0
registrerede
360
gæster og
71
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#27234 - 14/04/2019 16:28
Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej HansKrist.
Jeg fik ikke reageret på, at du brugte udtrykket "spontane suveræne livsytringer" som jo ofte forbindes med K.E. Løgstrup:
De spontane livsytringer hører til det før-kulturelle. De skyldes ikke mennesket selv, men må skrives på det givne livs konto. For Løgstrup er det ensbetydende med, at det er nærliggende at tyde virkeligheden religiøst, idet de spontane livsytringer ses som et udtryk for, at livet er skænket, er en gave. Jeg husker stadig at have læst hans fortælling om barnet, der en vinterdag var ved at drukne i en grusgrav, og hvor en mand kom forbi, sprang ud i det iskolde vand, og reddede barnet - uden hensyn til at det var med fare for sit eget liv. En anden spurgte manden: Hvorfor gjorde du det? Og svaret var ikke: næstekærlighed. Svaret var: Det var fordi barnet var ved at drukne. (Genfortalt frit efter min hukommelse)
Det suveræne her - det herskende - er jo ikke ord, men handling.
Og jeg synes egentlig jeg genkender det samme her - helt udenom alle dogmer (klik på et af billederne).
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27235 - 14/04/2019 17:29
Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej du..
"Forholder jeg mig ikke til realiteterne? Vi er allesammen dødelige mennesker som skal forlade jorden på et tidspunkt. Jeg vælger bare dagen og glæder mig over at det vil komme andre til gavn. Hvad betyder 5 sekunder fra eller til?"
- Jeg påpeger blot at de skrækscenarier du fascineres af på YT m.m. på ingen måde sandsynliggør overnaturlig tro som tillidsvækkende forklaringer på naturen udenfor dig. At der intet bemærkelsesværdigt er i den slags, intet uforklarligt eller uforståeligt, at det bare er litterære tankestreger eller ”åndelige” vildfarelser, om du vil, som for det meste handler om forsøg på at skabe sig en social stilling i det omgivne samfund. Det handler m.a.o. slet ikke om at ville forklare naturen. Overnaturlig tro er bare sød musik p.a. textindholdets indbyggede forhåbninger om frigørelse fra en brutal natur med nirvanaer og paradiser og anden ordplingplang for enden af gyden, altså håb. Det er også håbet der får fællesskaber til at knytte bånd ved ritualer i kulturer, med dyrkelse af buddhaen, profeter osv. Ikke at forglemme den fantastiske musik, tænk fx på Bachs kantater, ja man må jo være af sten for ikke at bjergtages af så storslået en musik. Har du nogensinde været i det Sixtinske Kapel? Kunstnere har til alle tider skabt umådelige indtryk af de håb og drømme om hvilke mennesker er gået i krig for at bevare forhåbningen. Også i dag slår man ihjel hvis provokeret, tænk bare på dybt radikale islamister, der engang i tidernes morgen lærte ting og sager om brutalitet af kristne kirkefyster.
Pointen her er, at naturen og dyrearter ingen onde hensigter har, men blot er drevet af instinkter der udtrykker sig i voldsomme overlevelsesimpulser og reproduktion. ’Ondskab’ er et bevidst regnskab der gøres op af mennesker og ikke af gnavere – men derfor ka’ du jo godt gnave videre på YT..;)
Her en associativ Halfdan Rasmussen:
Metamorfose
Engang var vi flimrende kravl og kryb. Nu dumper de affald på havets dyb og lagrer i gruber af salt og bly de stoffer som gør os til kryb påny.
mvh Simon
P.s.: reinkarnation og anden ordplingplang har ingen interesse. Jeg forstår forøvrigt slet ikke din fascination for den slags, for hvis du godt ka' lide drabelige beskrivelser af naturen, findes der jo masser af den slags i gode naturbeskrivelser, der udelukkende handler om at beskrive naturen som den faktisk kan observeres - der dog ikke handler om ondskabsfulde hensigter. Etikken tidligere i tråden handler heller ikke om den slags. Pointen her var blot, at vi gerne slår vores kæledyr ihjel for at de ikke skal lide, mens vi selv som dyreart, ka' lade vores elskede lide med ansigtet vendt mod en grå mur på et hospital, i dennes sidste timer. Den slags historier bevidner skam ikke noget samfunds storslåede etik og moral, hvorfor mennesker forståeligvis ka' ønske at vende ansigtet mod naturen som den er og fungerer.
