I den islamiske opfattelse repræsenterede "budskabet", der blev fremsendt gennem profeten Muhammad (fred over ham), ikke en helt ny religion, men en korrigering af de forfalskninger og forvridninger, der havde fundet sted og samtidig en kompromisløs re- påstand om den ene guds rene lære.

Islam er kulminationen af ​​guds universelle budskab undervist af alle hans profeter. Muslimer tror på, at en profet blev udvalgt for hver nation på et tidspunkt i deres historie, idet de opfordrede dem til at tilbede Gud alene og levere vejledning om, hvordan man fredeligt kan leve med andre. Nogle af Guds profeter omfatter Adam, Noah, Abraham, Ishmael, Isak, Jakob, Josef, Moses, Jesus og Muhammad, fred være over dem alle. Profeterne alle formidlede den konsekvente guddommelige budskab om at tilbede en Gud sammen med specifikke samfundsmæssige love for hver nations forhold.

Men efter at profeterne havde leveret den guddommelige vejledning til deres folk, var deres budskab tabt, forladt eller ændret over tid, med kun dele af den oprindelige besked intakt. Gud sendte derefter en anden profet for at rette op på deres tro. For at genoprette det oprindelige kald af alle profeter, sendte Gud Muhammad, fred være med ham (pbuh), som den sidste profet for hele menneskeheden i det 7. århundrede C.E.

I 610 C.E. besøgte engel Gabriel Muhammad (pbuh) med den første guddommelige budskab. I de næste 23 år fortsatte han at modtage åbenbaringer, indtil meddelelsen var afsluttet. Muhammad (pbuh) kaldteopfordrede dem til at være retfærdige og barmhjertige med hinanden. Han var et levende eksempel på Guds vejledning til gavn for hele menneskeheden.

"Da afslørede vi for dig [Muhammad]," Følg Abrahams trosbekendelse, en mand af ren tro,


Islam omfatter religion, politisk, økonomisk og socialt liv
Islam er en omfattende religion

Ved at sætte grænserne for samspillet mellem islam og demokrati diskuterer muslimer i dag islams forhold til demokratiske institutioner i deres samfund. Mens de fleste muslimer ønsker større politisk deltagelse, retsstatsprincippet, regeringsansvar, friheder og menneskerettigheder, er der mange forskellige måder at nå disse mål på. For nogle har islam sine egne mekanismer, der udelukker demokratiske institutioner. Stadig andre hævder, at islam er fuldt ud i stand til

imødekommende og støtte demokratiske institutioner. I forbindelse med reformprocessen argumenterer de for kompatibiliteten mellem islam og visse typer "demokrati" ved at bruge traditionelle islamiske begreber som konsultation (shura) mellem herskeren og den herskerede samfundskonsensus (ijma), offentlig interesse (maslaha) og skriftlig baseret mening (ijtihad). Disse mekanismer kan bruges til at understøtte regeringsformer med kontrolsystemer mellem de administrative, lovgivningsmæssige og retslige filialer. Men herskerne af autoritære stater har tendens til at ignorere, afskrække eller undertrykke demokratiske institutioner.

Generelt kan man se, at islam er en religion, der ikke kun styrer et individs privatliv, men også mandater og regulerer alle aspekter af det offentlige liv. Da begrebet tilbedelse i islam ikke er begrænset til blotte ritualer, men inklusive alle gerninger af lydighed og godhed, så omfatter begrebet religion alle livets veje på jorden. For en muslim er begreberne religion og stat
uadskillelige. Ved at overholde dette princip respektivt, uanset hvilken form for regering et muslimsk samfund vælger at gennemføre, skal alle dets bestanddele være i direkte overensstemmelse med religionsbestemmelserne.




