Begivenheden (åbenbaringen) Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus
Begivenheden (åbenbaringen) Kristus er også den Åndens, Guds Ånds, Gud Helligåndens ny virkelighed og væren ind i verden ved mennesket Jesus
Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud
Troen (Troen = Kristus) er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.
Badiou's kendte eksempel på en historisk sandheds begivenhedsproces er Kristusbegivenheden som vi finder denne beskrevet hos Paulus.
"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.
Altså Tros-begivenheden Kristus er mit livs lyksaligheds katastrofe og nederlag, hvor jeg kom til kort, fanget som jeg var i mit liv uden Gud, uden lys og håb for fremtiden. Her i min ruin og fattigdom gribes og overvældes jeg af Guds dramatiske ankomme og entre i mit liv, som en indre katastrofe, der vendte op og ned på alting i mit liv (omvendelsen, min Damaskuserfaring, Kristusbegivenheden i mit liv; Guds fødsel i mit liv der straks slog over i min fødsel i Gud).
Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).
Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas
-0-0-0-0-0-
jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig,,,, Kristus virker mægtig i os,,,,, ikke jeg lever men Kristus lever i mig,,,,,
nå men, alt hos Paulus drejer sig om begivenheden Kristus i vores liv
dette kan der berettes om historisk, som begivenheden Kristus, ind i verden ved mennesket Jesus,
men KIRKEN består af levende stene, og uden disse levende stene, ingen KIRKE, og hvert levende sten er:
begivenheden Kristus i hvert det enkelte menneskes liv, vores dåb og omvendelse til KRISTUS, vores mystiske ekstatiske Kristus-Participation, væren i Kristus, Kristus der vinder skikkelse i os og over os, vi der iklæder os Kristus,,,
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
disse levende stene, mennesker, er KIRKEN bygget op på
som ved al ægte religion foregår det ikke på fornuftens plan, men tilhører den religiøse eller ekstatisk fornuft's religiøse dimensionen
(som psykiatrien er beskæftiget med ved at se på menneskets neuroaffektive forhold der er bestemmende for vores humør, gejst, spirit) begivenheden Kristus ophæver eller ødelægger ej heller fornuften, men det rækker langt ud over hvad mennesket kan indse med sin fornuft alene, uden dog at mennesket mister sin fornuft eller forstand,,
begivenheden Kristus ind i verden (menneskehedens historiske liv) og ind i det enkelte menneskes liv, hører ind under kategorien, det religiøse og den religiøse transcendente åbenbaringsdimension, og som al religiøs erfaring må det være ekstatisk (en os ekstatisk gribende begivenhed), fordi vi må blive frie og løse af os selv (stå og være ude af os selv = ekstasen) for at Guds virkelighed (det guddommelige og himmelske), Guds Ånd og Nyskabende Kraft, kan være inde hos os, kan nå os, for at vi kan blive forenet med denne nye virkelighed og væren i kraft af Gud,
vi kender det bedst fra forelskelsen, hvordan vi på ekstatisk vis bliver ude af os selv, for at en ny virkelighed og væren kan gribe os der fuldstændig gør os til nye mennesker,,, dette kan biologisk bevises, som puberteten kan bevises biologisk,,
så vi har altså at gøre med meget meget store kræfter, nyskabende kræfter,,
så hvis nogen er i Kristus er han/hun sørme en ny skabning,,,
er der grundlag biologisk for sådan noget, ja det findes indbygget i vores nervesystem, perifere såvel som på hjernestammeniveau og i central nervesystemet, hjernen, op i det limbiske system og sammenfiltret de neocorticale, især de nyeste, forhjernen.
hvis religion skulle forsvinde som nogle naive ateister tror og ønsker, så vil det skyldes at psykofarmaka, og medicinske præparater, beroligende og smertestillende, morfin fx, og stoffer, rusmidler, og andre stærke stimulanser får lov til at dominere menneskets liv,,, men stadig er de fleste mennesker selvkørende og selvregulerende gennem den religiøse dimension, gennem at de har et meget velfungerende ekstatisk neuroaffektiv begejstringsstruktur,
der garanterer, gåpåmod, spirit, gejst, og prosocial empatisk kreativ skabende legende eksperimenterende næstekærlig social engagement,,
kort sagt at mennesker kan li hinanden (og i prosocial vitalitet og engagement vender imod hinanden), holder af hinanden og kan finde ud af det sammen, finde ud af tingene (de udfordringer der møder os) sammen med hinanden, i indbyrdes god solidaritet, hvor de privilegerede hjælper de mindre heldigt stillede,,,
psykiatrien er begyndt at forstå det, men de vil overtage os og fratage os vores muligheder for at løse tingene gennem den religiøse spirituelle biologiske dybdedimension,, der altså også er politisk gennem dets store prosociale engagement
-0-0-0-0-
jeg vil advare de mennesker der er religiøst søgende kraftigt imod mennesker som Somo, Arne Thomsen, Tikka, Simon (ateist uden tegn på forståelse for den religiøse spirituelle dybdedimension), og Gerth,,,
de befinder sig alle på det sindslige fornuftige niveau, der er intet, INTET, ægte religiøst at spore hos disse, hvad det er at være grebet af, den virkelighed et menneske gribes af i forbindelse det specifikt ægte religiøse finder vi overhovedet ikke hos de ovennævnte
for hos ingen af disse spores der noget ægte religiøst, de er alle uden SPIRITUALITET
(mener du at Gerth er uden spiritualitet, ægte spiritualitet? ja han han snakker og snakker = skriver og skriver om helligånden, men det foregår altsammen i menneskets normale sindslighed, han mangler den ekstraordinære helt specifikke ekstatiske religiøse dybdedimension der kan skabe forandringer i menneskers liv)de er alle uden den religiøse spirituelle biologiske dybdedimension,,,
ingen mennesker, religiøse søgende, vil kunne møde det specifikt religiøse hos de ovennævnte mennesker,,,
lad de døde begrave deres døde,,,
vi andre der vil noget,,, vi må følge HansKrist,, og moderne neurobiologisk religionsvidenskab,,
-0-0-0-0-0-
Arne er imod dogmer, men det paradoksale er at hans tænkning er gennemsyret af dogmer og fordomme, forældede fordomme, han tænker mere dogmatisk end enhver nyuddannet teolog,,,
at undgå dogmer, kræver at man er selvkritisk og nysgerrig, og følger med i videnskab på de områder hvor man udtaler sig,,
altså arne burde beskæftige sig med religionskritik og religionsvidenskab, hvis han vil undgå alle de dogmer eller forældede ideer om verdens væren han konstant smider os i hovedet,,,
der er højere til loftet i folkekirken end der er i Arne's ammestue,
der er bedre humør, mere liv og ånd, glæde ekstase, at finde i folkekirkens gudstjeneste ritualer, orgelmusik og salmesang,, end hos arnes politiske korrekte tandløse betragtninger om verdens væren hvor vi aldrig, ALDRIG, bliver klogere på os selv
det gør man dog i forbindelse med folkekirkens gudstjenester som man bliver i godt humør af orgelmusik og salmesang, skrål til Guds ære og pris