HK: Hvad sker der

- Det er jo hvad folkekirkepræster skriver under på som Ordets tjener … og hvad bibelen siger

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give." - Min fremhævning
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-lyder-pr%C3%A6stel%C3%B8ftet

- og da underskriften også gælder følgende* - må man gå ud fra at præsten tror på en gud, han skal stå til regnskab for.

*Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje ...”

… men den der har tro eller har troet ved også, at den både kan vokse og svinde væk - ligesom at tvivlen kan vise sig.

Tro er ikke en bestemt størrelse, men skal gerne vokse til modenhed så det nye menneske er tydeligt for enhver, også ved prøvelser, som en kristen ikke slipper for …

… og dette kan jo også ske for en præst, men så længe han er præst skal han loyalt forkynde ordet om Jesus Kristus uanset sit eget trosliv.

Paulus taler om ”Guds fulde rustning”

I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord Efeserne 6:10-17 - min fremhævninger
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Ef/6


- Så selv om gaven er fra gud, skal man også kæmpe for at beholde den, og det skal man fordi, denne verdens hersker som løgnens far opfører sig som en lysets engel, der ønsker at vende menneskene bort fra skaberen på forskellig vis.


Bibelen siger om tro:

Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Hebræerne 11:1
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Hebr/11

OG:

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. Romerne 10:17
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/10

OG:

Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning. 1. Korinther 8:5-9 - min fremhævninger
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Kor/3

Gaven er fra gud fordi:

Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, ..." Johannes 6:44
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/6

¨¨¨¨

Link jeg ikke kunne få til at virke om præsteløftet er det, som du har indsat i dit indlæg.

https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-lyder-pr%C3%A6stel%C3%B8ftet

¨¨¨¨

Nå nu er jeg rolig igen, du er stadig bibelfundamentalistisk orienteret Tikka, hvilket dit åndløse indlæg viser tydeligt, nemlig gemmer du dig selv bag Bibelen, hvilket jo er åndløst, ikke at sætte sig selv på spil, og kunne føre en levende samtale med et andet menneske og svare på hvad du bliver spurgt om.

Lisbet Kjær Müller:

Kristendommen er ikke en bogreligion, hvor vi bare kan slå op og citere fra. Det er en bespottelse imod Ånden bare at gentage Bibelens ord ufordøjede, som om Ånden ingenting betyder, og som om man bare kan gentage det trykte ord.

Det strider imod Ånden at gøre Bibelen til en bog, man bare kan citere fra. Så letkøbt er den ikke, at vi bare kan finde nogle passende steder og gentage dem. Det er gentagelsen, der strider mod den levende ånd, fordi gentagelsen gør ordene til fortid, og Helligånden bliver hjemløs.
Vi skal ikke kendes på citaterne fra fortiden, men på de frugter, vi sætter her og nu. Citat slut.


-0-0-0-0-0-

Engang bibelfundamentalist, altid bibelfundamentalist. Bibelfundamentalister behøver ikke Gud, de har Bibelen som den de tror på. Det er ateisme, så ikke så mærkeligt det er der du er havnet med dig selv, for ihvertfald vil din brug af Bibelen som en facitliste du konstant dømmer dig selv og andre med aldrig kunne føre dig til Gud. Du gør dig selv til Gud dommer konstant. Det strider imod Gud Helligånd og dermed kristendommens inderste væsen.

Iøvrigt er det den samme sætning om tro fra Paulus (Hebræerbrevet menes ikke at være et Paulus brev) du fremhæver hver gang, den der kan læses som du gerne vil læse og forstå det, men Paulus taler om tro ca 50 gange, hvad med disse andre ca 50 gange? Er de ikke med i din bibelkonkordantiske opslagsværk? Og har du tænkt over hvorfor de er udeladt? Iøvrigt disse ca 50 steder du let og elegant springer over Tikka som Luther og hele den teologiske verden drøfter hvad tro betyder ud fra, også derfor Luther kan sige som her, som du aldrig kan sige Tikka, eller aldrig har sagt bare noget der ligner:


Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)

Bibelfundamentalister beskæftiger sig sjovt nok ikke med Tro hos Paulus som alle de største Paulus autoriteter og lærde gør, som fx Luther, Albert Schweitzer og Paul Tillich med mange mange flere.

