter opmærksomheden imod en eller anden verden, som du dog ikke nøje redegører for, om det er astrofysik eller det er den sjældne planet jorden hvor der er liv. Men du skal have skæld ud, fordi du ikke tænker dig selv med, har os mennesker med i dine verdens værens betragtninger. Iøvrigt noget jeg flere gange tidligere har givet dig kritik for.

Du burde studere Heidegger Arne, interessere dig for din endelighed og din "sein zum tode". At du har fået liv i form af tid, som livstid. Altså at du ikke bare er (som er det eneste du taler om), men at du er et endeligt historisk væsen, med skæbne. Altså Arne du ER på en bestemt måde i verden. Du er ikke bare.

Du er vel fyldt med angst og frygt for at gå fortabt (for ikke at realisere de muligheder du har for at erkende Gud fx), som du står op hver dag og har omsorg og bekymring, næringsbekymring. Måske du kun idag har ansvaret for dig selv, og du har faste månedlige indtægter, så du ihvertfald ingen økonomiske bekymringer har, men så må du have bekymringer og udvise omsorg for at du får vasket tøj og får noget at spise og vandet potteplanterne.

Hvad er det jeg vil sige med alt det her? Jo hvorfor hører vi aldrig om din og vi andres i verdens værens måde at være tilstede. Vores i verdens værens tilstedeværelse.

Vi ER jo ikke bare Arne, men vi er i verden på en bestemt måde. Vores i verdens værens tilstedeværelse (måde at være tilstede på) kan vi sige rigtig meget bestemt om. Det i forhold til umwelt, mitwelt, überwelt og selbstwelt/eigenwelt.

Det er vores væren i verden der er interessant og ikke verdens væren. Du bytter simpelthen om på nogle ting. Og du er jo også pessimist, du siger selv at du ikke kan sige noget om verdens væren (hvilket jeg dog godt mener vi kan). Men stadig er verdens væren uinteressant, det er vores væren i verden der er interessant.

Om vores væren i verden kan vi sige rigtig rigtig meget interessant. Vi skal have noget at spise, og vi skal skide, som vi skal drikke og tisse. Vi starter med at gøre det i bukserne og i sengen og mange slutter med også at gøre det i bukserne og sengen. Hvordan vi undgår dette, er alle dage hvad den religiøse spirituelle dimension har drejet sig om, nemlig åndsfriskhed og vitalitet, raskhed og rørighed.

Åndsformørkelse, lammelse, handlingslammelse, immobilitet, og Gudsforladthed, ideforladthed, har alle dage været det eneste eneste den religiøse spirituelle dimension har været beskæftiget med. Altså HEALING og forløsning fra tvivl og handlingslammelse, immobilitet og forløsning fra åndsformørkelse, demens, som andre sygdomme der forringede vores vitalitet og livlighed, og åndsfriskhed, glæde og lykke.

Derfor, alene derfor opdagede menneskeheden, eller vi mennesker, Gud som vores livgivende Ånd og Herre (frelser, HEALER og læge) i trængsler, udfordringer og vanskeligheder, sygdom, somatiske såvel som mentale psykiske, hvor handlingslammelse, immobilitet og tvivl står centralt som det vi skal formå at overvinde, vinde over.

Den religiøse spirituelle dimension har aldrig, ALDRIG, haft at gøre med overtro, at overtro noget som helst der står i en bog fx (bibelen fx (desværre ser det mere sort ud for islam og muslimerne her spiller Koranen er central rolle, synd for dem)), men det har haft at gøre med vores liv og eksistens og i den sammenhæng de livgivende healende sjælskræfter vi har mulighed for at komme i kontakt med, derfor den religiøse spirituelle dimension aldrig, ALDRIG, vil forsvinde fra menneskehedens liv. Selv om epo for cykelrytter og diabetes to medicin og psykofarmaka og andet medicinsk lort vinder frem, så vil de fleste mennesker trods alt selv helst gennem deres spirituelle religiøse intelligens og visdom løse problemerne.

med venlig hilsen HansKrist


PS:

du læser ret ofte en privat besked Arne, vil du løfte sløret for hvilken besked det drejer sig om? eller er det sådan at du løbende dagligt får nye private besked'er. Måske du læser en privat besked du har fået der betyder rigtig meget for dig. Er det en tidligere debattør her på stedet, hans eller hendes private besked til dig du læser så ofte? Eller har du en korrespondance kørende med en der er dig meget venlig, sympatisk og kærlig stemt.


PPS:

ateisterne Tikka (RM) og Simon og Bjørn vil ikke løfte niveauet på vores religiøse spirituelle drøftelser, fordi dette er det samme som at anerkende den religiøse spirituelle dimension er evigtgyldigt væsentligt for os mennesker, menneskeheden. Og Arne og Gerth (og Somo nok også) vil ej heller fordi de så må bøje sig i støvet for ham HansKrist, at han er lysår foran alle andre her på siden.