Redigeret af Simon (14/04/2019 18:08)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27238 - 15/04/2019 11:15
Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Hej hej Gerth
en sjov oplevelse at læse hvordan du opfatter ham HansKrist
jeg undrer mig også over manden indimellem,
Her efterfølgende lige noget jeg finder det nødvendigt at påpege overfor hvad du skriver Gerth:
mennesket har sjæl og legeme (og forbind ikke lige sjæl med evigt liv, men mere med det vi forstår ved det psykologiske idag). Hvis mennesket ikke havde et sjæleligt liv (psykologisk liv, og et psykisk apparat) da ville det ikke kunne modtage noget spirituelt. Det spirituelle uden menneskets sjæl til at modtage og rammes og overvældes af noget spirituelt giver ingen mening. Det spirituelle udslukker eller svække ikke det sjælelige,, men forstærker det, styrker det, konsoliderer det, beriger vores det sjælelige liv vi har i forvejen.
Spiritualitet er ikke en fjende af det sjælelige psykologiske, fx vores følelsesliv, vores vitalitet og vores gode forstands dømmekraft, vores hukommelse og identitet, ego og personlighed og karakterstruktur etc etc.. Uanset hvor stærk inspiration, hvor stærkt det spirituelle (Helligånden manifesterer sig) gør sig gældende overfor os, i vores liv,, så svækker eller udraderer/fjerner det spirituelle aldrig vores sjælelige psykologiske liv, tværtimod bliver vi beriget sjæleligt eller psykologisk set. Vi bliver mere menneskelige, sjælelige, mere levende livlige vitale og robuste i psykologisk sjælelig forstand. Gud er Livets Ånd (står på livets side) og Åndens begær er Livet som Paulus så smukt gør rede for det flere steder.
Det spirituelle (Helligåndens virke fx) fjerner ikke det menneskelige, det sjælelige psykologiske, gør os ikke umenneskelige, tømmer os ikke for sjælelig psykologisk rigdom, personlighed, temperament og følelser. Vi bliver ikke mindre menneskelige, sjælelige, af at Helligånden gør sig stærkt gældende, tværtimod kommer vi til at stå stærkere i sjælelig eller psykologisk forstand. Hvad jeg her skriver kommer så stærkt til udtryk hos Paulus, at vi kun kan komme til at holde af manden. Uanset hvor stærkt mennesker drives af Ånden, vandrer i Ånden, er i Kristus, så bevarer vi hele vores herlige unikke personlighed og alle vores sjælelige træk, der netop gør os til dem vi er, helt unikke særlige allezusammen. Vores ego og personlighed går ikke til grunde i den kristne spiritualitet og mystik (liv med Gud), dette er enestående religionshistorisk set der udmærker kristendommen og adskiller den fra megen østlig religiøsitet hvor egoet og personligheden som vores karakterdannelse, er en illusion og man derfor lige så godt kunne fulde og syre sig selv, indoptage euforiserende stoffer, lsd fx og andet lort, som vi så det i forbindelse 68 bliver populært i vesten. Dette ville være Helligbrøde, synd i kristen forstand at opføre sig så tåbeligt idiotisk, som om en alkoholiseret eller tilsyret fornuft, menneske, skulle være interessant at tale med, omgås.
Det spirituelle er det der giver vores sjæl vinger og vækker alle vore slumrende sjælskræfter, potentialer, evner. Det spirituelle rammer os i vores slumrende essens. Det spirituelle møder vi i forbindelse vores eksistens og dette formår at gå ind i vores essens. Så Sartre har lidt ret når han påpeger at det eksistentielle er det der har den største afgørende betydning for vores essens. Men han har ikke ret i at vores essens udelukkende er at finde i, er et resultat af, kun det eksistentielle, kun eksistentielle forhold, valg og udformningen af vores liv fx. Dette bliver for skabagtigt men mennesket vil jo også gerne skabe sig. Det skal vi også, men hele tiden i en kreativ dynamik med vores essens, det essentielle. Men ihvertfald glemmer vi aldrig nu at det essentielle intet er udenom vores eksistentielle kreative virke her i livet. Så der er intet essentielt der kommer og frelser os. Vores essens, slumrer og mangler de impulser vi selv gennem vores eksistentielle kreative virke og dåd, er med til at fremprovokere som den gnist der antænder os i vores essens (vækker og slår gener til som slumrer, som i epigenetik).
venlig hilsen HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|