Uden ekstasen ville du ikke kunne få kontakt til den prosociale trygge næstekærlige empatiske kreative face to face engagement, samspil og samtale indbyrdes mennesker imellem (hvilket psykiatrien udnytter i psykofarmaka). Hvorfor, fordi det evolutionbiologisk bygger på vores moderne nyeste hjerneafsnit, forhjernen. Sædet for det religiøse moralske og diskursen om Gud. De neuroaffektive ekstatiske arousal forhold skal være i orden, ellers ville vores nye meget iltkrævende hjerne ikke tilstrækkeligt kunne forsynes, understøttes.

Vi ser dette, denne arousal og ekstase mellem moderen og spædbarnet, i al deres kommunikation og samspil, og leg. Et meget tydeligt eksempel er "titte bøh" legen.

Det hviler altsammen på, eller kan bedst forstås ud fra den Polyvagale Theory om vores autonome nervesystem. Darwin opdagede forholdet om alle menneskets emotionelle affektfulde ekstatiske følelsesmæssige ansigtsudtryk. Uden neuroaffektiv arousal og ekstase ville mennesket falde dybt ind i apati eller kamp flugt rædsel og aggressivitet uden tryg prosocial næstekærligt empatisk kreativ samspil.

Prosocial vitalitet og kreativitet hviler på neuroaffektive ekstatiske arousal ekstatiske forhold. Hvis menneskets ekstatiske begejstrings struktur (som al religion er grundet på) der har sæde især i hjernens limbiske afsnit men også stikker dybt ned i det autonome nervesystem, på hjernestamme niveau, ikke gennem udvikling, opvækst, skoling og dannelse bliver integreret med især neocorticale forhjerne strukturer, gennem en "top down" og "bottom up" neuronal netværks dannelse, vil mennesket stå svagt i moralsk religiøs forstand og blive et offer for hypofrontalitet og dermed som ung risikere fængsling eller som ældre tab af åndsevner, risikere demens, åndsformørkelse. At forblive åndsfrisk højt op i alderen hviler på neuroaffektive ekstatiske arousal forhold. Også for dit vedkommende Arne, uanset om du i din uvidenhed kalder fænomenet svulstigt og intetsigende. He he lol - tihi - dig om det, du aner, arner, bare ikke hvad du taler om, fordi du har nok i at hvile i dig selv, hvorfor ekstasen, den religiøse spirituelle dimension er en trussel for dig og din totale åndsforladte verdens værens endelighed. Du er ateist eller i bedste fald lidt buddhistisk og du har som Sam Harris røget for meget hash dengang du forsøgte at forstå dig på det religiøse, og det kommer der ikke noget godt ud af.

Svulstig og intetsigende er det bestemt ikke at pege på ekstasen (den nødvendige neuroaffektive ekstatiske arousal), kun hos Arne der er et barn af eller et offer for hvordan teologer og kirkens magtmænd tænkte om de her ting for 100 år siden, falder det ikke i god jord, og bliver benævnt intetsigende og svulstigt. Du er et barn af folkekirkens dogmatiske konservative uvidenskabelige syn på mange ting har jeg med stor forundring kunne konstatere i nu næsten 20 år. Du tror du har gjort dig fri af det forældede arvegods, men det har du på ingen måder, hvorfor også din kritik af kirkens dogmelære virker så urkomisk, nå du selv er så syltet ind i de samme forhold, ja din tænkning er hele vejen igennem fyldt med utidssvarende uvidenskabelige dogmer, dogmatisk tænkning.

Alle teologisk uddannede folkekirke præster er noget mere videnskabelige up to date, og frigjorte fra forældet dogmatisk tænkning end du er Arne.

-0-0-0-0-

Jeg kender ikke et menneske der har forstået så dårligt den religiøse spirituelle dybdedimension og religionsvidenskabeligt set hvad religiøse erfaringer er båret oppe af, og altid er ledsaget af.

Og dette skyldes at du grunder i dig selv og ikke er spor religiøs, ja du er blottet for SPIRITUALITET - og således kan vi jo ej heller forvente at du forstår min tale, hvad jeg eller de kristne taler om.

Du aner ikke hvad musik og sang er et udtryk for i gudstjenesten fx. Men hvis du vidste det ville du ikke ej heller kalde det svulstig og intetsigende.

Enten er du en kvajpande eller bare ikke den skarpeste kniv vi har i skuffen her på trosfrihed. Og ja så mister jeg min tålmodighed og laver provokerende den der skuldertakling "kvajpande" alene er tænkt som.

