Hej RM..

Jah, ind imellem må vi jo ha’ lidt Andersen på huden, bare gnide ham udover sig, i dette store alarmerende forkælede smil; jeg vil gå så vidt at mene at han må være en alvorlig trussel for markedet af rynkecremer, man er jo reduceret til bare denne ene store smilerynke…
Nogen vil muligvis rynke lidt på næsen, andre igen vil måske ligefrem beholde deres rynker, for det har trods alt taget mange år at bjerge dem alle ind. Slet ikke noget dårligt argument, ja Højholt ville nok ligefrem ha’ sagt: nej, ved du nu hvad, jeg vil sgu’ da ikke sidde på min bænk med det halve af Andersen udover det hele, mine ansigtstræk ska’ sgu’da ikke poleres for karakter, nu må du fa’me gi’ dig!
Så jeg er tilbøjelig til at overlade synspunkterne helt til temperamentet, bare en fascinerende tanke…

Jac sagde fx:

Jeg vil nynne med din ungdom
hvis du vil lytte til min alder,
jeg glædes over din stramme kjole
og du går let hen over mine digte,
sådan kan vi måske finde sammen
og glemme alle episoder om hård hud,
linien i os er jo helt klar nok
men der er også en jalousi i klemme,
ikke en jalousi vi kæmper om
men en vi kan såre så uendeligt med,
så vi må finde fuldstændig sammen
så skåret forbliver en trussel,
hvad med en tekst vi blander
vi kunne gøre det ind over kongens have,
vi vælger hver sit yderste hjørne
og ser hvordan byen tager imod,
så hvis du rækker mig hånden
giver vi byragnarokket et kæmpe puds,
du vælger først et indretningsvindu
og peger ting ud der er forvirrende,
det bliver et helt lyst rum du indtager
og kun et tæppe skærer i øjnene,
det er det enkelte du vil se
og det er det enkle der lyser i dine øjne,
jeg vælger med min alder i ryggen
og inviterer dig lige lukt ind i menuen,
det bliver dyreryg

- F.P. Jac, Forårsgave til mine rødder, 1983.

Han fik med tiden næse for aldersstregerne, de behøver skam ikke være en streg i regningen, og alligevel er det så moderne at ligne en livløs pudret barnerøv, det er da ufatteligt. Næh, må vi få noget liv, sådan udover det hele, så nøjes vi med at læse Andersen med stort smil ;)

Bedste sommerhilsner
Simon

Hej Simon

Ikke kun Benny, men også du gi'r mig smilerynker, og det er ikke helt dårligt at få synlige spor af den lattermilde humor og munterhed :)))

... og forårssolen, som Benny også hilser så hjerteligt velkommen. Ja, den kan såmænd skinne til og i os hele året, forår, sommer, efterår og vinter.
Mildt, lattermildt og gavmildt ...


Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!

Lad kun falde, hvad der knap kan stå ...
Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde
Jeg blir tom i hjernen,
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!

Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!

Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger rædsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!


Endnu bedre bli'r ordene dog her i sang og toner i den Poulske mund

https://www.youtube.com/watch?v=DAb4SmiBr6A

Forårshilsner
RoseMarie

Hej i regnen, RM..

Ja, det er en meget fin sang, den dér. Jeg blir sgu altid så rørt over de to nisser, der ikke så sjældent ligger sammen på trilleren og spyr ganske nødvendige stemningsbilleder ud i æteren her, bl.a. hymnerne og ukrudtet der jo ikke må forgå – de har da mig bekendt endnu ikke optrådt sammen i et Rygeprogram, hvilket da igrunden er lidt underligt?

Det glæder mig meget at ku’ medvirke lidt til nogle af humørstregerne i livets ansigt, den slags hører trods alt til nogle af de smukkeste bekendelser vi ka skabe, da særlig i en tid hvor man får røde irriterende prikker af hvepse, man ligner jo snart en lille Nikolaj – det undrer mig stadig at de sådan ka vimse i dette vejr uden små regnfrakker på, men sørme om ikke de vimser i arrigskab og med livets lyst!

Imellem bygerne stiger solen jo trods alt op over det hele, og står så dér på himlen og ligner en hel fødselsdag. Man må væbne sig med lidt tålmodighed, før eller siden blir man nok tør bag ørerne. Ja det lyder jo næsten som et livets motto – tålmodigheden, ikke sandt…;)

Hør bare Heaney:

Køligheden fra lagner der lige var kommet af snoren
fik mig til at tro at fugten stadig måtte være der
men da jeg tog mine hjørner af linnedet
og trak mod hende, først lige ned langs sømmen
og så diagonalt, smækkede og rystede
stoffet som et sejl i tværvind,
lød der et udtørret, bølgende smæld.
Så strakte vi og foldede og endte hånd i hånd
en brøkdel af sekundet som var intet sket
og intet var som ikke altid havde været der
i forvejen, dag for dag, helt ligetil
hvor vi igen kom hinanden nær ved at holde fast
i træk hvor jeg var x og hun var o
indskrevne i lagner hun syede af sprættede melsække.

