1
registreret
(1 usynlig),
126
gæster og
60
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22696 - 10/02/2017 03:29
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Lidt mer fra legetøjsskuffen - til humorismen og associationer... Der er mange der snakker med dyrene - sagde Plys. Det kan godt være, men... Men der er ikke mange der hører efter - sagde han. Og det er problemet - tilføjede han. Man kan med andre ord sige at viden er andet og mere end Fakta. Som Mystikeren og digteren Hanshan skrev: Om at kunne stave til fredag
En lærd ved navn Wang Lo ad mine digte. Tonerne passer ikke, Sagde han. Der er for mange takter, Versemålet er slet, Ordvalget uovervejet.
Jeg ler ad hans digte, Som han ler ad mine. Han er i mine øjne Den blinde der søger ord Til at beskrive solen.Ikke så sjældent, når man som lærd slås med forholdsvis ligegyldige emner, bliver man mer og mer konfus. Plys beskriver Konfutsianerens Konfuse Pigtrådstilstand med stor præcision: Om Mandagen når solen skinner, Spør jeg mig selv med hede kinder: er det mon sandt, er det mon lyv, At syv plus fem er fem plus syv?
Om Tirsdagen når skyer tordner, for øjnene det næsten sortner: mon nogen vismand ved for visse, om de er dem og demdér disse?
Om Onsdagen når himlen blåner, får jeg det straks, som om jeg dåner: mon nogen nogensinde tror, at hvad er hvem og hvem er hvor?
Om Torsdagen når alting fryser, nyfalden sne omkring mig lyser, da spørger jeg mig selv igen: hvis den er hvis, hvis er den så?
Om fredagen...
mvh Nissen https://www.youtube.com/watch?v=TZr9Mbo60_M
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22698 - 11/02/2017 02:20
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej, Simon
Plysord er plusord. De har forundringen og en total naiv og skøn tilgang, hvor forklaringen vendes på hovedet og bliver til noget nyt i barnets visdomssyn.
Ja, der er meget at hente i Hundredemeterskovens helt eget landskab ... og mange varmende smil, hvad der forøvrigt også er i de andre ord, du her deler ud af. Tak for visdomssmil ... med et smil :))
En voksen, som næsten kan det der, sådan lidt med samme sind og syn og dog voksen, er Benny Andersen. Ja, her har inspirationen været en skovtur, og måske endda en skovtur i Hundredemeterskoven, hvem ved? Måske også dine rødder kender samme skov? Og er der natugler, fuglefødder og kragetæer? ;))
Kærlighed hænger ikke på træerne men det er dem man ser på når man savner den hvordan mon de klarer sig så langt de står fra hinanden kan lige nå næste træ med en bladspids og så er det træ måske slet ikke det rigtige nærmest i vejen alligevel vokser de daglig og her går man rundt i skoven på sine bevægelige rødder man stikker sine bevægelige grene i lommen det er da det mindste og skynder sig tilbage til byen.
***
På høje tid
Det er på tide - vandet koger jorden brænder - verden venter da Alexander var på Cæsars alder var han allerede Den Store da Cæsar var i min alder - var han allerede færdig de spildte ikke tiden - tiden spildte ikke dem de brugte tiden som en skjorte - sov med den på spiste med den på - blev begravet i den. Og her sidder jeg - holder avis - holder jul holder igen - lader bedrifter gå min næse forbi i håbløs restance med opdagelser - verden venter ikke. Da Mozart var fem år - da Jesus var tolv da Columbus lettede anker - da Homer - da Rembrandt da Pasteur - da Darwin - da Dalgas - da Gama Damokles - det er på høje tid - det er over tiden min hat - min frakke - mine cykelspænder det er nu eller aldrig.
... og du har helt ret i, at den visdom, der opstår eller ender i smilet, er det stikmodsatte af en indlæring, der opstår eller ender i selvhøjtideligheden.
Latteren og humoren er vigtig, også selvom den kommer direkte ud af tårer ... og selvfølgelig allerbedst i relation til det andet menneske, altså i et mellemrum og ikke et inderrum.
Natuglens hilsner i natten RoseMarie
PS. Tak for et glimt af sneens herlighed :))
Redigeret af RoseMarie (11/02/2017 02:24)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|