Hej Arne
Jeg nåede lige (sålænge det virkede) at klikke ind på det link, visit Nordjylland om Rødhus.
Korrekt nok er der en "barrøvsstrand" et par km sydpå, fra hvor vi kører ned på Rødhus Stranden. Det er nu de færreste der kører derned, men godt de har deres eget sted.
I gamle dage (længere bagud i tid end 50 år) var det ganske naturligt at bade nøgen fortalte en af de lokale mig igår. Men idag hvor det er blevet mere sjældent har nudisterne fået deres eget "reservat" kunne vi sige.
Jeg er ikke sådan til nøgen badning eller solbadning, ville føle mig noget isoleret fra folk flest, hvor der er flest folk på stranden. Men jeg kan godt mærke at det måske ikke er så sundt, for mine kønsorganer, at rende rundt i våde badebukser fra morgen til aften. Og skiftet efter hver gang jeg svømmer får jeg mig ikke taget sammen til, men har overvejet at det burde jeg måske nok gøre, ved at have et par svømme badebukser og et par solbade renden rundt på stranden badebukser.
Men måske jeg skulle prøve at gå en tur derned, der er nærmest ingen mennesker dernede bortset fra højsæsonen. Den oplevelse at bade nøgen og få lidt sol på røven må jeg vist forære mig selv. Men nu hvor der ikke er ret mange mennesker ved stranden er der flere og flere der hopper i vandet splitternøgen overalt, også hvor der ikke er nudiststrand.
Igår onsdag den 19 september rendte jeg rundt i kun et par speedo badebukser mens alle andre ellers havde fundet fornuftigt overtøj frem, nogle endda vinterfrakken.
Fik svømmet et par gange og løbet barfodsløb nordpå til Blokhus og retur (12 km) i kun mine badebukser og så bilnøglerne i hånden, det aftvang en del respekt, smil og hilsen når jeg kom forbi folk i deres frakker.
Barfodsløb er, ud over mit strandbumse liv 2018 med al dens svømning og væren ude i den helt fantastiske natur, med lyset og pastelfarverne, med de vide horisonter hvor himlen og havet mødes, et helt kapitel for sig selv. Det kunne blive en ny trend jeg der er med til at løbe igang.
Barfodsløb og ja at have rendt rundt "legende" i bare fødder 6 - 14 timer ca 100 dage sommeren 2018, har givet mine fødder et helt nyt liv og de har kvitteret med at forandre sig. Jeg har virkelig fået nye fødder at gå og stå på og ja løbe afsted på.
Dette så meget at når jeg sætter mig på cyklen her i Nørresundby, så kan jeg slet ikke få øjnene fra den anderledes nye muskelsammensætning der nu gør sig gældende på mine underben, lægbensmuskulaturen er tydeligvis forandret. Det samme er også de fødder jeg får øje på enten stående gående på stranden eller vippende med i lænestolen eller over i sengen. En så radikal anatomisk struktur ændring jeg ikke troede muligt i en alder af 62 år.
Michael talte meget om at vippe med fødderne og tæerne og mærke dem/disse. RoseMarie mener jeg at huske ynder/nyder at løbe barfodet rundt på græsplænen. Fødderne er en provins (Sibirien) langt fra hovedkvarteret (hovedet/hjernen Moskva), virkelig et udkantsområder som vi nok med stor fordel bør bevare en god kontakt til.
Liv i fødderne, ned gennem stængerne, kan virkelig vende op og ned på mange ting. Vende om på alting. I stedet for at have vores udgangspunkt i hovedet og vore tanker kunne vi vende det hele på hovedet og tage/have udgangspunktet i vore fødders liv og gang her på jorden.
Bevægelse, rørighed, tyngdekraft og sanselighed.
Skizofreni er meget at alt alt for megen energi løber til hjernen, og ja alt for lidt energi løber ned igennem benene til fødderne, vores gang og forståelse og forstandighed, ståen godt fast. Dette at turde stå ved noget, især ved sig selv som krop og legeme, fysisk aktiv legeme. Der ikke formår at klare sig hvis vi ikke er fysisk aktive rørige og i bevægelse i forbindelse dagens mange praktiske gøremål. Hvor vigtigt det er at vi er på dupperne, oppe på tæerne.
Mange mennesker er blot tænkende og læsende. De er alt alt for meget i hovedet, til i hovedet. Den forstand (forSTÅelse) vi får gennem tyngdekraften må vi aldrig glemme. Ej heller må vi glemme vores daglige praktiske gang = arbejde, her på jorden, vore gøremål.
-0-0-0-0-
NATUREN
Jeg havde også på fornemmelsen at du boede i naturskønne omgivelser Arne og at du sætter pris på forholdet.
I øjeblikket kommer der rigtig meget forskning frem om hvad ophold i naturen gør ved os, ikke bare vandring, men også løb fx (her mindst lige så meget skov som stranden og kysterne). Noget med at det har en gunstig påvirkning af amygdala og især hippocampus profiterer heraf og den formår at restituere sig, komme sig (recovery) efter negativ stress indflydelse.
Som barn tilbragte jeg oceaner af tid i naturen. Naturen har altid talt til mig. Især dyrelivet, men med alderen er det måske mere opholdet og dette at bevæge/røre mig (gå, cykle, svømme mm) i den rå uberørte natur der er på programmet.
VAND og HAVET (ved fjorden, kysten stranden og havet (svømning)) og SKOV (at cykle mountainbike og gå og løbe i skov) og BJERGE (fx vandre i de Østrigske Alper) er kommet til at fylde meget i mit liv.
Som den gode nats søvn er at komme væk fra hverdagens stress og bekymringer, så kan disse ophold i naturen være det samme blot i vågen tilstand. Recovery, restitution og det rekreative, hvor vi lader batterierne op, og gør noget for ikke at blive fanget i negative grublerier og bekymringer.
Især for bymennesket kommer det til at tage sig ud som jeg beskriver det. Anderledes er det nok for mennesker der bor i naturen, der bor naturskønt og som måske har et arbejde hvor man får naturen tæt ind på sig. Selv har jeg i en periode på 10 år renset vandløb i Videbæk kommune vestjylland. Ligeledes har jeg haft en opvækst hvor dette at være indenfor var fuldstændig utænkeligt. Vi var udenfor 90% af tiden når vi fik fri fra skolen. En dag indenfor var noget sjældent og meget specielt. Så hvordan det er kommet til som voksen at være så meget indendøre må skyldes for mit vedkommende "filosofi" som tænkning, i forbindelse studier og debat fx og nu også facebook, for mit vedkommende at være ret aktiv der.
Endnu vil jeg nok ikke kunne overskue og forstå hvor massivt og stærkt et indtryk NATUREN har gjort på mig i forbindelse med mit STRANDBUMSE LIV SOMMEREN 2018.
Efterårets anderledes vejr, der forhindrer mig ihvertfald i at rende rundt i kun et par badebukser og svømme flere gange om dagen vil først ret fortælle mig og minde mig om, også ved de abstinenser jeg rammes af, hvor meget NATUREN har betydet for mig som strandbums.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!