Hej Simon
Endnu en dag i sneen med Jac, her
på den ellevete dag
om så og så længe vokser det helt til,
og frugterne bifalder deres form,
med en kontrakt spænder uret sig ud,
der er forpligtelser for flygtende børn
der skal holdes i vækst og græs,
slut med tilintetgørelsen for sprogets skyld
der varværdier større end sluttede ansigter,
og så længe skoven spænder i fugletvang
var alle gravmæler en for let lede,
slut med totalitær væskeforsømmelse
det var tidsidealerne alt forsmå til,
og de få tilbageblevne piger i skørter
fortjente en større nedgående sol,
slut medal den grinende pengesplid
det var mælken for beredvillig til,
og i sin rummelige energi ud over markerne
stod det klart at alle strå dominerede,
om så og så længe kan det ikke skilles ad
og alle levende skænker sig i et,
med et udsyn vil alle takke barnets redning,
det åbnede for altings forståelse
og drømte videre end hændernes vrede,
Nisseligst
RoseMarie