annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19886362
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2624797
Åndelig Føde 2494675
Et andet syn 2165984
Så er der linet op... 1880938
Galleri
Efter en tur i Vesterhavet
Hvem er online?
0 registrerede 818 gæster og 172 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 506 af 603 < 1 2 ... 504 505 506 507 508 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#27001 - 06/03/2019 13:03 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Lidt mere Ørnsbo? Yes! og så hele 33 injektioner …

Tilsvarende digtere blir der i fremtiden hårdt brug, med tanke på det bette land snart hensat i tour de cykelpsykosen – alene forestillingen om alle de maniske fiskeøjne der m å n e d e r efterfølgende vil vælte rundt på cykelstierne i deres klovnekostumer, får selv fire på hinanden følgende melodramagrandprixer til at lyde som landets befrielse.
Hævnen er min, sagde Apollon: de to skøre kanutter skyldige i miseren, bør øjeblikkeligt straffes med samfundstjeneste i mindst tre år – som juhupiger for Birthe Kjær!


VED EN VENS DØD


En fugl flækker himlen

Et menneske dør med en pibende lyd

Himlen gaber som en bestilt kirkegård
med alle mindernes sorte
novaer
hvem hvis
forlis
uigennemtrængelige drukture
og ædruelighedens tørke

Slæbende diskussioner om sjælens
holdeplads

Skyerne groede ikke sammen.

*

OPMÆRKSOMHED


Højt over huden rejser sig
et svimlende øjeblik
Forfaldsrytterne rider forbi
på deres ømme heste
tililende knæler allerede
hvide tatoveringer hænger i luften
og barnevogne fyldt med skrig
her på pladsen med de varme vinduer
nogle grøntsager blander sig i mængden
med disse løsgående fresker
væltede stole
en skygge samler sig
PIETÀ

*

ONLINE


Uforanderlighedens inderlighed
den omvendte skumring rundt om hjørnet
størknet
kun nogle fodslæbende skridt
fra en hund i forgårs
Men så
sjyrps du er på
altså næseborenes frekvens skifter
du skælver i dit eget reagensglas
klaprende flygter regndråberne fra taget
og sneen klager MeToo
gys
hvor var du Adam
mellem træ og kvinde
og din egen gift
zigzag
uforklarlighedens rus
og sjælens højdeskræk galoperende
sjyrps
men orgasmens nys
kun knogleparken afleverer nogle
skramlende lyde
ganske ulig Mozarts dissonanser
Det brølende postbud udbringer kun
reklamer

- Jess Ørnsbo, 33 digte.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (06/03/2019 13:05)
Top Svar Citer
#27005 - 07/03/2019 11:06 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hjemkomsten

Dine forældre
er blevet forældre
til andre
og dine søskende, naboer.
Naboerne
er blevet naboer til andre
og de andre bor
i andre byer.
I andre byer vender de hjem
nøjagtig som du.
Og de finder dig
lige så lidt
som du finder dem.

- Henrik Nordbrandt.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#27008 - 07/03/2019 21:24 Re: Mellemrummet [Re: ]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej ABC..

Får du mon set lidt på Benny Andersen? ;)

Ku' slet ikke forestille mig nogen bedre henvisning til lattermild ordkunst, nåja, det sku' da lige være Halfdan Rasmussen - to gamle venner med en kvinde imellem sig, der med dit syn på livet, i dette nu sagtens ku' sidde og vippe med tæerne på en lille sky med øller imellem sig, præcis som de så ofte gjorde det ved ølstueborde. Halfdan Rasmussen er nøjagtig lige så fortryllende som Benny Andersen, og blev sikkert læst for en times tid siden for store øjne på en lille pude, og ka' man forestille sig noget smukkere end børns øjne der drømmer sig ind i fortællinger læst under natlampen med Anders And? Nejvel..;)
Sagen er vel, at livet er så kort trods de lange minutter, og at vi jo altid har den lille dreng eller pige i os, og derfor stadig ka' forsvinde i drømme skabt af digterne som ovennævnte; og tænk dig engang, at være ophavsmand til andres drømme, lidt af en bedrift, ikke sandt? Og det er akkurat hvad de to gamle venner brugte deres liv til: at skabe drømmende øjne til musik og texter for store og små - sikkert også dig, dengang du lå på puden mens nogen fortalte dig små historier...;)

mvh & natnat
Simon
Top Svar Citer
#27019 - 11/03/2019 10:05 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Tusmørke

Rummet sænker vingerne
over nattens grå pibende
dunkloder.

Æg brister
og stilheden ånder
bag små næb.

