Hej Simon
Nå, nu må jeg til det, det med svarene på dine spørgsmål long time ago ...
1) dersom du frit ku' placere en person fra tidslinjen i din egen personlige nærhed, eller placere dig selv på tidslinjen i en personligheds historie og nærhed, til fordel for hvilken personlighed/historie/samtid ville valget da falde ud?
2) hvis nu du mellem ti værker skulle angive dine største læseoplevelser - uanset genren - hvilke forfattere/historier/bøger ville du da liste op?
For at gøre lidt ekstra sjov og ballade ud af det, så får du svarene sådan lidt efter lidt. Måske lidt som en slags julekalender og nedtælling til nissehuer og den stundende højtid ...
Og fordi jeg er lidt omvendt af så meget, så vil jeg også her begynde fra begyndelsen ... som omvendt af det hele er nummer to af dine spørgsmål :))
2) hvis nu du mellem ti værker skulle angive dine største læseoplevelser - uanset genren - hvilke forfattere/historier/bøger ville du da liste op?
Førstepladsen og nummer 1 på min liste er
1) Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen
En lille mis med blå øjne og godt humør gik engang ud i verden for at finde landet med de mange mus. - Ja, sådan starter det dejlige eventyr, hvor lille mis på sin færd møder mange små forhindringer, hjælper kattene med de gule øjne, selv om de først ikke vil vide af en blåøjet frænde. Til sidst finder den det forjættede land og accept: "Tak for mus, gode mis. Vi har fundet ud af, at du er en kat ligesom vi, der kan være sulten og sjov, og tynd og tyk, og finde marker med mus og se ligesom vi. Selvom øjnene er blå".http://filmcentralen.dk/alle/film/mis-med-de-bla-ojneSøndagshilsner fra smilekrogen
RoseMarie