P.s.:
”Har de kristne lagt noget på bordet?”
- Stærkt troende kristne har det her som de har det i mange andre debatter, de er mere optaget af at fortælle hvor jublende glade de er for deres religion, hvor udbytterig og gavnlig troen er for dem; ja nogle hopper endog gerne rundt i gader og stræder og stemmer dørklokker, netop for at fremvise exemplet på troens lykkefrembringende sider. Moralen er tydelig, men styg og modbydelig: hvad der gør mig glad, ska’ også gøre dig glad!
Du ka’ også blie en glad troende – er du ikke glad, blir du det nok – og vil sandsynligvis formanes til på tilsvarende vis at hoppe rundt som en lille englebasse i geled og udbrede det glade budskab.
Måske det er dét hønsemand tænker på, når han fremfor omløb i hovedet reklamerer for sit kapløb med tiden, som offer for en motionsdille. Nah, så er der lidt mere stads over lægprædikantens missioneren, der er ligesom mere ro over sagen, ikke al denne flagren med arme og ben. Næh, han får sig såmænd en hygsom sludder med sin gud (beskyttet med navneforbud) alene ved hjælp af sin intuition, og sparer således ortopæderne for overarbejde. Betænksom mand.
Man ku’ selvfølgelig spørge hvor i himlens navn dette enorme behov for glæde stammer fra, denne fordring på evig lykke; har det meningsfyldte liv da ikke indrettet tilværelsen efter gudens diktat, er noget glippet på tegnebrættet? Det kunne selvfølgelig være dér biblen kommer ind i billedet, som hjælp-til-selvhjælpsbog dér hvor alverdens skaber har været lidt for uopmærksom. Lidt som Somo ville sige: cut forhuden, af med kalorius, den er ikke til andet end besvær, og ka’ umuligt ha’ været guds mening!
Det ka’ selvfølgelig være de kristne har sagt noget værdifuldt jeg har overset, måske du sku’ spørge dem? ;)
mvh
Simon