A Maslow

Self-actualized people don't sacrifice their potentialities in the service of others; rather, they use their full powers in the service of others (important distinction). You don't have to choose either self-actualization or self-transcendence-- the combination of both is essential to living a full and meaningful existence.


The goal of identity (self-actualization . . .) seems to be simultaneously an end-goal in itself, and also a transitional goal, a rite of passage, a step along the path to the transcendence of identity. This is like saying its function is to erase itself. Put the other way around, if our goal is the Eastern one of ego-transcendence and obliteration, of leaving behind self-consciousness and self-observation, . . . then it looks as if the best path to this goal for most people is via achieving identity, a strong real self, and via basic-need-gratification."

Hr, lægprædikant..

"Men selv om jeg ikke rigtig fatter det, betyder det jo ikke, at jeg afviser det. Og egentlig kan jeg ikke se, at de to ”veje” er voldsomt modstridende. Måske man kan gå begge veje samtidigt – det har jeg i hvert fald engang hørt buddhister sige."

- Nej du, du både går baglæns og forlæns på samme tid, og ska' det være extra raffineret, hopper du på stedet og kalder pers. udvikling a la' Ron..;)

mvh
Simon

Hr. lægprædikant..

Du er altid så sød når du knurrer som en vred hundehvalp – er snuden stadig våd, pelsen blank? ;)

Nej du har svært ved at begribe ord som 'bevidsthed', men det er der intet nyt i, du har jo netop altid kun siddet her og mystificeret naturen omkring dig med Scientology-agtige fantasier om din egen natur, som om den var et produkt af religiøs overtro.
Men også dette er jo bare en helt almindelig fremtrædelsesform blandt overtroiske mennesker, der håber og tror på et liv efter døden - det er da også derfor man ka' se kristne troende fimse lidt rundt i østens gamle overnaturlige fortællinger, man ku' kalde det for din lidt forsinkede hippieperiode, måske særlig i forhold til dine problemer med dine trosfæller – som teenageren, der for separationens skyld opfinder småskænderier i familiære rammer, ku’ dine problemer med trosfællerne morsomt illustreres med dig der skriger: ”Nøøj hvor fedt manner, jeg bare æælsker hele verdens væren, tjaaald mand! – men ku’ i ikke snart acceptere mig som den helt usædvanlig selvstændige buddhistiske kristusfreak, snøft?…” .;)

Ret skal være ret, dine trosfæller har måske ikke været videre tolerante, og har nogen viftet med kristusikonet for opmærksomhedens skyld, tilmed på østlige kreationisters vegne, ja så er det jo dig.

Tror såmænd ikke engang din tålmodige dansklærer Ole, var særlig opmærksom på identitetsproblemet, der nu heller ikke er interessant som tema til debat. På den anden side ved vi jo alle hvor svært troende kristne har det med at sku’ deles om nullergrisen.
Måske i missionærer fremfor eksegese sku’ være lidt mere opmærksom på bredden af jeres glade budskab, at i samlet set missionerer med uens opfattelser indenfor samme dogmetro – der jo udmærket ku’ tænkes at lokke selv en tibetaner i nettet – men sådan et intuitivt åndslys som dig, i kontakt med guddommelig universel kærlighed, render vel ikke sådan ind i sprogbarrierer, lige bortset fra sproget dansk…? ;)

mvh
Simon