Flerkoneri i Islam - YouTube
‫فيديو عن
https://www.youtube.com/watch?v=BWq_tm9qAiQ

Izzah i Islam af Abdelrahman Mohammad - fredags khutba - ...
‫فيديو عن
https://www.youtube.com/watch?v=e2B9Ybx6z3A

P.s.:

Nej, også den religion er bare fabuleringer over en samtids tilstedeværende religioner, og har som kristendommen altså en fortid i helt almindelige menneskers fantasier om livet, naturen og i den grad om deres egen ophøjethed, men fremfor alt, er disse religioner forsøg på at omgå egen forgængelighed som en del af naturen.
Buddhistiske idéer der af nogen synes så umådelig smukke, er næsten de værste former for anvendelige selvbedrag, idet de gør naturen til en fabel. Naturen er dog komplet indifferent overfor den slags, den er jo bare natur og interesserer sig ikke for div. beskrivelser og fantasier, da den ingen "ånd" eller bevidsthed har og ikke kan kommunikere. Den er derimod biologisk ramme for eksistenser med en bevidsthed, der i flere tilfælde og i senere tid har opbygget en masse overnaturlige idéer om sig selv, for med disse idéer at lade sig overbevise om at der findes et liv efter døden. I samme idéhistorie finder man derfor en kultur af regenererende folkesagn, der er dem du sidder her og gengiver, nærmest på befaling.
Nordens folkesagn og mange fortællinger, med guder sprutlevende og med evne til at påvirke naturformer, minder igrunden meget om hellensk idéhistorie, en græsk oldtid der jo også er Europas arne og som igrunden burde bevirke at man ophævede begrebet "vor tid", og dermed igen forbandt sig med sin græske fortid, er jo en langt mere spændende historie end den du er indfortalt i, Somo. Den er mere levende og fabulerende og har derfor en spændevidde der giver mennesker mulighed for at dyrke mange eller særlige guder, alt afhængig af behov og situation. Dét var noget de gamle romere forstod sig på, politisk overlod man helt til folket selv at styre sine socialpsykologiske behov i det nære, idet dette ville føre til størst mulig tilfredsstillelse for den enkelte, og en tilfreds befolkning er nu engang også lettere at styre end en utilfreds. Også i det gamle Alexandria så man den slags, hvor uens trosretninger levede side om side og udvikling af viden ikke ansås som en trussel imod nogen. Alt ialt en søgen efter størst mulig tilfredsstillelse, hvor alene ordet tilfredshed jo kan give enhver nutidig og levende politiker mareridt, idet dette sære udsnit af befolkningen jo har fået den besynderlige idé, at volumenknappen hele tiden skal skrues op, hvilket bevirker at man ødelægger enhver mulighed for harmoni, dvs. historie, og faktisk kun skaber utilfredshed. Men ser du, denne utilfredshed løser man med dine fortællinger, tilfredshed skaber man ved at tænke bedre, og dvs. ikke at efterabe fortidens fejlagtige beslutninger og idéer om naturen, fx dem du sidder her og genfortæller.

mvh
Simon

Et debatindlæg der vedr. et tema der må ha din interesse, og hvor besvarelser slet ikke er dårlige - du kan selvfølgelig selv deltage, hvis ønsket:
http://www.verdidebatt.no/innlegg/11732663-kan-livet-ha-mening-uten-gud

mvh
Simon
P.s.: når jeg serverer disse tilbud til dig, så er det selvfølgelig fordi der ikke længere findes debataktivitet på Trosfrihed, og fordi der findes muligheder.

En lille tråd vedr. "livets mening" og "meningen med guder i livet", samt spredte, spændende og sjove kommentarer dertil.

Det kan være svært se meningen med at indføre guder født i fantasien, i den natur man forsøger at forstå og beskrive, hvorfor mange bestemt også undrer sig over hvad pointen nu er med den slags. I sig selv er det vanskeligt at forstå hvorfor livet partout skal pålægges værdisyn, der sprogligt er skabt af mennesker og tydeligt ofte ekskluderer hverandre. Det er formentlig her en del stærkt religiøse troende mener, at det da ville være så dejligt hvis bare alle mente og troede det samme, for åh, hvilket fællesskab, hele jordens befolkning med hinanden i hånden, mens de synger haleluja og den slags...
Måske det er her, man skal tage en tur på biblioteket og spørge bibliotekaren, om de skulle have Albert Camus' "Den fremmede" stående, låne den, og tage hjem og læse den. Man kan udmærket synge haleluja og læse Camus!

http://www.verdidebatt.no/innlegg/11732897-ingen-mening-med-gud

mvh
Simon

https://www.youtube.com/watch?v=sPgk8hqJB68

https://www.youtube.com/watch?v=5OpNcHdIKzg

Vi tester Koranens nøjagtighed - se miraklet
https://www.youtube.com/watch?v=RCOr-EKWi9I