Gud, den Almægtige, erklærer, at det at dræbe et andet menneske uretfærdigt svarer til at dræbe hele menneskeheden, og det at frelse et menneskes liv svarer til at redde hele menneskehedens liv.
Det mord, der i ovenstående vers sættes lig med at have dræbt hele menneskeheden, er begrænset til "dræbe et uskyldigt menneske, som ikke anstiftede uorden eller ødelæggelse på jorden." Dette betyder, at hvis et menneske udgyder uskyldige menneskers blod, kan der være gengældelse og den morder kan møde en straf, der svarer til hans egen forbrydelse. Derfor, hvis sådant et menneske er årsag til uro på jorden og dermed får folk til at dø, hvis drabene følger på hinanden uden at morderne tænker over hvorfor de har taget et liv, og ofrene ikke ved hvorfor de bliver dræbt – som det sker i nogle dele af verden i dag – kan den kriminelle eller bande af kriminelle, der forårsager sådant et anarki, blive henrettet. De mennesker, der indleder krige mod Gud og Hans Budbringer, som forårsager uorden på jorden, som vanemæssigt forbryder sig mod folks liv, ejendom og kyskhed og derved forstyrrer samfundets orden, og ødelægger generationen, burde blive henrettet eller sendt i eksil i overensstemmelse med deres forbrydelses alvor.
Men selv hvis forbryderne har begået sådanne ugerninger, skal, hvis forbryderne er oprigtigt angrende, ingen af disse straffe udføres; sagen bliver snarere til en sag om krænkelse af personlig ret. Det vil sige, at de mennesker, hvis slægtninge er blevet dræbt, eller hvis ejendom er blevet ødelagt, kan tilgive gerningsmændene, eller de kan bede om gengæld og kompensation for skaden, hvis de ønsker det. For at udtrykke dette i moderne vendinger, kan man indgive en klage eller tilbagetrække den. Med andre ord er straffen for overlagt mord i denne verden gengæld.
Arvingerne til en afdød kan tilbagetrække kravet om henrettelse og bede om kompensation, eller de kan også eftergive denne finansielle straf. Imidlertid - udfra den forudsætning, at morderen ikke angrer efter mordet og ikke bliver givet guddommelig nåde – er straffen for sådan en stor forbrydelse i det Hinsidige et evig liv i Helvede.
Det kan synes at være for stor en straf at skulle lide i evighed for at begå mord. I virkeligheden er den synd, der er begået, også stor, for at dræbe en person, der ikke skaber uorden på jorden, som ikke uretmæssigt udgyder blod, og som ikke forårsager ødelæggelse, der nødvendiggør deres egen henrettelse, er som at dræbe hele menneskeheden. Det er fordi sådan en morder har krænket retten til livet, som kun den Almægtige Gud skænker; forbuddet mod at udgyde uskyldige menneskers blod er blevet krænket, en hæslig dåd er blevet påbegyndt, og dermed er vejen banet for andre til at gøre det samme, og de er blevet givet opmuntring.
Dertil kommer, at selv hvis en morder dræber et uskyldigt menneske, afslører dette mord deres personlighed; det viser, at de er tilbøjelige til at udgyde blod og begå mord. Den, der har begået et mord i praksis, har en personlighed, der potentielt måske vil dræbe alle mennesker, og nu er deres identitet i almindelighed den af en drabsmand og morder. Derfor, når de først har begået denne fatale synd, vil det ikke være vanskeligere for dem at dræbe en anden person end første gang; især efter et par mord vil det at dræbe blive noget normalt og hverdagsagtigt for dem. Det er fra dette perspektiv, at et menneske, der har dræbt en uskyldig sjæl, kan betragtes som en morder af hele menneskeheden.
https://www.youtube.com/watch?v=x-2Vcy0yXMchttps://www.youtube.com/watch?v=RUI3n14mNjQhttps://www.youtube.com/watch?v=hv2dHcbW4rM
Svar
Citer