vidunderligt

og ABC, du Kærlighedens ABC, du har fanget noget af det evigt gyldige sande for os mennesker,,,

som du også selv er så fyldt med

alt der formår at bevæge og røre os, sætte os emotionelt igang på en positiv måde har del i det evigtgyldige sande

kristendom er "pure passion"

dette forstår de sydeuropæiske katolske lande ofte bedre end vi gør i det tidehvervske lutherske kolde intellektuelle nordeuropa, danmark,,

men det må vi til at lave om på, og her kommer du ABC og Gerth ind i billedet,,, I gir, I er generøse, og ja der er noget "pure passion" på spil mellem os,,, de golde teoretiske abstrakte drøftelser som Trosfrihed var havnet i er begyndt at blive afløst af noget der bevæger os og er genkendeligt fra vores eget liv, noget vi kan nikke genkendende til

hvordan skulle vi overhovedet forstå Paulus og ja ham evangeliernes Jesus for den sags skyld, hvis vi ikke medtog, dette at være stærkt emotionelt bevæget, "pure passion" - ja som Nicolai Berdyaev siger så er kristendommen kærlighedens religion pr se, og dette ikke forstået i en sentimental betydning, nej tværtimod, er vi selvfølgelig ikke bange for alt det emotionelle, og er vi tilhører vi mere Buddha end Kristus og kristendommen

forskellen mellem new age mindfulness buddhismen og kristendommen er langsomt begyndt at gå op for neurovidenskabsfolk endelig,,, noget jeg har været den første i vesten til at påpege,,, og hvad jeg eksplicit begyndte at skrive om for over 20 år siden, det begynder at spire her og der,,,, ja mine religionsfilosofiske overvejelser omkring Buddha (new age mindfulness buddhismen) og Kristus, kristendommen, den kristne spiritualitet, begynder at spire og dukke op her og der,,, og Brinkmann ynder at gøre opmærksom på det, ikke fordi han har et kristent ståsted men fordi han ynder en kritik af new age mindfulness buddhismen, dog en kritik jeg var ude med mange mange år før og meget mere religionsfilosofisk dybt gennemarbejdet,,, men det glæder mig at mine spådomme begynder at gå i opfyldelse,,,

Ha ha Arne, stop nu, det har vi drøftet et utal af gange,

At du ikke gider mig, er jo ikke verdens undergang. Og du ved godt hvor meget Kræn-p og andre har rost mig, fx Anne, og de er dog to af de største vi har kendt til. Og de har endda rost mig for at sige tingene klart og tydeligt. Men igen så synes jeg ikke den diskussion er værd at tage op igen igen, hvor du spiller kostbar og koket overfor mig og påstår du ikke forstår en hujende fis.

Hvis Anne, Thomas, Fl Vang, Disciple, Kræn-p og andre intelligente debattører havde været her til at dele sol og vind lige ville du slet ikke kunne komme godt afsted med konstant at sige ingen overhoved forstår mig.

Du gør alt alt for stort nummer ud af at du ikke forstår mig og at fordi ingen her på trosfrihed længere reagerer på mig, så betyder det at ingen forstår mig. Nej det siger i stedet for noget om trosfrihed mere end det siger noget om mig og hvad jeg skriver. Trosfrihed er udover en håndfuld debattører der gemmer sig levende mennesker bagved, ellers kun et sted søgemaskiner kravler rundt og scanner. Så når nogle tråde står til at være besøgt tusindvis af gange, ja hundred tusindvis af gange, er det af søgermaskiner, altså ren robot automatismer. Havde det været rigtige personer, ville vi have haft en skare af aktive debattører på stedet. Lad os dog komme til fornuft, det kan ikke lade sig gøre at der er tusindvis af læsere til indlæg og så der ikke er bare en promille der reagere. Og det skyldes at der kun er robotter på stedet og ca en håndfuld aktive debattører med ikke robotter men rotter på loftet.

Hvis jeg tog et kopi af hvad en kendt digter har skrevet, og satte det ind i et indlæg ville det øjeblikkeligt blive besøgt af robot søgemaskiner, men lad os dog ikke tro der er rigtige personer bagved, og var der ville ihvertfald en promille af disse reagere, og da ikke engang en 1/100 promille reagere så er det robot søgemaskin aktivitet der er tale om.

Der findes sørme en verden udenfor trosfrihed og her oplever jeg ikke de vanskeligheder du påpeger. Tværtimod knytter jeg venskaber med fagfolk og ellers intelligente lægfolk, der nyder hvad jeg skriver, selv om mange selvfølgelig finder det noget kontroversiel i forhold til tidens ånd, men vi bliver til stadighed flere der får øje på det jeg har påpeget i årevis omkring den unikke vestlige kristne spiritualitet der udmønter sig i en sekulær kulturel kreativitet og indsats uden lige, og som om få år vil afløse vor tids mindfulness buddhisme folkereligiøsitet.