Bibelfundamentalister finder en sølle tekst om tro hvor Paulus ikke tematiserer troen (vender og drejer begrebet), som han ellers gør ca 50 steder, men hvorfor udelader I Bibelfundamentalister disse ca 50 steder? Jo selvfølgelig, fordi I så ikke kunne være Bibelfundamentalister længere, for så ville I nå frem til det samme som Luther siger i citatet ovenfor.


-0-0-0-0-0-

Tro er ikke en viljessag men en gave fra Gud.

Denne tanke har jeg givet udtryk for, sort på hvidt, overfor dig Tikka og Arne ved flere lejligheder gennem nu flere år når vi har drøftet det kristne trosliv, den kristne tro.

Bare så der ikke skulle være tvivl, for det forekommer mig at du læser mig som om jeg stiller mig tvivlende op heroverfor, men det gør jeg sørme ikke, det er vand på min mølle.

At du skrev det glædede mig et kort øjeblik fordi det vidnede om at du behøver Gud i dit liv. Men det fik du hurtigt afkræftet, allerede dit næste indlæg var Bibelen igen blevet din Gud, din afgud.

sæt nu dig selv på spil Tikka (som Arne så ofte har bedt dig om), at du gemmer dig bag Bibelen er tegn på åndløshed, og simpelthen for dumt, det virker ikke overbevisende, tværtimod virker det tvangspræget, som om du ikke er fri

Hej Gerth

interessant læsning, nemt at forstå, du taler rimelig klar her, tak for det



Hertil vil jeg sige at min "i Kristus væren", min "Kristus tro" om livet skjult med Kristus i Gud, hvor Kristus virker mægtig i mig, som fx Gud Helligåndens fødsel i mit liv, store medindflydelse på mit liv, eller som dette at leve i bøn og dialog, kommunikation og kommunion, som en Guds Søn med Gud Fader er for mig en suveræn og dermed fri adgang til det guddommelige.

Mit virkelige selv er med Gud, og er endda født af Gud, det er Kristus som Guds fødsel i mit liv, og gennem Gud Helligånd det bliver også min fødsel i Gud, et nyt menneske, ny skabning i kraft af Gud, Gud Helligåndens virke i mit liv.

Modsat mange andre kristne, kan jeg ikke undvære Gud, hvilket bibelfundamentalisterne kan, de kan nøjes med at tro hvad de læser i en den hellige bog bibelen, hvorfor tro blot for dem bliver identisk med en masse mentale forestillinger, hvilket jeg altid har sagt er fuldstændig ligegyldigt hvad vi går og "tror forestiller" os ud fra læsning af den hellige bog bibelen.

Dette er opium for folket, dette er en narresut og må medføre en kæmpe forskrækkelse den dag vi skal død, hvor vi opdager at vi ikke har kendt livet, livets Gud, Livets Ånd (Helligånden) den Ånd der gør levende. Gud der altid har stået på livets side, og været med mennesket alle dagene, også tusindvis af år før vi kunne skrive, før vi nåede historisk tid, hvor vi begyndte at læse og skrive og dermed, derigennem, forøgede og forstærkede i betragtelig grad vores de mentale bevidstheds mæssige kræfter og dermed også vores spiritualitet (således er jeg ikke modstander af at vi bruger vores hoved gennem alverdens videnskabelige skrifter, også religiøse skrifter, altsammen burde det vitalisere vores SPIRITUALITET).

Åndens, Helligåndens, begær er livet. Helligånden er HEALING og forløsning af livet, ikke en forløsning fra livet. Det er ikke noget andet og fremmed livet (det religiøse er ikke hjemløs, verdensfjern eller menneskefremmed eller fjendtligt (vi må ikke med religion føre folk bag lyset, franarre dem livet, indbilde dem noget)). Altså det er ikke abstrakt hinsidigt fjernt eller noget verdensfjernt, hvorfor det også er at være Kirke i verden, at tilhøre Guds folk på jorden, der skal kendes på frugterne deres. Vi skal KIRKE i verden, være KIRKE i verden, være i Kristus, iklæde os KRISTUS, ja KRISTUS skal vinde skikkelse i os og/eller over os, få sat skikkelse på os gennem den hellige Guds Ånds kraft. Give os det legeme vi har i KRISTUS i kraft af Gud.