Man kan overhovedet ikke tale om åbenbarings dimensionen som al religion og alle religiøse erfaringer hviler på uden idag at tage de neuroaffektive ekstatiske arousal forhold alvorlige som værende der hvor vi skal kigge hen, studere fænomenet religion under.

Du kan så som kirkens magtmænd dogmatisk bandlyse og ringeagter forholdet og kalde det svulstigt og intetsigende, men det udelukker dig også fra at forstå moderne religionsvidenskab og specielt at kunne forstå kristendommens meget ekstatiske bårede spiritualitet, der hviler på ekstasens usædvanlige (transcendente eller grænseoverskridende) legemliggjorte bevidsthedstilstande der dog ikke strider imod fornuften eller egoself strukturen.

Arne:
- Kærlighedens religion ???

Gud er kærlighed!

Når bibelen taler om at elske gud og næsten, består kærligheden som kristen deri, at gud elskede os først, fordi han sendte sin søn som et sonoffer for vore synder …

Kærligheden kommer fra gud.

Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. 1. Johanns 4:7- 10
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Joh/4

Beretningen om den barmhjertige samaritaner er anskueligheds lære, der udspringer af spørgsmålet om hvordan man opnår evigt liv: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Lukas 10:25
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Luk/10

Et spørgsmål den skriftkloge selv kendte svaret på: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« vers 27

Som det fremgår af Matthæus hviler disse 2 bud på loven og profeterne. Matthæus 22:40
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/22

Så kærligheden fra gud handler om et tilbud.

Et tilbud om evigt liv i guds rige hvor synd og død ikke findes mere og guds navn helliges.


Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/6

***

Begivenheden (åbenbaringen) Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus

Begivenheden (åbenbaringen) Kristus er også den Åndens, Guds Ånds, Gud Helligåndens ny virkelighed og væren ind i verden ved mennesket Jesus



Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud

Troen (Troen = Kristus) er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.


Badiou's kendte eksempel på en historisk sandheds begivenhedsproces er Kristusbegivenheden som vi finder denne beskrevet hos Paulus.

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.


Altså Tros-begivenheden Kristus er mit livs lyksaligheds katastrofe og nederlag, hvor jeg kom til kort, fanget som jeg var i mit liv uden Gud, uden lys og håb for fremtiden. Her i min ruin og fattigdom gribes og overvældes jeg af Guds dramatiske ankomme og entre i mit liv, som en indre katastrofe, der vendte op og ned på alting i mit liv (omvendelsen, min Damaskuserfaring, Kristusbegivenheden i mit liv; Guds fødsel i mit liv der straks slog over i min fødsel i Gud).

Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).

Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas



-0-0-0-0-0-

jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig,,,, Kristus virker mægtig i os,,,,, ikke jeg lever men Kristus lever i mig,,,,,

nå men, alt hos Paulus drejer sig om begivenheden Kristus i vores liv

dette kan der berettes om historisk, som begivenheden Kristus, ind i verden ved mennesket Jesus,

men KIRKEN består af levende stene, og uden disse levende stene, ingen KIRKE, og hvert levende sten er:

begivenheden Kristus i hvert det enkelte menneskes liv, vores dåb og omvendelse til KRISTUS, vores mystiske ekstatiske Kristus-Participation, væren i Kristus, Kristus der vinder skikkelse i os og over os, vi der iklæder os Kristus,,,




disse levende stene, mennesker, er KIRKEN bygget op på

som ved al ægte religion foregår det ikke på fornuftens plan, men tilhører den religiøse eller ekstatisk fornuft's religiøse dimensionen (som psykiatrien er beskæftiget med ved at se på menneskets neuroaffektive forhold der er bestemmende for vores humør, gejst, spirit)

begivenheden Kristus ophæver eller ødelægger ej heller fornuften, men det rækker langt ud over hvad mennesket kan indse med sin fornuft alene, uden dog at mennesket mister sin fornuft eller forstand,,

begivenheden Kristus ind i verden (menneskehedens historiske liv) og ind i det enkelte menneskes liv, hører ind under kategorien, det religiøse og den religiøse transcendente åbenbaringsdimension, og som al religiøs erfaring må det være ekstatisk (en os ekstatisk gribende begivenhed), fordi vi må blive frie og løse af os selv (stå og være ude af os selv = ekstasen) for at Guds virkelighed (det guddommelige og himmelske), Guds Ånd og Nyskabende Kraft, kan være inde hos os, kan nå os, for at vi kan blive forenet med denne nye virkelighed og væren i kraft af Gud,

