Hej Jakob.

Nå da - jeg troede ellers, at jeg havde forstået dig - og gad vide om jeg ikke også har?

Jo, selvfølgelig kan du med god grund antage standpunktet: Guder eksisterer ikke.

Det var jo præcis også dét, jeg skrev - men det læser du måske slet ikke?

Du ved jo meget vel. at der er forskel på en antagelse og en påstand, så hvorfor lade som om du ikke ved dét?

Jeg ved ikke, hvad det er for argumenter, du mener, jeg ikke bryder mig om (sympati og antipati burde dog ikke tillades indflydelse her), så før du specificerer, hvad det er, du tænker på, kan jeg ikke forholde mig til din anklage.
Derfor: Venligst specificer!

Jeg mener, jeg har besvaret de af dine spørgsmål, jeg har opfattet.

Hvad er det, du savner svar på?

M.v.h. Arne.

Jeg fastholder, at man med god grund kan antage standpunktet: guder eksisterer ikke.

Det kommer an på, hvad du mener med "guder". Hvad er "guder"?

Hej og velkommen til Zen!

I dialog med Jacob:



I Jacobs tilfælde kunne man forestille sig, at "guder" betyder det Jacob beslutter at ordet skal betyde blot det henviser til et metafysisk fænomen.

Hvis Jacob definerer "guder" som transcendente almægtige væsener med nødvendig eksistens, som har skabt alt og som står over mennesket, så fastholder Jacob, at man har gode grunde til at afvise eksistensen af sådanne "guder".

Hvis "guder" derimod betyder teleologiske principper som står bag ved eller over naturlovene og styrer den historiske udvikling mod et givent mål, så er der intet i vejen for, at sådanne "guder" kan eksistere.

Så længe begrebet "gud/guder" ikke fastlægges indholdsmæssigt ved tildeling af nogle konkrete egenskaber som det besidder, er det et tomt begreb der kan betyde hvad som helst. Tomme begreber kan selvfølgelig hverken bevises at være sande eller falske. Faktisk opfylder ordet "gud" end ikke definitionen på at være et begreb, idet et begreb må kunne stå i konsistensrelationer med andre betegnelser eller ord, således at påstande hvori begrebet indgår kan være enten sande, falske eller meningsløse.

I stedet for at tale om "gud/guder" burde man hellere tale om oplevelsesbegrebet: at nogle personer har usædvanlige "åbenbaringer" hvori de oplever noget hvorom de bruger ord som "det hellige", "Gud", "helligånden", "den universelle kærlighed", "altings enhed" eller hvad det nu kan være.

Spørgsmålet er herefter om sådanne "åbenbaringer" refererer til en reel virkelighed eller til en rent subjektiv fantaseret virkelighed svarende til den vi oplever i drømmetilstanden.

Kan noget både være være subjektivt sandt men objektivt falsk eller uafgørbart?

Hvordan afgør man det spørgsmål?

Hilsen

Ipso Facto


------------
"Vi Mennesker er sat her paa Jorden for at hjælpe andre! - Naa, hvorfor er de andre saa sat her?" - Storm P.

Kære Arne,

Tillad mig at vende det hele på ryggen en gang.

Du griber ind i dit første svar og bebrejder mig, at jeg i mit indlæg udtaler følgende:
"Den aktive ateisme svarer til den lille dreng i "Kejserens nye klæder", som gør forblændede folk opmærksom på at kejserens tøj slet ikke eksisterer: der findes ingen guder, ånder, engle, dæmoner, nisser, feer eller alfer!"

Eller rettere, du angriber kun den implicitte udtalelse "guder eksisterer ikke" - men så må jeg spørge dig: hvad med ånder, engle, dæmoner, nisser, feer og alfer? Er det ikke tilsvarende latterligt, at jeg ikke tilkender disse væsener eksistens?

Og hvad med enhjørninge, havfruer, havmænd, trolde, hekse, troldmænd og hobbitter?

Hvis Jacob definerer "guder" som transcendente almægtige væsener med nødvendig eksistens, som har skabt alt og som står over mennesket, så fastholder Jacob, at man har gode grunde til at afvise eksistensen af sådanne "guder".

Nuvel, men Gud er netop ikke et væsen, men Ånd. Ikke en ånd, men Ånd.

I stedet for at tale om "gud/guder" burde man hellere tale om oplevelsesbegrebet: at nogle personer har usædvanlige "åbenbaringer" hvori de oplever noget hvorom de bruger ord som "det hellige", "Gud", "helligånden", "den universelle kærlighed", "altings enhed" eller hvad det nu kan være.

Spørgsmålet er herefter om sådanne "åbenbaringer" refererer til en reel virkelighed eller til en rent subjektiv fantaseret virkelighed svarende til den vi oplever i drømmetilstanden.

Mennesker tænker sig adskilt fra "virkeligheden derude", og de forsøger at opnå erkendelse om den, som om deres bevidsthed er et spejl, der kan spejle den. I stedet for at vende opmærksomheden udefter, burde de lade den hvile i sig selv - den er altings begyndelse, evig og uforanderlig.

Da skal mennesket finde svar - fra selve midtpunktet af alt.