1
registreret
(1 usynlig),
1
gæst og
0
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#23150 - 06/05/2017 19:52
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.: dejligt at vandre i Peter Laugesens Tohuvabohu, ord der var nedsunket i glemslen men pludselig dukkede op og fik øjne, her med solen i træerne, enkelte genskaber endda blikke fra omkring 1 meters højde, barndomslandskaber ude af glemsel, men det hele begynder sådan set:
Ord førte mig fra ord til ord og værk fra værk til værk
Den der vil lære runer må holde sig til Odins fremgangsmåde. Hænge neddykket i sig selv længe nok.
Vejen til runerne, bogstaverne, skriften, de hellige ord-tegn går gennem jegets urdynd. Odin hang ni døgn med hodet nedad i et træ der svajed i storm. Der blev han stukket med spyd og viet til Odin. Selv blev han viet til sig selv. De ni døgn er osse svangerskabets ni måner.
*
Undulaternes pippen til hinanden. Kærligheden i bur. Billige billeder. Koster næsten ingenting. Bare din sjæl og hvad betyder en sjæl nu om dage.
Dumb Buddha hiding away in the closet of the mind. Jumping from the top and flying into words.
Sidse græder. Hun vil ikke sove.
Digterne leger skjul med tomme ord og ingen gider finde dem så skjuler nogen af dem sig mindre godt og i deres skjulested kan ingen finde noget
Mørket stiger fra snævre gader og svøber sig om rummene hvor mennesker bor De venter på et eller andet de fleste og kalder det et eller andet julen kærligheden friheden
Handling som en natsværmer hvis dunede liv brænder op i lysets vibrerende flamme
Et tabt hår fra for længe siden på et stykke hvidt papir med sorte stænk af tid Vask ikke sporene bort læs dem
UNGER AF ILD piger og drenge museunger pindsvineunger kalve og lam og føl Hestens runde røv og koens dybe øjne Rumlende drøvtygger og galoperende styrke Fårets tykke pels og egernets nysgerrighed
Konsekvensen: Fortsættelse. Børn. Familie. Arbejde med ting, det er nødvendigt nogen arbejder med. Afvejningen af det er personlig og kan ikke under nogen omstændigheder lægges i rammer. Begrebet revolution har mange betydninger, for de fleste af det meningsløst. Det er et af vilkårene, hvis altså det ord bruges som et udgangspunkt. Historien – og ikke bare de sidste 20 års historie – er væsentlig. Jeg går mere og mere længere og længere tilbage i historien for at finde ord og billeder, der udtrykker den psykiske virkelighed jeg føler som min. Eckehart i 12-tallet. Bosch i 15-tallet.
For lidt siden er allerede længe siden.
Time passes quickly too for the arab in the dessert sand
Ned I gulvtæppet funny face har mange kræfter ja ja han har jo også de der sønner de er så disciplinerede og søde og modne og godt begavede stabile i det og rolige de har ikke nogen psykiske problemer når man bare er sund og glad og har badesalt nok
- Peter Laugesen.
*
I Højholt sidder stadig bænken og dummer ham dejligt, for man glemmer aldrig synet af bordets mos, lyden af regnen i træerne eller tekandens vandring op til biblioteket med piben i munden, og så disse salige øjne ved lyden af Jimi Hendrix forlængede krop, Permand der nærmest blev et hjørne i naturen:
Nature’s corner
midt i naturens blik et strå ret op sne snefald her bag graner pudevæxt snetyngen
brat afløst af en grens røg og ensomme fægten stor og stille kunst under månens hundetand
natur naturens blik naturen mig betragter fra sit hul sit nul mig dig den det sin sit
hjørne
*
Landskab med stor figur
sne stirrer ned fra bakkerne dit spor er et insektspor fra bunden af en tør verden som stirrer ned fra hver gren du kommer forbi det ligner nu ikke noget insektspor ikke nu ikke før du er nået op i bakkerne og kan stå og se ned på dit insektspor i sneen hud er spændt om din hieroglyf
- Per Højholt.
mvh & god weekend Simon
Redigeret af Simon (06/05/2017 19:55)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23151 - 07/05/2017 08:52
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
God morgen Simon
At vandre i ord, hvilket herligt udtryk, ja vi vandrer i ordenes landskab og nyder det, helt uden vabler og ødelagte fødder :))
Her kommer flere af de skønne stjerneord, skrevet at den glade norske gut med døbenavnet Bjørnson Bjørnstjerne
Dagen er oppe, Glæden tændt, Mismodets Skyborg stormet og brændt, over de glødende Fjelde Lyskongens Hærskarer tjelde. "Oppe, oppe!" Fugl i Lund "Oppe, oppe!" Barnemund, oppe mit Håb i Solen.