Sovende blomster
står i græsset
med bøjet hoved
og lytter mod nattens
bankende hjerte.

En rolig hånd
stryger gennem mit hår

Hvem dér …?

Blæsten hvisker

- Halfdan Rasmussen.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#27020 - 11/03/2019 11:35 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej du

Mærker også du foråret krible i hoved og hænder som en latter, der bobler i maven? :))

Martssol

Jeg rejste mig fra Sengen, da Nabohanen gol, —
dér laa Haven gylden under Morgenens Sol;

alle Buske blinked og tegned i Net
over Gangen deres grenespinkle Skyggeskelet,

Sneroser, Jordbærplanter og Græs fra i Fjor
drypped soltøet Rim mod den nattefrosne Jord,

og højt hvor Himlen blaaned som en frostbleg Viol,
stod Foraarsmorgnens luende, ungdomsødsle Sol.

***

Fra min Barndom har jeg elsket Gryet,
Morgenhimlen, solklar, silkeskyet,
Dagens Rosenlys langt ude i det fjerne,
over Skoven Nattens sidste Stjerne.

Alt det bedste, som mit Hjærte gemmer,
vaagner som et Brus af Barnestemmer, —
trods al Verdens ondt jeg har i Eje
Fryd, der funkler over Morgenveje.

***

Klaverstykke

Vi sidder alene herinde,
sligt hænder just ikke saa tit,
og snakker saa flovt hen i Vejret,
hør! hvad om De spillede lidt?

Jeg sætter mig tæt ved Klaveret,
— vi er jo alene, vi to,
og prøver, imedens De spiller,
at glemme min skørnede Tro.

Jeg sætter mig tæt ved Klaveret,
saaledes at Dem jeg kan se,
saa faar jeg de dejligste Drømme
i Vrimmel som faldende Sne.

Jeg vidste jo nok, at De vilde,
— vi er jo alene, vi to, —
saadan, nu sidder jeg stille
og steder min Skepsis til Ro.

* * *

Som Barn har jeg sværmet, som Barn har jeg drømt
saa lødige Drømme som nogen,
duftende Blomster og straalende Ry
har jeg høstet i Kakkelovnskrogen.

Jeg har ligget saa tit paa min Sofa og følt
mine Øjne i Sejersglød lyne,
og fejret Triumfer som ingen før jeg,
naar jeg putted mig under min Dyne.

Jeg mindes, jeg troede paa Bibelens Gud
og paa Himmerigs dejlige Sale,
og mente, en Prædiken dog var lidt mer
end en Sagførers pyntede Tale.

Jeg ved, jeg har dyrket et sminket Begreb
og ligget paa Knæ for det Skønne
og talt om et Hyggens og Livslykkens Slot,
naar jeg traf paa en lerklinet Rønne.

Men Barnet blev voksent, og Drømmene svandt,
som Blomsterne knækkes i Blæsten;
Livet betalte kun daarligt mit Slid
og brød sig slet ikke om Resten.

Men nu som jeg sidder i Halvmørket her
ved Siden af Dem, mens De spiller,
opdukker de banlyste Drømme igen
og frem til Benaadning sig stiller.

I spraglede Dragter, i skinnende Slør,
som aldrig blev stænket af Skarnet,
stiger de langsomt; jeg kender dem knapt,
de har vokset sig store med Barnet.

De lokker saa hedt, de hvisker saa tungt
om Sol under løvlyse Grene — —
— Men, Kære, nu spiller De pludselig vildt! ...
Ja saa! vi er ikke alene. —

Viggo Stuckenberg


Bobler af hilsner
RoseMarie
Top Svar Citer
annonce
Side 506 af 603 < 1 2 ... 504 505 506 507 508 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Bøn
af Hanskrist
16/11/2024 19:33
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Filippinerne ramt af sjette tropiske sto..
18/11/2024 07:37
New Delhi dækket af forurenet tåge
18/11/2024 07:27
USA og Filippinerne vil dele fortrolige..
18/11/2024 07:14
Gabon stemmer ja til ny forfatning efter..
18/11/2024 05:54
Rusland: 59 Ukrainske droner skudt ned, ..
18/11/2024 05:33
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Længe ventet klimaaftale bliver en ”k..
18/11/2024 05:53
USA og Filippinerne underskriver efterre..
18/11/2024 05:01
I dag kan 15-årige selv afgøre, om de ..
18/11/2024 05:00
Københavns Politi får kritik for give ..
18/11/2024 04:55
Vinterligt vejr på vej med slud, tøsne..
18/11/2024 04:49