Godmorgen Simon

... her i mellemrummet mellem alt og altid :))
Det er et rum for mig, der betyder og bebuder og altid husker mig på, hvad livets største værdier er ... når det kommer til stykket.

Tak for alle de opbyggende ord, du gi'r mig med altid og hen ad vejen. Dine sidste mange indlæg uden meget respons fra mig, fik mig til at tænke på Haldan og ordene her ...


Gi' dem himlen tilbage,
fugles og stjerners skrift,
venlige torve,
troskyldige veje og gader,
landskaber uden lænker,
skyer i drift,
blomstrende mure og farver
som ikke hader.

Gi' dem sangen tilbage,
vindens og regnens sang,
børnenes latter
og stilhedens lille klokke,
sprogets kærtegn og kroppens,
en solnedgang
lovsunget af cikader
og stæreflokke.

Gi' dem livet tilbage,
altings mangfoldighed,
sødme og bærme
vugget af samme kviste,
dagenes frodige uro
og svale fred.
Gi' dem tilbage alt
hvad de har at miste.

* * *

Den glæde vi fandt hos hinanden,
bag ord som blev til da vi tav,
er større end glæden der kaldte sig ind
under øjnenes frygtsomme krav.

Vi er hvad vi skænker hinanden.
Vor lykke er det vi formår
at hvælve os over og fylde med kraft
fra de kræfter vi ikke forstår.



Han ku' nu noget med ordene, der både var det lette og det, der var langt dybere og mere alvorligt

Og her en anden og nutidig ordskriver :))


At kende sig selv er at finde et lys
og flakke som møl i spiraler,
at føle et sug mod det fjerne, et gys
i flugt med kometernes haler
- sprænge sig ud
gennem knogler og hud
og glide mod himlen som svaler.

At ville sig selv er at bane sig vej
i krattet, hvor tornene flænser,
at vække sin Tornerose til leg
og ride i spring over grænser
- træffe et sted
på en kærlighed
til det, som du slet ikke ænser!

For kærlighed buldrer i celler og væv
og bølger fra græs og til hvaler.
Den dirrer i dunet om dammenes siv
og blikket, når kæresten taler
- slynger sig op,
til den finder en krop,
og elsker mod alle moraler.

At finde sig selv er at røbe sit skjul
og finde sig i at blive fundet,
at råbe "hér er jeg" og træde i sol
- for før var du blindet og bundet!
Frit komme frem
som en ven mellem dem,
der troede, du var forsvundet.

Til kæmper blir de, der vil gribe det blå
og kende sig selv og hinanden;
dog større er du, som tør famle og nå
med hænderne over forstanden.
Fandt du en ven,
ved du - kender kun den
sig selv, som ved af en anden.

Jesper Kallesøe


Mange hilsner i morgensol efter de mange dryp
RoseMarie

PS.

Lidt mere Halfdan ... :))

En ukendt glæde

På mine øjne
falder lyset blidt
og fra mit hjærte
er min uro drevet.
Let er sekundet
jeg har gennemlevet
og let den jord
som glemmer mine skridt.

Der er en rolig
rytme i min gang,
så ubespændt
som havets myge dvælen.
Jeg træder altings
mørke under hælen
og dagen møder mig
med sol og sang.

Så sært at vandre
hvilende og trygt.
Så sært at mindes
mørket uden vrede.
I dag er kommet
med en ukendt glæde.
I morgen skal jeg
møde uden frygt.

Hej RM..

Her lidt ord ved månelys og en højblå himmel af stjerner, stille hvilende på hovedpuder af blodkar, der læser livets sødme tilbage, mens små gryntende munde ligger ved deres side. Så fredfyldt det er at se børn sove, mens de hvirvles rundt på ukendte vinde, måske på Halfdans svalevinger fra aftnens sidste sang…;)

Det er et meget smukt digt du her lagde på altiden, eller i Mellemtiden, om man vil det. Han har bygget så mange og hver enkelt fylder et dyb, så øjet engang imellem godt ka få det lidt vondt, en verden af farverige indtryk til minder, der måske gir indtryk af en mindedal. Jeg så filmen om Halfdan flere gange, fordi huset jo netop var et rigtigt Halfdanhus af mindeværdige seværdigheder, det selvfølgelig må ha givet blodskudte øjne at se på for børnene der skulle rydde op, og det var jo lidt filmens omdrejningspunkt – hvor en lille sykurv sagde de sidste ord: her lidt penge til gravøl, nyd mig på vor tids vegne! Et dejligt menneske, med alt hvad der skal være i et menneske, og det samme synes jeg gælder Ester Nagel og så mange af den tids særlige billedskabere, som så tit har fået tiden til at være blikstille som natten, i mine øjne. Det er vel nærmest en endeløs mellemtid der udvides med tilføjet nyt til minde- og sommerfugledalen:

Hvornår læser sommerfuglen,
hvad der står skrevet på dens vinger i flugten?

Hvilke bogstaver behøver bien
for at forstå sin rejserute?

Med hvilke tal subtraherer
myren sine døde soldater?

Og hvad hedder cyklonerne,
når de ikke bevæger sig?

*

Hvordan blive enige med fuglene
om oversættelsen af deres sprog?

Hvordan sige til skildpadden,
at jeg slår den i langsomhed?

Hvordan spørge loppen
om tallene fra dens mesterskab?

Og nellikerne, hvad skal jeg sige til dem
som tak for deres vellugt?

- Pablo Neruda

Nattehilsner – og sku du flyve på hovedpuden, så god natteflugt..;)
Simon

P.s.: her bare lidt af summen af smuk lyrik fra Sebastian – der stadig lyder i ører her..;)

https://www.youtube.com/watch?v=kR4qEY6cK80
https://www.youtube.com/watch?v=qYCM_BxYfJA

mvh
Simon

Go'morgen Simon

Tak for både musikken og lyrikken ud på de små timer ;))
Mere Sebastian her ...

https://www.youtube.com/watch?v=jNP9habwpIc

God Morgen herfra
RoseMarie