1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#27594 - 21/06/2019 11:08
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon Åh ja, Gelsted som en af de mange fastboende i mellemrum og mellemgulv ... og lige midt imellem :)) Vej dine farver mod hinanden, til deres Brusen er så klar og samlet som Lysets Hvidhed.
Prøv dine toner, til deres Samklang er så ren og mægtig som Altings Stilhed.
Lad alle Længsler storme mod dit Hjerte, til du er rolig som Orkanens Centrum.
***
Solnedgang over noret, der ligger med strimler og striber af røgbrunt og spejlblankt og sort. Det skumrer. En ugle tuder og flagermus svirrer og piber usaligt og sært og forgjort.
Stærkere blusser himlen, og aftenrøden drukner sin glød i det glidende nor. Det er som vandet er blandet med blod! Til branden slukner og mørkningen vokser sig stor.
Fuldmånen stiger, et rige hvor alt er sunket til hvile i glemsel og tysthed og glans og henfarne sjæle kan smile ad menneskers kranse og krige og flagermusenes dans.
***
Luften dirrer af sommerhede, hvide skyer som skove vokser over blånende tordenmarker. Torden brøler som tusind okser.
Alle sommerens vejrlig blandes som en sejd over himmelranden - skyer, regnbue, himmellysning, sol- og tordenblåt i hinanden.
Stilhed. Gøgen i hegnet kukker. Skumringsmarker af pytter skinner. Som et åndesyn står den hvide hest i græsset, der gråt fortinner.
Kryddersød af syren er haven, rød bag regntæpper solen ulmer. Sorg og lykke i aftenklarhed nu almodigt i hjertet svulmer.
Otto Gelsted... og her er han i levende live https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/f...ller-kristensenHa' en dejlig midsommerdag og aften RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#27603 - 23/06/2019 15:38
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
De eneste sande døde er dem, der er blevet glemt - Jødisk Ordsprog.
Godt nok ka’ jeg være glemsom, men ”Verdenshistorien på grundlag af toiletter” har jeg nu aldrig glemt, en overskrift der sætter Erica Jong’s fortælling Luft under vingerne i gang og som genfandt sig i tanker på rejse rundt i Europa tidligt i firserne – både den og Fanny sattes i et bogskab på et lille hotel, og fortsatte således med at skabe rejser i ukendte øjne. En god måde at overlevere læseværdig litteratur på, en måde jeg selv er blevet overladt litteratur på som andre kan have værdsat – sammen med andet, ligger hendes bog om hexe just på natbordet, apropos det hygsomme samvær omkring bålet med taler og hexehistorier med fascinerende kvinder der udmærket kan give anledning til de særeste drømme. Sjældent prydes bålet nu om stunder med kunstfærdigt udførte hexe, men hexe på jorden dansende mellem andre, er nu også så meget mere spændende end en enkelt smuksak på bålets top. En tanke der nu vejret er så storartet, godt kan skabe forventninger om spændende båldans, forudsat myter om ædle kropsdele indsmurt i hallucinogene stoffer ikke kun er forbeholdt dansen på Bloksbjerg. Der ligger et mål frihed deri, som nydelsen ved at bade nøgen i verdens skød, den frisindede numsedans om bålet på vegne af tidens kvinder, der verden over blev naglet for livet til anstrengt religiøs ritus, med kvinden reduceret til fødemaskine i kulturfængsler med moral indlejret i pinlig selvfornægtelse; og vé de kvinder der tillod sig fravalget udfra ønsket om selvbestemt skæbne! At fejre friheden fra selvhadet, må absolut indbyde til fællesdans, og hvilken mand/kvinde ville ikke bede smukke Erica Jong op til dans ved ilden?
(Fra Fear of fifty):
Alkestis på oplæsningsturne
(Til minde om Marina Tsvetayeva, Anna Wickham, Sylvia Plath, Shakespeares søster osv. osv. )
Den bedste slave behøver ikke blive slået hun slår sig selv.
Ikke noget med læderpisk, eller med stokke eller med grene, ikke med totenschlæger eller en knippel men med sin egen tunges fine pisk & sin hjernes listige slag.
For hvem kan hade hende halvt så godt som hun hader sig selv? & hvem kan måle sig med elegancen i hendes egen mishandling af sig selv?
Det kræver mange års øvelse at opnå dette. Tyve års listig selvforkælelse, selvfornægtelse; indtil genstanden tror hun er en dronning & dog også en tigger – begge dele samtidig. Hun må tvivle på sig selv i alt andet end kærlighed.
Hun må vælge lidenskabeligt & dårligt. Hun må føle sig som en bortløben hund uden sin herre.
Hun må overlade alle moralske spørgsmål til sit spejl. Hun må forelske sig i en kosak eller en digter.
Hun må aldrig gå ud af huset uden at være tilsløret af maling. Hun må gå med stramme sko så hun altid husker sin trældom. Hun må aldrig glemme at hun er rodfæstet i jorden.
Selv om hun lærer hurtigt & er ganske begavet, må hendes naturlige tvivl på sig selv gøre hende så svag at hun fusker så glimrende med flere forskellige talenter & således forskønner men ikke forandrer vores liv.
Hvis hun er kunstner & tæt på det geniale, må selve hendes talent volde hende sådan en smerte at hun tager sit eget liv fremfor at overgå os. & når hun er død vil vi græde & gøre hende til en helgen.
- Erica Jong, Midtvejserindringer.
mvh & god dans.. Simon
P.s.: Sig det, sig det, universet består af historier ikke af atomer.
- Muriel Rukeyser – Dagbog.
Redigeret af Simon (23/06/2019 15:42)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|