Go'morgen Simon

Ørnsbo var en nyhed for mig, og måske er herren her en nyhed for dig ... i hvert fald er han ny her i mellemrummet :))

Du står alene på jorden.
Over dig drivende skyer,
stjernerne
og anelsen om noget, der ikke bruger samme størrelse
af ord som vi.
Hjertet sænket i dybet, hvor dybhavsfiskenes lamper
lige kan skimtes.
Livet er just det, som det er.
Og lidt til.”

***

Så længe månen pynter aftnerne
og kioskerne sælger aviser og bolsjer,
eller den gamle barnevogn bliver brugt som
blomsterkasse i haven,
skrives der digte:
Den, som elsker betingelsesløst,
har altid en balkon.

***

For at skære det ud i pap:
Der findes intet fuldkomment, måske cigaretten
men når den har gjort sin gavn er den forsvundet som røg og aske
Bruden i den hvide brudekjole nærmer sig det fuldkomne
Men først når hun sidder på wc
med det brusende skørt løftet op omkring sig
Først da skimter man mennesket i dets elskelige vælde

Jóanes Nielsen

... og så lige et kig til denne her Sporene gror ud af ord. Jeg er sikker på, at du ikke vil fortryde tiden :))

Ha' en go' snedag og -weekend
RoseMarie

Hej RM..

Jep, herren er ny for mig - ih hvor flinkt gættet - sagt med tak for Jóanes Nielsen' poesi..;)

Har derimod fulgt bonden Njal og hans øde, dog lidt på afstand og efter snakke om Island til sommer; selv om jeg gerne går, sker det alt for sjældent på vulkaner, hvad der jo også hurtigt ka' blie ens eget øde. Men tænk engang, sikke fodspor at betræde, ikke just lykkens galocher, og så alligevel, for som du ved: hvo intet vover...

Bedste sibiriske nissehilsner..
Simon

Halløjsa til den sibiriske vulkannisse ;)

Islandske vulkaner er jo ikke sådan at spøge med, som du skriver. Men vove ska' man her i livet, ellers bli'r det ikke til et levende levet liv ... ja, så hvorfor egentlig ikke springe ud i det og danse på vulkanerne og jorden fra de islandske sagaer:

Så lad os hoppe lad os danse lad os ryste frygten af
Og bli' fyldt af nye kræfter til en ny og bedre dag
Det' utroligt hvad vi kan hvis vi vil vi danser på vulkaner
Danser på vulkaner
Danser på vulkaner
Danser på vulkaner hele natten
Længe leve livet
Længe leve livet
Længe leve livet mens vi har det

Sebastian

***

Der skal males et lyst Maleri,
skønt Mørket knuger os ned,
for man står jo med bøjet Ryg
med Decemberhimlen som Aag,
saa man griber de fineste Pensler
og de klareste Farver, man ved,
for trods Kulde igen at sætte
sin Skaberglæde i Kog.

Det er godt med zinnober og okker,
og det flammer dejligt fra gult,
og man maler mod skærende blaat
en stor og banal Vulkan,
og med sølvgrønt en række Oliven
og Vinranker mellem dem skjult
og Menneskehuse med Skodder
og Tøjsnore og en Altan.

Og man drysser lidt Tryghed i Farven
og lidt Fryd i hvert Penselstrøg,
for at denne symbolske Vulkan
kan blive et hyggeligt Bo;
men ét maa dog ikke glemmes:
En lille Søjle af Røg,
en Trusel for denne Idyl,
der skabes Tillid og Tro.

Hvad vil jeg med dette Billed,
der er gentaget mere end tit,
er at skildre det muntre Liv
paa Vulkanens farlige Skrænt.
Trods Udbrud og Lava og Ild
bygges Husene, dit og mit,
op ad Skrænten igen og igen,
som ingenting havde hændt.

Det er det, som jeg stadig hylder
og stadig maa prente ind,
at dette er ikke Letsind,
der bare kan blive ved.
Det er Styrken, ja selve Gnisten
i Menneskets dunkle Sind,
det er menneskets største Dyd:
Den lyse Taalmodighed.

Tom Kristensen

***

Men Omverdenen har ogsaa sin Lyrik, som er umiddelbart mere haandfast end vor. At der ligesaa godt kan udspringe Vulkaner, som Svibelløg, tør vel ingen benægte for nærværende. Selv med den uendeligste Traad og den uendeligste Taalmodighed tager det en guddommelig Tid at naa helt igennem Verden. Lavafloder standser os, i hvilke ingen Baad og intet Spind af Beregninger undgaar at forkulles. Her maa vi flyve over. Flyve lige lukt ind i den uendelige Himmel med et Instinkt som Hanbiernes ved Bidronningens Bryllup højt i Luften. Maeterlinck har beskrevet dette Vidunder — Da gælder det at udløse den Rhytme, man har i sig — at styre efter den udødelige Aritmetik, som bruges af Væsner i Bevægelse — den fuldeste Frihed og den højeste Ligevægt.

Sophus Claussen


Sneligste hilsner
RoseMarie

Hejsa, fru nissegeneralinde..;)

Jah, bare man ikke ender som vulkaniseret skovnisse, er en spadsurtæer i toppede islandske egne såmænd fint med mig, der nu alligevel forestiller sig Matin A fremfor Njal i baggagen, som lidt til de små blå når pludselig rødderne vil bæres.

Sebastian, ja gu' ve' hvad dén pjort render rundt og laver; men det er vel noget med en guitar og hjerteblod på lyrikkens sti - synes nu stadig han sku' ha' sat musik til flere texter af Brecht, den allerede skabte triller jo stadig lystigt rundt omkring. Desuden forestiller jeg mig at DR efter år uden, godt ku' trænge til lidt musik..;)

mvh & gonissselig weekend..
Nissen

Hej Simon

Der er altid musik i lyrik. Her er det måske endda selve tonen fra himlen, der er slået an ... til ære for vulkannisserne ;))

Tonen

Digteren
og den gode læser
mødes et øjeblik
på en mærkelig strand
i en sælsom
tone,
som ingen af dem ved
hvem har
slået an.

Jón úr Vör fra "Hvil din vinge i mit digt


Bedste hilsner til nissen fra
nissegeneralinden