På en måde ufatteligt hvad vi drøfter her ivrigt og hvad vi lader passere forbi, nemlig hvordan det går os og om vi opnår en go prosocial proaktiv kreativ indbyrdes kontakt med hinanden frem for at gør mest muligt for at ringeagte og udstille andre. Vi er sgu ikke for intelligente.

P.s.:

"Jeg er desuden sikker på at du gerne vil hjælpe vedkommende der er ved at blive spist af rotter."

- Det er faktisk dig der ikke forholder dig til temaet, og ligesom andre her, fjerner din opmærksomhed fra både tema og virkelighed:

Men nu du er så glad i menneskets mere brutale sider, men vist mere som fantasi, burde du vel næsten fornøje dig med et af de bedre exempler, der tilmed er hele to fortællinger indgroet i historiske referencer: Platons Hule af José Carlos Somoza – der skam også ka’ nydes som lydbog. God fornøjelse.

mvh
Simon

P.s.: og er du rigtig glad, vil Philip Kerr’s store fortællerunivers med Bernhard Gunther i nazismens hule hånd sikkert forekomme dig yderst tilfredsstillende; det er i al fald tilfældet for mange der afventer allersidste bind.
Forf. døde jo desværre for ganske nylig, så Bernhard Gunther overlever på en måde sin forfatter, selv om formentlig også han om kort tid pist forsvinder ud af dette mesterlige episke storværk, hvor en kriminalbetjent ansigt til ansigt med så mange autentiske skikkelser fra det tredie riges storhedsvanvid, genopliver tiden hvor nazismen løb den gamle dame koldt nedad ryggen.
Du vil derfor episode for episode og med forfatters sans for menneskedyrets mangfoldige sider, for dig se meget af det meste ske; forudsat naturligvis du ka’ holde tungen lige i munden og beskrivelser tæt på en real virkelighed ud - blot sagt fordi det akkurat er blevet mit indtryk, at du ligesom andre ”kæledyr” her på Trosfrihed, udviser større interesse for religiøse fantasier om livet, fremfor hvad det ér i skyggen af livet der var: vor reale forhistorie og en skygge der stadig løber den gamle dame koldt nedad ryggen; ja det var jo derfor forf. skrev historien!

Berlin Noir-serien fåes også som lydbog; at få fortalt historie er jo ikke så ringe, hvis blot historien er god..;)

P.s.

”Som sådan er en "atombombe" ikke løsningen i din verden, for så overskrider man andres rettigheder - altså ret til at leve...”

- Det er mord du taler om, massemord – ikke selvmord.
Du ska’ godt nok grave dybt i lommen for at finde solide argumenter for alene mord.

1. samfundets borgere må ikke slå ihjel
2. samfundet må gerne straffe hændelsen mord med dødsstraf
3. konflikt: samfundet består samfundsborgere.

At du er ansvarlig for dit liv betyder, at kan svare nogen, nemlig dig selv, dine nærmeste og samfundets love for handlinger og holdninger der konfronterer livet.
Du er ikke alene eneansvarlig for dit liv, du er er tilmed eneansvarlig for din død – ingen kan dø for hinanden, det er individets private sag. Alle dør i ensomhed, trods nok så mange mennesker omkring sig. Tilsvarende udlever alle mennesker deres liv i ensomhed, trods en hel verdensbefolkning om ørerne.
Et samfund kan m.a.o. ikke i realiteten straffe noget menneske for ikke at ville lide livet længere, hvorfor et menneske der ønsker at dø sin død, er fuldstændig fri til dette!

Et humanistisk samfundssind indebærer den erkendelse, og skaber derfor love der hjælper mennesket med at dø, dersom mennesket lider og ikke længere vil leve. Der kan være mange årsager til dette. Det kræver stort mod at dø, når livsfunktionerne er unge – der er ikke meget frygteligere end at se unge mennesker med AIDS eller cancer i dødsprocessen. Det er lettere at dø for et gammelt menneske hvis livsfunktioner er ved at ebbe ud.

Hvad jeg taler om er etikken, at ville hjælpe hinanden med livet og døden. At vi gider hinanden, når det virkelig gælder. Synes du virkelig dette lyder så mærkeligt, at det er nødvendigt at begrave så alvorligt et tema i fantastiske historier om mennesker som rottekød? Tænk på de mange mennesker der lider allerhelvedes kvaler p.a. sindslidelser eller terminale sygdomme; hvilken forbindelse ser du her til atombomber?

mvh & god weekend..;)
Simon