Årh, lige én til, til slipset – som aldrig er gået af mode, snarere tværtimod, er vi næsten alle slipsedyr med dyre slips, næsten! ;)

Det Gule Slips (ca. 1931).

Det slips, som Gustaf fik af Gud,
har Gustafs Moder strøget ud.
Og Gustaf tog det paa igen
og gav det siden til en Ven

Nu lyser det som Korn i Høst
fra mit kulørte Skjortebryst.
Og Pigelæbers røde Ribs
berømmer mig. Og mest mit Slips.

Før var jeg næsten ingenting,
nu maa jeg gerne gaa med Giftering.
Thi Piger kommer tre og tre,
saasnart mit Slips sig lader se.

Bestandig skaber Klæder Folk.
Og Slipset er den bedste Tolk
for Velklædthed og højt Humør,
naar blot det har en ren Kulør.

Et Slips kan gøre Underværk.
Før var jeg svag. Nu er jeg stærk.
Før var jeg bly. Nu er jeg fræk
og tjener Penge immervæk.

Om gamle Dannebrog jeg ved,
hun faldt engang fra Humlen ned.
Mit gule Slips faldt ligesaa
som Lynild ned fra Himlens Blaa.

Tak, Gustaf, du, som tog imod
den Blomst, der daled for den Fod.
Guds Gave gav du bort igen.
Tak, tak, o, taktaktak, min ven.

- Gustaf Munch-Petersen.

mvh
Simon

Hej RM..

Kort efter jeg her til morgen havde sprættet Elsa Gress’ Udsigter og Indsigter (1981) op, faldt mine øjne på Tanne, der midt i det sørgmodige altid var så umådelig kraftfuld og smuk en poet, og hvad egner sig vel bedre i et lille Mellemrum, end netop kragens dejlige tæer…

Aria to Ariel

When I was a child, and dreams were lucid and strong,
I dreamt always of this one thing – of wings, of wings.
Fighting dwarves and giants of evil, when restless and young,
I yearned for this thing above all – for wings, for wings.
Now, leaving this land to which I shall always belong,
These brooding blie hills, I thank you for lending me wings.

Ariel, who became Icarus. Crashing. Crushed now, and still.
Word wings have you lent me. Shakespeare’s melodious tonque.
Steel wings of your trecherous bird, soaring high, like a song.
Sweet Ariel, safe at last, rest under your sky on the hill,

My Ariel, for whom I became poet, defying the end,
The knowledge of coming departure, forever eroding
Life. In the stark stillness of night or the gaudy, exploding
Sunburst. My fugitive love. Brother. Son. Father and friend.

Always my spirit of air, till the last departure of all,
When I knew you were no longer mine, having left me already
For Fate. Only Death and I were there, quiet and steady,
That day, and the hour to come when I felt you fall.

- Karen Blixen to Denys Finch Hatton, on leaving Africa.

Håber du trods truende skyer, nyder dagen med en kop dampende kaffe, ja måske ligefrem af afrikansk herkomst..;)

mvh
Simon

- der grundet valget sir til indvandreren: når politikeren i vor tid taler så meget om integration, da mener denne bare, at du skal lære at gradbøje din integritet til den støver, lade dig internere og underkaste et land fyldt med regler, regler, regler, påbud og forbud, lige indtil du bønfalder Jesus om selvbeherskelse, og dét på rigsdansk! ;)

P.s.: Bynke, grå (artimisia vulgaris) -
Voksested: veje, hegn. Plantedel: blade, rod. Anvendelse: te, snaps af blade.

Morn’ RM..

Her lidt nydelig lyd til kaffen – og en kop stærk kaffe, ka’ man vist godt få brug for, i en tid hvor man stopfodres med en nærmest sygelig meddelelsestrang fra div. levebrødspolitikere! ;)
Jukka Tolonen er en herlig kending bl. mine favoritter tilbage i 70’er og 80’erne, hva’ sir du til det her:

https://www.youtube.com/watch?v=echJQxoyKfo

mvh
Simon

Hej til dig, Simon

Godbidsgiver må være dit mellem(rums)navn?

Du serverer godbidder til natten, godbidder til morgenen og godbidder til dagen ... ja, der mangler bestemt ikke noget her, så tak for det hele :))

Musikken kendte jeg ikke, så jeg gik lidt på opdagelse i deres lydunivers og fandt denne her, som er lidt sjov og minder mig om noget musik fra filmen "Chocolat"

https://www.youtube.com/watch?v=imvVaDIlusU

Der synes at være mange etniske toner i deres musik. Jeg får i hvert fald både tanker om Rusland, Syd- og Mellemamerika, Spanien, Portugal og Grækenland, når jeg lytter til deres variationer.

Og nu lidt fra min verden med en dansk fofatter, som vi helt har glemt

UDE UNDER TIDEN

Løfter ud af den drejende sommer,
hviskende blomster som folder sig ud
og afdækker salmernes inderste lov:

Ude under tiden
hvor den hvide torn,
din længsels matrice,
kløver himmelhavets hud,
vies til din stræben
og falder,
sort sten forreven
ned gennem skakter af modlys
i sangens
og sommerens hjerte,

Her er det nu som
din søgen har strejfet.

Her hvor al venten og eksistens
er ét med himmellinien,
her hvor jorden er renset for ord.

Her hvor solhavet lyser,
her hvor sommeren fylder dit væsen
og lutrer dit hjerte med sang.