Ihvertfald er der tungtvejende egoistiske og strategiske årsager til at niveauet for vores religiøse spirituelle drøftelser nu igennem så mange år ikke er blevet løftet og gjort noget mere interessant

Hvis vi nu havde formået at drøfte de religiøse spirituelle spørgsmål her på siden så voksne mennesker kunne have fundet det interessant, på et højt kvalificeret niveau, så ville Bjørn kunne have fået sin vilje med trosfrihed, nemlig at det skulle ligne videnskab.dk, fordi det er vores barnligheder og dumheder såvidt det religiøse spirituelle der har fået denne diskurs, disse spørgsmål til at fylde alt for meget, til stor irritation for bjørnen


at det er blevet så børnehave agtigt, skyldes ateisterne og bibelfundamentalisterne især, og så fordi de religiøse ikke ejede spirituel intelligens, hvis vi ser bort fra HansKrist.


Gerth formår på ingen måder at øge niveauet, og det til trods for at han har en fortid på selvet.dk hvor man da må formode at der indimellem bliver sagt noget klogt såvidt den religiøse spirituelle dimension


en ting skal bjørn have ret i og det er at alt og alle forsvinder fra siden her når jeg har skrevet et indlæg, selv søgemaskinerne forsvinder herfra

hvilket vidunderligt overskud



jeg bøjer mig, kan kun blive i godt humør af læse hvad du skriver Arne

-0-0-0-0-

måske jeg kommer igen når jeg en dag føler mig mere inspireret end jeg var idag

de bedste hilsner HansKrist

O, den lægprædikant's "verdens væren" - hvor denne "verden" så end måtte være gemt, hist et sted udenfor sproget, ja måske på Wikipedia? ;)

For lægprædikanten, der tydeligvis mener (men nok rettere forlæste sig på Wikipedia endnu engang), at ha’ gennemgået en slags ”personlig udvikling” der så afgørende gav ham muligheden for at træde i berøring med ”sandheden” – og hermed tænker han på en ’subjektiv sandhed’, altså uden sandsynliggørelse, for blot at legitimere hvad han føøler er sandt – ku’ nogen jo med rette spørge, hvori denne ”personlig udvikling” da består, som noget af interesse for verden omkring ham?

Har han fx mødt sin gud, i kraft af hypnotisk at ha’ stirret sig blind på sit kristusikon? Eller, fik han mon endelig kigget i Heideggers Væren og Tid? Eller forventer han stadigvæk bare at ordet ’sandhed’ må træde ud af sproget for at tilfredsstille hans følerier for ord som ’væren’ – hvis indhold det ikke er så let for ham at udrede, som andet end genstanden for disse herlige følerier?

Eller forstår han mon omsider, hvorfor ordet ’væren’ med al sandsynlighed blot er en substantiveret infinitiv, uden anden indholdsmæssig betydning, end hvad hans (overnaturlige) tro nu engang tilretteviser ham?

Efter mere end 12 år, formår han stadigvæk ikke at udrede hvad det ér for en referent han tilskikker begrebet ’væren’, hvormed denne ”væren” blot falder tilbage i sproget, uden nogen som helst betydning for den verden han kastede begrebet ud på.
At bygge klodser med ord er vist en livslang hobby, som vi dengang så det med ”verdens væren”, der bare betød at den der spørger til genstanden for denne ”væren” som lægprædikanten snakkede om at ha’ oplevet, selv ka’ få lov til at lede hvor som helst i verden efter genstanden for denne guds-oplevelse.

Den slags var heller intet nyt i at se dengang, og samme "metode" bruger masser af børn jo også idag, når de ikke kan forklare hvad det ér de mener, for da sir de: fordi!…bare fordi, og siger egentlig dermed: basta! ;)

Dette interesserer dog stadigvæk ikke lægprædikanten det allermindste, ligesom det heller ikke synes at interessere ham, at Martin Heidegger – hvis grundforudsætning dog var Kierkegaard – hverken ledte efter guder eller ønskede at forkludre sproget. Og det var bestemt heller ikke sådan fat med Martin Heidegger, at han ikke mente der fandtes noget alment sandt. Rettere synes det vist blot at være lægprædikanten der mener, at man med størst mulig sproglig forkludring og mystifikation, skaber lidt bedre plads til guden, et forsøg på at uafhængiggøre guden fra sproget – og når man nu ér så glad i at bytte rundt på begrebers referencer og deres betydning, eller ret og slet anvender begreber der slet ingen har, tja, så ka’ man vel også tilskrive sine egne små fatamorgana-oplevelser en lille subjektiv sandhed der tilmed passer til læseoplevelser om Martin Heidegger på Wikipedia, nu det er følerierne der ska' viser ret på vej, ikke sandt? ;)

Med så megen sproglig unøjagtighed, er lægprædikantens ”personlige udvikling” m.a.o. sparket tilbage til start, ligesom guden - og her nytter det ikke at snakke om følerier for noget man synes er smukt, idet også dette blir forkludring. Hvad lægprædikanten søgte var jo, at løsrive ordet ’sandhed’ fra sproget, hvilket selvfølgelig ikke lykkedes, og det er vel ingen skam i bibelsk betydning, men det ser nu stadig lidt fjoget ud, sprogligt set, ikke at kunne se og beskrive sin hjertens kær for sig og de der interesseret spør' til vidunderbassen - ja, hvor er den mon gemt? ;)

mvh
Simon