***
Løft dit hoved, du raske gut! Om et håb eller to blev brudt, blinker et nyt i dit øje, straks det får glans af det høje.
Løft dit hoved og se dig om, noget er der, som råber: kom! noget med tusinde tunger, som om frejdighed sjunger.
Løft dit hoved! thi i dig selv blåner også et udstrakt hvælv, hvor der med harper klinger, jubler, toner og svinger.
Løft dit hoved og sjung det ud: aldrig kuer du vårens skud! Hvor der er gærende kræfter, skyder det året efter.
Løft dit hoved og tag din dåb af det høje, det strålende håb, som, over verden hvælver og i hver livsgnist skælver.
God søndag også til dig RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23152 - 08/05/2017 02:07
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej i natten, RM..
Ja, det at rejse har altid fået et ord med på vejen, faktisk er det kropumuligt ikke at gå i hælene på fortidens mange vandrehistorier, sporene kan så med større eller mindre succes følges af egne ord, som Tomas Espedals rejsefod, hvor en indre rejse også dér bevæger sig udover ydre omstændigheder – nissen følger som bekendt med og får måske ømme ben, men heller ikke dén blir ved efterligningen til en Rimbaud…
Altid synes der at være indre kræfter på spil som årsag til al den spjæt, Knagsted gik for sin maves skyld, andre for konens, nu går man på løbebånd uden at komme nogen vegne, ikke meget at skrive hjem om dér. Ebbe Sadolins Vandringer fra Firenze til Rom (1954) var derimod inspireret af HCAs fortællinger fra samme tur, og er udover oplevelserne fyldt med hans vidunderlige vignetter, håndens foretrukne bevægelser, man får tilmed en tur i HCAs droske, som endnu et exempel på ordenes magiske univers. Afsluttende ka’ man i Labyrinten ta’ med Jens Baggesen på rejse gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig, og vedr. spjætårsagen skr. han flg.:
”Sandelig, jeg havde ikke blot al mulig Lyst, men tillige al tænkelig Aarsag til at rejse. Den skarpsindige Stjerne har inddelt alle løse og ledige Personer , som forlade deres Hjem, i 4 Hovedklasser; den nemlig, som enten rejse formedelst legemlig eller aandelig Brøstfældighed, eller af uomgængelig nødvendighed, eller af nogen anden eller af slet ingen Aarsag. Jeg hørte virkelig i strengeste Forstand til alle disse Klasser.”
Naar paa din Vej et Syn dig møder Med ny Magi, Og de kun staar paa faste Fødder, Gaa det forbi! Imens du vandrer, det ej forandrer Sit Trylleri – Men naar dig paa din Vandring møder En Piges Smil, Som Vinger fik paa lette Fødder, Saa stands din Il! Staa ganske stille For ej at drille Den skælmske lille, Som lurer paa dig med sikker Pil!
- Jens Baggesen, Labyrinten (1910).
Apropos fortryllelsen under vandringen, så er det vel manges oplevelse midt i Tolkiens magiske univers, alene Bilbos smukke kvad her, sir jo lidt om livet:
Se vejen går og går og går Fra den begyndte ved min dør, Nu må jeg følge vejen, hvor Den snor sig fremad, hvis jeg tør Forfølge den på ivrig fod Indtil vi når en større vej, Som mange stier iler mod. Og hvorhen så? Jeg ved det ej.
Sluttelig får Seedorf ordet, som
en knejsende Svamp med skørvævet Hat, der stod som en Fallos i Skovens Nat…
Nat nat Simon
Redigeret af Simon (08/05/2017 02:30)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|