Her er lykken
og alle tings
og væseners
forløsning.

Her hvor intet er,
hvor kæmper sat under hav
er ludende sten i den grønne,
tavse verden,
der rejser sig tunge, pruster og

løfter ud af den drejende sommer
hviskende blomster som folder sig ud.

Bo Green Jensen (fra "Rosens veje)


... og så er der lige et lille stykke chokolade til eftermiddagskaffen ;))

https://www.youtube.com/watch?v=yLxrWCIjsxQ

Helt forpustede hilsner fra RoseMarie

P.S. Nej, den skal næsten høres og ses i den her version med småklip fra filmen

https://www.youtube.com/watch?v=yQ5FXkDQ6_0

Hej RM..

Du har ret, Bo Gren Jensen hører absolut til symfonikerne, så det var da en god bid fra dig af ham til Poetikkisten her. Ak ja, som man dog ka’ føle sig, næsten som en dråbetæller, når man aner omfanget af bare ét århundredes digte...
Gik fx i dag i Benny, ja det tog virkelig sin tid at komme fra og ud igen, for han har jo så mange morsomme indfald, og jeg bare drattede ned i den første stol og groede tiden væk. Synes jo så godt om hans velkomne irritationer og hengivenheden til detaljer, særlig når det gælder hans landsmænd i stort som småt. Jeg næsten voksede nedad og hen i et rent skabssvenskeri af bar sympati med Svante, som mit norske sindelag dog satte på plads igen. Svenskeriet må dog vente lidt endnu, for sådan er det for tiden, når den er ude af sig selv, man ku kalde det Bennytime:


TIDEN

Vi har tolv ure i huset
alligevel slår tiden ikke til
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl piger revolution
Man må udnytte tiden mens man har den
Ens datter kommer fra skole
går ud for at hinke
kommer ind lidt efter
og spør om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3. G
Man må udnytte tiden mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det er så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
Man vil gerne udnytte tiden
men den bliver væk hele tiden
hvor bliver den af
har den nogensinde været der
har man brugt for megen tid
på at trække tiden ud
Man må udnytte tiden i tide
flakke om en tid uden tid og sted
og når tiden er inde
ringe hjem og høre
»De har kaldt 95949392?
Der er ingen abonnent på det nummer.«
Klik.

*

DET OPRØRSKE SKELET

På en måde forstår jeg godt mit skelet
Når jeg ligger og tar solbad får det aldrig lov
til at komme lidt ud i solen
det må føles ydmygende
formynderisk
det eneste der kan se sit snit
til at stikke frem
er de par tænder jeg har tilbage
og mine korte negle
ellers anes det kun som buler
knoer og knyster under huden
plus et par enkelte knæskaller
resten er henvist til et liv på skyggesiden
og mens jeg ligger der og langsomt tørrer ind
fornemmer jeg min benrads fosforescerende harme:
Bliv endelig liggende
skeletundertrykker
gamle ribbensfascist
hvirvelimperialist
bliv liggende eller bedre
rådn snareste op
så jeg kan befri mig for dig
og realisere alle skeletters retmæssige drøm
at danse lettet henover engen
med le i hånd og smil om tand
og tomme øjenhuler
åh omsider at være i stand til
at raske med hele sin stolte benrad
befriet for dine slappe deller
sentimentale indvolde
blødsødne hjerne
åh omsider at være i stand til
uhindret at skræmme sig frem
vil du i verden frem
så skræm
åh omsider at være i stand til
at glæde sig over de små børns skrig
at klapre mod månen
klirre mod solen
måske vil min ringlende sejrsfærd
kulminere på Kongens Nytorv
en rolle i en Flindt-ballet
eller hvad med en tid at stå model
for en ung og succesrig morbid maler
i betragtning af hvad jeg ellers
har måttet stå model til fra din side
så bliv endelig liggende
gamle knogleracist
nu er min tid kommet
slip skeletterne løs
det er vår

Så farer jeg op med et sæt
styrter hjem
børster som rasende
hvad jeg nu har at børste af tænder

Jeg føler med min livstidsfange
ville ønske jeg kunne gøre noget
men er for fej og ømfindtlig til ligefrem
at arrangere et åbent skinnebensbrud
så det kunne få et lille glimt af verden udenfor
men det vil vare længe før
jeg klipper mine negle.

- Benny Andersen, Verdensborger i Danmark – og andre digte om danskere, 1995.

DEN SARTE DIGTER

Man bedes holde vejret
Min hjerne er gået i fnug
Det mindste pust udefra
vil sprede mine tanker
og jeg sidder idéforladt tilbage.

- Benny Andersen, Det sidste Øh, 1969.

Så det var lidt fra ordsprællemanden Benny Andersen, der heldigvis stadig er indesluttet i sit skelet og lufter sine skarpe bisser med de mange gode tanker. Alene i Verdensborgeren og Øh’et er der mange fine digte, men som sagt, de må vente lidt, jeg skal nemlig selv lufte skelettet.
Håber der trods tidens regneprogram er have-nyd & blomsterfryd på menuen, at du trods valgresultatet og dets negative følger, ikke mindst for de mange udenlandske gæster eller nye beboere, nyder tidens fylde på alle mulige måder. Fortsat god dag ;)
Jeg så forresten begejstret Chocolat, ja, hvad er der at sige …;)

mvh
Simon