Apropos de gode læseoplevelser, valgte Ebbe Rode som port I strid modvind, disse linjer:

Der fløj en due til min altan
vort hjørne er fuglefyldt hele da’n
den sad på gelænd’ret og glanede ned
på myldertidens mangfoldighed.

Snart kom der en anden due til
den første så nær som ved aftalt spil

Men vips fløj den nye fugl afsted
og fluks fløj dens fuglefælle med.

Pist væk og jeg møder dem aldrig mer’
opslugt af rummet så langt jeg ser

Det hele, kort som et åndedræt,
var livets og glemslens selvportræt.

*

Og inden man ser sig for, har en lun Hr. Rode skubbet sider bag andre i et kosteligt syn, fx tålte jeg gerne synet af den langlemmede bag på Bodillens kost:

Bodil Wamberg

Jeg vil ikke kalde dig engel
for engle har ikke sex,
så kommer det an på krydderi
er du nok lidt mer af en heks.

I hvert fald: hvis englene kalder
så rokkes jeg ikke et fjed –
men hvis du på en kost ta’r
ad Bloksbjerg til
– ta’r jeg fandenmig gerne med!

Kort sagt, ska’ man fandme være noget af en humørforladt tudse, hvis ikke man med et vemod morer sig kosteligt i Ebbe Rodes selskab: ISBN 87-11 11107 0.

mvh
Simon

Hej Simon

Ja, latteren er en nødvendighed, og den er en hengivelse, når den boblende som en kilde udspringer fra hjertet :))

Latter om eftermiddagen

Om eftermiddagen
finder vi ud af det af og til
murmel, en sveddråbe løsnes
i øjenkrogen og løber ned over
næsen, loftet,
med en hånd frigøres samtidig bevidstheden
og man ser trekanter
det fantastiske armhulekryds
tæppet, hoppe, ansigtsfarven
kommer op af en kløft
det er muligt at le.

Legemsfunktionerne
er grandiost reelle
forplantningen gudskelov
humoristisk, snabel,
menneskehedens regulære fortsættelse
fulgt på vej af
eftermiddagslatter
ellers var det
aldrig gået.

Klaus Rifbjerg

Formiddagshilsner med eftermiddagslatter
Havenissernes musemor

P.s.

En julefortælling af de bedste for barnlige sjæle i alle aldre :)))

Hej RM..

Sikke en tid, med tyske og danske politiske ”alternativer”, ben på fremmarch i rørende weltschmertz rækkende historien en arm – nu ingen længere tæres af krystalklare minder, rækker man ud efter kolde hænder i mere venligsindede interneringslejre, uden barakker med bunker af guldtænder, hår og tasker; ja vis os lige dén politiker der med vores europæiske bagage i erindring, tør smykke statskassen med ejendele fra fattige mennesker på flugt?

Nå, nu har snuder på langs jo lov til at ironisere, selv om det jo ikke ville ligne mig, men for resten byder Ebbe Rode I strid modvind på alskens fine digte, historier, breve og en livsglæde, han nu ikke gør til en Marguerite Viby-oplevelse, og som igrunden er noget af en privatsfære med herlige billeder – desværre ingen nøgne babser, m.a.o. ikke noget for iPad-tidens frugtsamlere –, dog endnu et bud på vintermørkets nisselæsning, hvormed der kvitteres for grinet leveret af dig. Her så et par enkelte fra kammertjeneren himself:

Til Salman Rushdie

Nu er jeg gammel og bér mig fri
for meningsdannelsens tyranni,
jeg vil ikke godta’ et ja eller nej
der fører til mordbrand hver sin vej
Og vil ikke nagles med spyt og spot
hvor mit budskab ikke er galt men godt

Dog én ting er der jeg må ha’ sagt
før min taletid er tilbagelagt,
én mening, skudtæt, pletfri og stærk:
Truslen mod Rushdie er Satans værk!

*

Verden

Vi er blevet en brændende brandbil
på vej mod et hus der er brændt,
en angrebet læge der søger hjælp
hos en lammet patient

*

Grevinde Dannerhuset, som i disse tider må være fyldt, burde iføres et banner, hvorpå ku' stå:

Han slog sin kone til butterdej
og råbte grædende mens hun skreg
»Tror du ikke det her gør ondt på mig?«

Nå, du ka’ jo selv læse -rismer og runer når du kommer forbi, og så for øvrigt god weekend ;)

mvh
Simon
P.s.: hvor fa'en kommer al den regn fra, og hvor bliver sneen af, ja kaffen? - spurgte jeg "husholdersken", og fik én på lampen! ;)

P.s.:
Til koncert med Tom Waits 1977: https://www.youtube.com/watch?v=Z8fkFKC0fV8

mvh
Simon