Hej Simon

"... denne uantagelige nat holder op og hjertet begynder"

Hvilke ord, hvilken formulering, ja så kan man da kun smelte, så hjertet begynder. Nordbrandt kan også få hjertet til at begynde på sin helt egen måde, også ham har du lært mig at holde varmt i hjertet :))


Når et menneske dør

Når et menneske dør
bliver dets omgivelser tilbage:


Bjergene i det fjerne
kvarterets huse
og vejen som om søndagen
går over en træbro
lige inden den fører ud af byen.


Og forårssolskinnet
som lidt ud på eftermiddagen
når en hylde med bøger
og tidsskrifter, som uden tvivl
engang var nye.


Det er ikke spor mærkeligt.


Men det har ikke desto mindre
ofte undret mig.

***

Flodens hemmelighed

Dette landskab ligner en hemmelighed

fordi floden ikke ses

fra det sted, hvor jeg befinder mig.

Og derfor er det også

det landskab, hvor jeg lettest

ville kunne undvære mig selv.

Mellem disse grønne høje og blå bjerge

føles min person

næsten som en fornærmelse.

Men nødvendig er den: For jeg

ved, hvordan ildfluerne oplyser floden

når mørket skjuler den

og ikke som nu, bakkerne

der på grund af de bortvendte skråninger

vandets turkisgrønne farve

og træstammerne der driver ud mod havet

forårsager, at jeg er flodens hemmelighed.

***

På højsletten

De første, lette skyer
på den blå himmel


kaster tunge skygger
i det høje, gule græs.


At græde er lige så svært
som det føles let.


Bedste søndagshilsner i sol som i regn
RoseMarie

P.s.
... her fra dagens solopgang, som lige nu er en ren nydning værd sammen med morgenkaffen :))

Må vi på denne dag da markerne er Apollons
en grøn koloni i et skær af guld
føle livet som en dans
der danser i os.

Ikke voldsom, men med sine rytmer
fulgt af vores fornemmelse, som en nymfe
følger de kadencer der ligger
i dansen selv...

Ved dagens slutning når markerne skal blive
et imperium erobret af skygger
vil vi abdicere fra den
som en legion der afmarcherer,

og vi vil i vor erindring samle,
som en ny gud kommet fra et nyt land,
det som endnu findes i os af ro
fra den forsvundne dag.

Fernando Pessoa "De flygtige roser"

Morn’ RM..

Ja, man ka’ i al fald få en malinovskisk trang til at pibe krager, når man hører måger hvine under løvet, de næbbede sataner der vækker selv de døde, her i grønne Dannevang – nå, man tænker måske ind imellem på, om ikke han var en tankes skridt foran ordet, nu det i den smukke Poetomatic forlyder, at…

jeg går som var jeg en fange
bag mig min skygge
foran mig min tanke

jeg skrev om en stjerne

da jeg så op fra papiret
var den nede

ordet udelukker ikkeordet
ordet tar sig selv i munden
ordet tar sig selv på ordet
på lårene brysterne enden

ordgasme
talende tomrum
i stilhedens tonefjeld

stumphalet stækket
i juninattens jublende decibler

mit ord af bly
mit ord så let om hjertet

kan krukken være smukkere end vandet…

- Ivan Malinovski.

Under alle omstændigheder, godmorgenkaffe…RM, med tak for rosers flygtighed ;)
mvh
Simon

P.s.:

En aften i mindre selskab med Niels Hausgaards mundtøj og guitar, må da være herlig tidsfordriv, én på humørbarometeret, om man vil; og ak ja, ta’ nu disse solvarme strandballer der står som diger foran ens øjne mod havet, jam’ hvor ka’ årnli folk dog væer? ;)

Nøgenbadning

A ser i skygen her ve min bijl
Såntj mæ i sodevåej for mæ-siel.
A ka sitj spetboe dar fræjser åstæ,
Skønt de er låent frå mæ.
For a hår tåe min tjikkert mæ.

Strajjen er varm, å folk slapper å,
Månner hår slet intj klæer på.
Det er forskrækle, såntj som de er,
Goer her helt uen klæer.
A går da høwst mæ båer fæer.

Sitj no der øwer baeg ve dæj klet,
Det er det væst a inno hår sit.
Der lejr æ kvejmeesk så tøej som i streeg
Ã¥ nagen helt eej te her skeej.
Her sku komunen no skri eej.

Å der er jæen dar skywler sæ baeg ve æ klæej,
Men a ka sitj her båer æej.
Hun snovr sæ å vrijr sæ for intj å blyw sit,
Men a ka ilywal sitj lidt.
Det sku forbyjjes det svineritj.

No hår a sat her i oet daev på strajn,
A ser har nok osse i måen ijan.
Det er intj for det såntj sit anfætjer mæ,
Men dar er snået intj æ stæ...
Hvæen årnli folk ka væer i fræ

- Niels Hausgaard.
P.s.: ka desværre ikke findes sangen, så her en anden smuksak:
https://www.youtube.com/watch?v=EhGMlrzC5_s

mvh
Simon

Hej igen Simon

Niels Hausgaard får altid vækket mit muntre og lattermilde jeg, så jeg står afklædt og ler :))) Og jeg nyder at høre ham på vendelbomål, fordi han med sin dialekt formår at bringe en nærhed ind i distancen, for derved at kunne få mig til at se! distancen og komme til nærhed og nærvær med alt, hvad der er mig ...

Halfdan siger det med andre ord, og får noget af det samme frem i mig. I hvert fald bli'r mit smil ligeså stort, og det lattermilde vinder over så meget andet, og det mindre betydningsfulde får lov til at skrumpe ind til, hvad det ér :)))

Hvis du vil være blid og smuk
så skal du drikke morgendug
og spise aftenrøde
og drysse stjerner i dit hår
og gnide dine tynde lår
med måneskin og fløde.

Men vil du være vild og varm
med hængerøv og kæmpebarm
og fuld af narrestreger,
så skal du kigge i et spejl
og elske alle dine fejl
og være som du plejer!

https://www.youtube.com/watch?v=_yf_OWnw0JI

https://www.youtube.com/watch?v=8II-2wYLAo0

Hilsner til dig med måneskin og fløde og grækerdans ;))
RoseMarie