vi kender det bedst fra forelskelsen, hvordan vi på ekstatisk vis bliver ude af os selv, for at en ny virkelighed og væren kan gribe os der fuldstændig gør os til nye mennesker,,, dette kan biologisk bevises, som puberteten kan bevises biologisk,,

så vi har altså at gøre med meget meget store kræfter, nyskabende kræfter,,

så hvis nogen er i Kristus er han/hun sørme en ny skabning,,,

er der grundlag biologisk for sådan noget, ja det findes indbygget i vores nervesystem, perifere såvel som på hjernestammeniveau og i central nervesystemet, hjernen, op i det limbiske system og sammenfiltret de neocorticale, især de nyeste, forhjernen.

hvis religion skulle forsvinde som nogle naive ateister tror og ønsker, så vil det skyldes at psykofarmaka, og medicinske præparater, beroligende og smertestillende, morfin fx, og stoffer, rusmidler, og andre stærke stimulanser får lov til at dominere menneskets liv,,, men stadig er de fleste mennesker selvkørende og selvregulerende gennem den religiøse dimension, gennem at de har et meget velfungerende ekstatisk neuroaffektiv begejstringsstruktur,

der garanterer, gåpåmod, spirit, gejst, og prosocial empatisk kreativ skabende legende eksperimenterende næstekærlig social engagement,,

kort sagt at mennesker kan li hinanden (og i prosocial vitalitet og engagement vender imod hinanden), holder af hinanden og kan finde ud af det sammen, finde ud af tingene (de udfordringer der møder os) sammen med hinanden, i indbyrdes god solidaritet, hvor de privilegerede hjælper de mindre heldigt stillede,,,

psykiatrien er begyndt at forstå det, men de vil overtage os og fratage os vores muligheder for at løse tingene gennem den religiøse spirituelle biologiske dybdedimension,, der altså også er politisk gennem dets store prosociale engagement

-0-0-0-0-

jeg vil advare de mennesker der er religiøst søgende kraftigt imod mennesker som Somo, Arne Thomsen, Tikka, Simon (ateist uden tegn på forståelse for den religiøse spirituelle dybdedimension), og Gerth,,,

de befinder sig alle på det sindslige fornuftige niveau, der er intet, INTET, ægte religiøst at spore hos disse, hvad det er at være grebet af, den virkelighed et menneske gribes af i forbindelse det specifikt ægte religiøse finder vi overhovedet ikke hos de ovennævnte

for hos ingen af disse spores der noget ægte religiøst, de er alle uden SPIRITUALITET (mener du at Gerth er uden spiritualitet, ægte spiritualitet? ja han han snakker og snakker = skriver og skriver om helligånden, men det foregår altsammen i menneskets normale sindslighed, han mangler den ekstraordinære helt specifikke ekstatiske religiøse dybdedimension der kan skabe forandringer i menneskers liv)

de er alle uden den religiøse spirituelle biologiske dybdedimension,,,

ingen mennesker, religiøse søgende, vil kunne møde det specifikt religiøse hos de ovennævnte mennesker,,,

lad de døde begrave deres døde,,,

vi andre der vil noget,,, vi må følge HansKrist,, og moderne neurobiologisk religionsvidenskab,,

-0-0-0-0-0-

Arne er imod dogmer, men det paradoksale er at hans tænkning er gennemsyret af dogmer og fordomme, forældede fordomme, han tænker mere dogmatisk end enhver nyuddannet teolog,,,

at undgå dogmer, kræver at man er selvkritisk og nysgerrig, og følger med i videnskab på de områder hvor man udtaler sig,,

altså arne burde beskæftige sig med religionskritik og religionsvidenskab, hvis han vil undgå alle de dogmer eller forældede ideer om verdens væren han konstant smider os i hovedet,,,

der er højere til loftet i folkekirken end der er i Arne's ammestue,

der er bedre humør, mere liv og ånd, glæde ekstase, at finde i folkekirkens gudstjeneste ritualer, orgelmusik og salmesang,, end hos arnes politiske korrekte tandløse betragtninger om verdens væren hvor vi aldrig, ALDRIG, bliver klogere på os selv

det gør man dog i forbindelse med folkekirkens gudstjenester som man bliver i godt humør af orgelmusik og salmesang, skrål til Guds ære og pris