Hej Simon

Tak for at ta' mig med på flere af Dannys vandringer i tonesøer og lydhørhed, op og ned i tonestiger, ud og ind i sidevind fra lysets englevinger :))

Nu er det tid til at vandre en stund i solen, i skyernes bjerglandskab eller skovens kirke. Vil du med? :))


Mozart: Koncert for fløjte og orkester i G-dur

Hør, du som endnu lever
og træder under den velsignede sol
med stærke skridt i vejens sten
eller løber, danser over græsset -
hør du, bror, søster, hvem du er,
hvad jeg saa indtrængende,
saa bristefærdigt frydefuldt
paalægger dig.
Og oversæt saa min henrykte glæde
til dit eget sprog.

Som en fugl i skoven,
stolt og ensom, en lille kriger i det grønne,
som en fugl i skovens uendelige sale
synger, kalder og synger jeg
fortabt.
Hvor kommer disse toner fra,
denne mægtige henrevne klang?
Du standser, lytter, lægger
usikkert haanden paa dit hjerte:
aa, hvilken gud
bestormer dig med denne skønhed,
denne rædsel, panisk stærk?

Lysning mellem stammerne og duen,
nattergalen saa sødmefuldt nær.
Du ved det selv,
dybt i dit blod
sover sangen uforløst og banker,
banker i din puls.

Ikke om fjerne, fremmede,
fyrsten eller danserinden,
hoffets nar og kirkens potentater,
ikke om denne yndige tids
damer, gøglere, købmænd og gesandter,
men om dig selv,
hvem du saa er,
handler sangen, sunget som hemmelighed,
en kileskrift som fugle under himlen,
først tydet og menneskeliggjort
naar min stemme lever i et lyttende øre.

Stands dødelige,
en stund i solen, i skyernes bjerglandskab
eller skovens kirke,
du som endnu vandrer paa jorden
- og lyt.

Ole Wivel "Nike" 1958


Hverdagshilsner
RoseMarie

P.s.

... og midt i et AT

http://www.dr.dk/bonanza/serie/206/benny-andersen/25358/det-flimrer-for-mit-livssyn

PPS.

En regn af humor bli'r til bølger af fryd og ...

En dråbe af godhed.

Det er dumt, hvad du sir
skønt du er så begavet
at godheden kun er
en dråbe i havet

Hvad udretter dråben
hvis den er alene
hvis verden er ond
og som bygget af stene

For dråben står mangen
en mulighed åben
selv stenene udhules
med tiden af dråben

En dråbe af godhed
er også en gave
når dråber forener sig
bli´r de til have

En dråbe af godhed
gir mod til at håbe
en dråbe af godhed
trods alt dog en dråbe

Og dråber skal læske
de tørstende ganer
gi´ liv og forene sig
til oceaner

Johannes Møllehave

http://www.dr.dk/bonanza/serie/406/talkshowet/65521/talkshowet---johannes-moellehave

Anne Linnet er også at fange her ...

http://www.dr.dk/bonanza/serie/406/talkshowet/70603/talkshowet---anne-linnet

Hej RM..

Det var fine sager, herligt! ;)
Og nu du har solet Ole Wivel op: I hans Kunsten og krigen er man på vandring i erindringslandskaber fra mørketidens gnistrende poeter under en himmel gråtung af væde som nu, med et fugleperspektiv på Sarvig, der spændt som en bue over tidens opbrud og afskedsstunder, viser et fælles behov for poesien som en tids nervetråde, for en stigende sol opover byens mågeskrig: ”håbet i sit panser af frost og forvitring”, og det at læse digte om angst og håb for hinanden – men måske stierne allerede er betrådt?

Hans Rejsen til Skagen er jo også pragtfuld, jeg fik den af en ven på en tur i sommerhus deroppe, som et bad Skagen på en anden tid, men tilbage til Sarvig:

Jeg gik ud af skoven
og lukkede en høj, rød dirrende laage
efter mig.
Bladene stod i mærkelige vinkler
mod mit sind
som violinbuer, der snart vilde stryge løs
og faa alle fugle til at flyve.

Nu var der intet mere at huske.
Og sporene var opblødte af megen regn
og mange vogne.

*

Strandbillede

Forladtheds strand,
hvor alt er graat,
og blankt og oliet vand uden vinde
den tomme vej til andre kyster.

Slimede alger gror paa vandbunden,
grøngraa og brune,
og der ligger dynger af raadnende tang
paa stranden.

Her paa livets glemte sted
staar skyerne stille,
og sorte skyggefugle
peger med spidse næb
paa stedets øde,

mens deres hæse struber
skratter mod strandens tørre, tomme baade.

*

Lyrik ka’ forøvrigt gi’ de flotteste vabler, vandringsmanden Rimbaud fik så ømme fodnoter, at han faktisk endte på denne ene, der nu stråler i verdenslitteraturen og sætter alverdens hjerter i brand, bl.a. Tomas Espedals – af hvem, jeg synes særligt godt om Gå.

Kærligheden som naturkraft kommer til udtryk på mange måder, måske særlig i El-skoven:

Unge Tøse og Drenge stod tyst i den blindede Gang.
Gennem de myge Aarer vred sig Elskovens Sang.
I Hak og Kroge skjulte, aabnet for tidligt Drift –
Munde lyste i glødende Mumlen som Rift ved Rift.

Det var den unge, hurtige Elskov foruden Sted.
En pludselig Ild i Sjælen brændte den svidende ned.
Unge Tøse og Drenge svælged den hastige Lyst.
Hjerterne banked som Fuglehjerter under det smalle Bryst.

- Paul la Cour.

Forårshilsner & et nat-nat ;)
Simon