Du taler om Gud som om Gud kan handle uafhængig af mennesker, dette er gammeldags overtro, som man hvis man læser bibelen som et barn, bogstaveligt, godt, især i Gamle Testamente, kan få opfattelsen at Gud er sådan en naturkraft og militær overnaturlig himmelsk power der når som helst kan angribe og gribe ind udenom menneskers sjælsliv og åndelige liv. Men læser man bibelen som den skal læses (fx ifølge Paulus) som en spirituel åndelig bog, ja læser man bibelen på metaplan (hæver vi os op over at læse linje efter linje bogstaveligt) så går igen hele vejen i Bibelen den tanke at Gud og mennesket er uadskillelige (det er den mest gennemgående tanke, det er essensen) og at tale om en Gud der er selvstændig eller menneskeløs viser at man er endt i overtro og har misforstået essensen af budskabet.
Gud kan kun handle gennem og med mennesker
Only through living being and in there existence
What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature. Spirit can upset and change the 'natural' order.
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that he is to be found.
Og nu kommer det allervigtigste nok, igen fra Berdyaev:
God's world only breaks through into this world, the light of it shines through only in that which really exists, in living beings and in their existence.
Jeg tør slet ikke sige hvor store hemmeligheder, eller dyb åndelig forståelse, der er gemt i disse Berdyaev citater overfor, blot vil jeg nævne at de på et øjeblik kan oplyse et menneske om hvad det hele dog drejer sig om i den bog Bibelen og pludselig er den ikke så svært at forstå.
Hvis hvad Paulus har sagt (Paulus var blevet studeret) og hvad Berdyaev her ovenfor siger bliver tilegnet, ville al, AL, ja fandeme al forvirring omkring bibelen forsvinde, såvel som den pest, efter reformations pest, bogstavelig bibellæsning er ind i verden ville høre op. Ja det er en pest og den værste fjende af kristendommen nogensinde set (det har i moderne tid drænet kristendommen for spirituel power og HEALING så færre mennesker nu bliver frelst = helbredt). Tåbelig og infantil og ødelæggende mere end noget andet for kristendommen og det er utilgiveligt at forstandige mennesker går på kompromis med deres forstand og foretager et kors eller spring for forstanden og kalder bogstavelige bibel læsninger for tro. Jamen vor herre til hest, hvorfor ofre mennesker deres intellektuelle integritet? Det burde ikke kunne ske i det 21 århundrede, dertil er vi alt alt for oplyste og uddannede og dannede skulle man synes.
Tro er ikke mentalitet, mentale forestillinger, mentale trosforestillinger, som Luther så smukt har beskrevet det:
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
I forstår ingenting I lidet troende der konstant år efter år ævle og bævle kilometer vis af spalteplads om kristendommen og det religiøse som om det er om noget, i samme forstand som naturvidenskab er om noget. Men nej I misser pointen, for nemlig:
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig tingEn dimension man aldrig skimter i det i skriver, ja det er fuldstændig væk, fordi I snakker om tro som om det er om noget ikke spirituelt. Tro er ikke et jeg-det fænomen, som var det naturvidenskab, nej tro er et jeg-du fænomen, som vi kender det fra Nye Testamente, Jesu "fader søn" dialog kommunikation og kommunion lignelser og eksempler.