Denne Helligåndens karisma og kreative ekstase i KRISTUS forpligtiger os og det kræver mod på den måde at realisere eller virkeliggøre vores virkelig selv, som er os selv, som vi er i og med og ved Kristus i kraft af Gud. At være KIRKE i verden kræver et stort mod. KIRKE i verden af gavn og nytte, og til glæde, hjælp og frelse for andre mennesker og ikke blot af navn, ikke blot KIRKE af navn. KIRKEN har sejret ad helvede til i vesten og er rigtig rigtig meget at finde ofte i kun, eller mest, fortrinsvis, i sekulære sammenhænge. Dette er lidt paradoksalt, men bliver nemmere at forstå når vi påtænker inkarnations tanken, eller mystikken såvidt begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus. Hvor er KRISTUS, hvor er der KIRKE i verden?

-0-0-0-0-

For en hel del år tilbage var jeg meget optaget af Knud Erik Løgstrup, øh Knud Ejler Løgstrup. De spontane suveræne livsytringer, hvor tales åbenhjertighed, som du fx Gerth har så meget af, hænger stadig ved. Engang var han, hvad han skriver og tænker ret "present" tilstede hos mig, og jeg brugte mange af hans sprogvendinger, men han er gledet lidt i baggrunden, men håber det bedste fra manden er gået mig i blodet.

-0-0-0-0-0-

mange kærlige hilsner HansKrist'ian

der ikke er så bange for at være et barn af noget, også af Gud i KRISTUS - hvilket betyder noget helt særligt, nemlig at Guds Riget er kommet nær som KIRKE og ikke er i det fjerne

i KRISTUS at være KIRKE i verden er så det store spørgsmål hvordan vi, vi kristne, formår at realisere dette, og husk det er også rigtig rigtig meget at finde i det sekulære

-0-0-0-

Fx er jeg KIRKE i verden hvis jeg jubler triumferer og glædes i stor ekstase over at min gode ven vinder Ironman Hamburg og dermed kommer igennem nåleøjet til den ultimative ypperste af alle idrætskonkurrencer på jorden Ironman Hawaii

Dette ville også for Paulus være tegn på "i Kristus væren", være en af de utallige måder at være KIRKE på i verden

Det strider på ingen måder imod dette at være KIRKE i verden, at være i Kristus

At være KIRKE i verden har mange udtryk, også musik og sang der begge er utænkelige sammen uden rytme og dans



Salmesyng spil og musik TAK PAULUS for dit humør du overstrømmende generøse kærlige empatiske glade vidunderlige overskuds menneske du var, ud over at du saft suseme har været klog, kløgtig langt ind i fremtiden, ja for al fremtid. Vi må spise hvad vi lyster, vi må lave de utallige milliarder billeder vi har lyst til og vi ikke bare må more os, vi skal more os og svinge med vore omgivelser. Kristendommen er og bliver en dundrende succes grundet dens Paulinske Spiritualitet


Alt det kan vi finde hos Paulus. Paulus er ikke fremmed overfor livet i alle dets afskygninger, ikke fremmed overfor de utallige måder vi mennesker udtrykker os i kraft af Kristus og/eller HELLIGÅNDEN

Intet er mere livsbekræftende og multidimensionalt i sit udtryk end at være et menneske i Kristus, at være døbt, omvendt til KRISTUS.

Dets inderlighed er hvidglødende entusiasme, pure passion, der konstant søger et fredeligt næstekærligt kreativt udtryk i verden

Nogle ville sige jeg er kultur kristen, men nope, nej, jeg er hard core "i Kristus mand" med en avanceret kompleks forståelse den urkristne paulinske KristusMystik SPIRITUALITET og jeg kan med et moderne videnskabelig verdensbillede gøre Paulus Brevene forståelige.

Ikke udtømmende forklare Corpus Paulus, det kan ingen, eller ingen gør klogt i at gøre dette forsøg, det er dømt til at mislykkes