Sug i maven der kun lige kan anes grundet noget så mystisk, at intetheden nærmer sig, lyder ikke som noget man skal tage sig af … men godt dette får dig til at værdsætte livet.
Bedre sent end aldrig.

***

I mit univers forbinder jeg ikke bevidstheden om egen kommende død med intetheden.

Når man er død eksisterer man ikke mere, og jeg behøver ikke, at vide jeg snart skal dø for at værdsætte livet.

Døden derimod har stort set altid været til stede i mit liv ... og det er jeg nok ikke ene om at há det sådan.

Vi har 4 årstider, der fortæller om livet og døden, og vi oplever nok alle nyfødte, og folk der dør - og ved hvor skrøbeligt et liv kan være, så selv den stærkeste pludseligt kan dø – og kristendommen fortæller også om liv og død ...

Frøet vi lægger i jorden må dø for at blive til en plante, og blomster vi plukker må dø før tid ... og tænker vi på vores mad er døden også inde i billedet.

Derfor er det underligt for mig en gammel mand først ved vejs ende vågner op og værdsætter livet.

Fortæl mig hvordan det kommer til udtryk, du værdsætter livet.

***

At livet er en realitet kan man jo gruble over - og være glad for, men vigtigere er det at tænke over hvordan man lever det mens man kan

***