Hej RM..

Jeg tror det var Sarvig, der skrev:

Viden: at kunst er orden
eller ordenes opløsning
i opløsningens orden,
mens sindet ser.

I al fald ka' man give Sarvig ret ved at sige, at vi jo har så mange øjeblikke bag os, uden at de forsvinder i os, at vi må skabe nytåret for at holde rede på dem, for med en vis ordenssans at få lidt styr på os selv.
Det er så mærkeligt, nytåret, man kan blive så vemodigt fortabt i en brønd af melankoli, at nogen må redde én med en ordentlig brandert. Og det er vel hvad vi gør, forudsat der altså ér noget at se tilbage på, i savn. Tit er det de små minder der fylder allermest, små bitte glimt i tiden, der for en stund overskygger alt andet - som raketter der oplyser perlemorsmuren. Det nye kommer af sig selv; det er ikke dét vi, eller måske rettere jeg fejrer i nydeligt selskab. Det er måske også dét poesi og god litteratur gør, den hjælper os med at fastholde vores forhold til noget betydende, samle adspredte tanker i rytmiske former der bevæger os.

Jeg læste nylig i WA 51 et par herlige artikler: "Duften af Paris" og "Sus i syntaxen", som netop fik mig i bevægelse...
At bevæges af ordnede tanker er ikke det værste der kan overgå os, og det er vel hvad så mange digte m.m. har at tilbyde os. Her står den for tiden på "Vergils død" af Hermann Broch, som jeg engang læste uden samme udbytte, idet jeg befandt mig et andet sted. Enkelte digtere lever som blodtransfusioner videre i generationer, han er én af dem. Og med disse ord, tak for dine rosende - nogle roser ka' rose, uden at være ødelæggende, skrev Elias Canetti, og sikkert i bevidstheden om de stik han fik med og derfor ikke mod sig...;)

Bedste hilsner
Simon

Go'morgen Simon

Nu er den her, hverdagen i 2017. Det må fejres i en brandert af poesi :))

Overgiven
uden alder
i min filtrede uld
må jeg danse
som jorden der tosser rundt
hyllet i vind og vejr
efter det almægtiges vilje

Dagen
er ikke en eksamen

Vingede billeder mangfoldiggør mit lys
så jeg kan trylle en ny verden frem

Hvor der er et du
er der et jeg

Utallige ligedannede blikke betragter
min krops broderlighed

- Jeg hører guldspurvens spinkle sang i kæret
- Og der kommer drengen på sin hastigt raslende cykel
ad engstien

Der er græsset og de asymmetriske buske -
der er vandet -
Sangen brister i latter over jorden
En vedvarende barndom
Og det blåner
over universets ansigt

Jørgen Gustava Brandt fra "Begyndelser"


Morgenhilsner og begyndelse
RoseMarie

Hej RM..

Situationen med at stå og tude lidt over alkoholbombens nedslag, og den bedre halvdel så meddeler én: 'Det dér opnår du intet ved', og man grødet svarer, at man for fanden da tuder fordi man intet opnår...var der nu intet af i år.

Der var bare tale om en tidlig opgang med solen til kaffe og hjemmebag, en almindelig søndag - men igrunden er det altså et besynderligt syn, at se hvor lovlydige ud i det ensrettede Moder Danmark er blevet: ingen raketter, ja end ikke så meget som en skide enøres kineser hørtes 1. nytårsdag! Man havde nærmest fornemmelsen af at være vågnet op i DDR anno 1971, men det er vel resultatet af denne politiske korrekthed, der som en blyhat har sænket sig nedover EU's små omegnskommuner ... fremfor alkoholbomber - og forestillede mig ligefrem hvordan landets borgere stod ret under statsministerens nytårssnak...;)

Jaja, brok dig bare Simon - jeg ser det! Men tænk at man nu skal til at skrive 17, og så bare fordi én eller anden knold havde uro i bentøjet og bare måtte flytte rundt på tiden - nej, nu må det være nok! Fremover vil jeg derfor i al opsætsighed skrive 15, og så fremdeles; ja nogen må jo holde tiden lidt i ørerne, nu ingen længere gider holde lovbyggerne i ørerne - ja, jeg savnede sgu' lyden af mine små knald, alkoholbomben ku' det være ligemeget med, dén og den bedre halvdels logik skal nok se dagens lys. Nu jeg er i gang, synes jeg forøvrigt også det er på tide med lidt uorden her og dér; orden ka' man ha' mellem ørerne, det behøver da ikke gå udover miljøet, for fanden!

Bedste nytårshilsner
Simon - der tæller mønter og stabler dem i pæne bunker..;)

P.s.: tænk hvis man dømtes til at læse samtlige breve og ord man har skrevet - inden længe havde man fået et slagtilfælde...;)

mvh
Simon

Og så lidt poesi, når det er rigtig godt, nærmest passende:


VI SENDER DANSEMUSIK OM NATTEN

Jeg er Cigarettens Glød
og Jazzmusikkens Rytme,
hurtig, let, men med en Underklang
af Død.

Jeg er Restauranters Rum
og Dansegulve
– Ekko af den Dans der gaar der,
langsom men med en Underklang
af Skabelsernes Rytme,

haard og hed og stum.

Jeg er Ilingen af Ild
i jeres Nerver –
Døgnets golde Mening med den Vej, hvor I
gaar vild.

Jeg er Rytmen i mig selv –
munter – uden lykke –
haard og hed og stum.

Aldrig mere Rytmen i en
Blomsteraabnings hvide Skælv.

Ikke Jordens Rytmespil
eller Sangen gennem Kornet,
ikke Rytmen hvortil Vaaren
foldes ud
og bliver til.

Ikke Klodens, ikke Vækstens
gode Rytme, der er nær og mild
og evig stor og streng
– jeg er Hungrens, Tidens, Dødens
Dansemelodiernes Rytme og Refræn.

- Morten Nielsen.

mvh - i røgen fra min cigaret..
Simon