En mystik fødes…


Vås har lægprædikanten altid præsenteret som var der tale om interessant filosofi; det endte i en lind strøm fra en wikipediansk kopimaskine. Intet har ændret sig, tankens fattigdom være nok så tragikomisk…

Den jeg synes mest synd om er nu lægprædikantens gud, der altid udelukkes fra sproget han dog mystificerer både sig selv og guden med – han kommunikerer trods alt (efter eget udsagn) med sin ”universelle skaber” pr. intuition! Men tankekraften har åbenbart ikke magt til at sætte guden lidt i forgrunden, lade den præsentere, trods nok så indtrængende forsøg på at præsentere gudetroen som intransitiv. Livet præsenterer han som noget yderst uforståeligt, guden også, heller ikke han selv lader sig begribe på sproget han viser sig med. Der er dog en vis enighed troende imellem, ingen af deres guder får et ord indført – man ska’ helt tilbage til nordisk og græsk mytologi, før den slags sker – og ærlig talt, dét er da ikke særlig pænt af mennesker der betragter sig selv som børn af guden, og jo ellers nok har travlt med efterligne elskværdigheder!

Det ene indlæg ligner indholdsmæssigt det andet, sådan har det været i årevis: samme snak om evnen til existens som en mystisk begivenhed han tror blir mere interessant ved anvendelse af filosofiske begreber, som fx væren. Særlig synes universet at svimle af kærlighed, når han mellem begreb og referent plumper sin gud ned imellem; man ka’ næsten høre udbruddet når han ser plasket for sig: „Oh la la! Ser vi ikke alle her denne slående lighed mellem Guds indgriben i livet og tilværelsens mystik; ja ka min væren om muligt blie mere uforklarlig!?”

Ih nejda, enhver ser for sig faderens sædcelle ha’ krudt nok i røven til med succes at grave sig vejen frem til moderens ægcelle, og har siden undfangelsen ikke hørt andet end hans vræl over episoden!
Selv andre kristne troende må vel le i fortvivlelse over så slet skjult en selvhøjtidelighed; så nej, der findes næppe mange som lægprædikanten der holder føs’dag med samme entusiasme som første gang denne lille væren så dagens lys. Så nej, vi har ikke set mage..;)

mvh
Simon

Psst!

"så er det bedst med vores tavshed og blot nu igen mere lytte medmenneskeligt til dine overvejelser"

- Hvorledes "lytter man medmenneskeligt" - tænkes der med 'umenneskelig lytten' på dyrene?

"Hvis du er ligeglad med et svar på dit spørgsmål, så er det bedst med vores tavshed..."

- Hvem mon vi er?

Indenfor moralske forskrifter ka' det være morsomt at se på indholdet, eller mangel på samme:

"Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham"

- Åh, de stakkels får (som ex. på umenneskelige lyttere): sku' fårene elske at lege, ja måske ligefrem blie lidt småforelsket i hinanden, da er det øjeblikkeligt slut med farmands kærlighed! ;)

mvh
Simon