- Seamus Heaney

Ak ja, livet går sin gang i Lidenlund, og nu skinner solen (som sagt) igen, fra hvilken jeg vil ønske dig en fortsat god sommerdag…

Simon

Hej RM..

Du ska’ også ha lidt musik, men fra midt firserne og i netop den tid hvor Borum og Michael Strunge og mange andre herlige mennesker hoppede op og ned det samme sted, i protest over at nogen politiker kaldte den slags for udvikling – intet har såmænd siden ændret sig, hverken her eller i Storbritannien, andet end ansigterne og en rivende udvikling af fattigdom. Og dét har de fire rødder her en mening om – for øvrigt ville nogen nok ha tabt kronjuvelerne på gulvet, hvis Morrissey havde smidt bowserne, men det ka’ jo nåes endnu:

https://www.youtube.com/watch?v=c9VVVqN_PJ4

Nowhere Fast

I’d like to drop my trousers to the world
I am a man of means (of slender means)
each household appliance
is like a new science in my town
and if the day came when I felt a
natural emotion
I’d get such a shock I’d probably jump
in the ocean
and when a train goes by
it’s such a sad sound

I’d like to drop my trousers to the queen
every sensible child will know what this means
the poor and the needy
are selfish and greedy on her terms
and if the day came when I felt a
natural emotion
I’d get such a shock I’d probably jump
in the ocean
and when a train goes by
it’s such a sad sound

And when I’m lying in my bed
I think about life
and think about death
and neither one particularly appeals to me
and if the day came when I felt a
natural emotion
I’d get such a shock I’d probably lie
in the middle of the street and die
I’d lie down and die

*

mvh
Simon

Go'aften i nydningen :))

... og med fuldmånen som lyset i de længe ventede mørke augustnætter. At se og opleve sådan en skumring og aften kan kun være lige netop dét og den glæde, Benny hentyder til ...


Af og til kan man fyldes af glæde
på en måde der er helt utidssvarende.
Hvis man røver omfanget af den
ville det virke stødende
som om man var glædesblotter
man risikerede at blive pålignet
en særlig forlystelsesskat
eller i bedste fald slippe med en advarsel
Lad det ikke ske igen
og aldrig i andres påsyn.

Det kan skyldes synet af en blomst i vejkanten
en pludselig indsigt i dens fuldkommenhed
den står der og er blomst på en genial måde
som om det var det naturligste i verden
hvad det naturligvis også er
men man ville næppe slippe godt fra at fortælle det til andre.
Se engang hvor den blomst den er
den blomsteste blomst i miles omkreds
blomst helt ud i bladspidserne
ikke ét overflødigt blad
det er virkelig professionelt arbejde
alt i den
rod
stængel
kronblade
støvdrager
udfylder indefra dens blomsthed
til dens yderste grænse
MEN
og her kommer vi til det geniale
den overskrider endog denne grænse
i kraft af sin vellugt
i kraft af sin skønhed
som når mange meter væk
se selv
lugt selv
glæd jer selv.

Folk ville stirre rystet på en
eller med pegefingeren foretage
en drejende bevægelse ud for tindingen.
Eller når det går op for én hvilket mirakel
det egentlig er at man er samtidig med sin elskede
menneskeheden har jo millioner år på bagen
sammenlagt er det store tal vi taler om
og naturligvis har mange af dem mødt hinanden
en eller flere gange
men prøv så at regne ud hvor mange mennesker
der gennem tiderne aldrig har mødt hinanden.
Hvis de alligevel fik chancen
mødtes i samme århundrede
på samme sted
ville mange af dem ikke have
noget at sige til hinanden
ville sidde forlegne
trille tommelfingre
og skotte ud ad vinduet
hvordan mon vejret blir i morgen
og ønske sig langt væk
hvad de jo heldigvis også var i virkeligheden.

Men ud af denne ufattelige mængde mennesker
som dels aldrig mødte hinanden
dels ikke ville have fået noget ud af det
var min kone og jeg så usandsynligt heldige
at det netop var os to der mødtes synkront på samme sted
og tilmed straks havde så meget at sige hinanden
at vi sagtens kunne bruge et par liv til
men det er nok at tage munden for fuld.

Hvis ikke det er et mirakel
men prøv at forklare sådan noget til andre
de vil straks komme med særdeles ledende spørgsmål
vedrørende ens drikkevaner
så jeg går lidt stille med det og håber det kan blive mellem os.

Benny Andersen


Ja, så ér det sagt. Helt og ikke halvt. Helhjertet er glæden, når den helhjertet udtales, vises og gives væk, for så at bliver taget imod med åbne menneskearme til et åbentstående menneskehjerte... åh ja, åh ja, åh ja... som han selv siger det :)))

Fuldmånen lyser på himlen, mens jeg sender

hilsner her fra det jordiske
RoseMarie