Hej igen

Jeg elsker drillepinde, og jeg elsker at blive drillet, fordi det fordrer og fodrer selvironien og latteren. Når man har selvironien og latteren i behold med et glimt i øjet, gør man sig åben for både andre mennesker og sig selv i al sin simpelhed ... og at indsigt er en yderst bevægelig størrelse. Når du nu citerer en af Sløks ufatteligt mange tekster, så gå ud fra, at også han er et menneske i bevægelighed. Han beskæftigede sig ikke ikke til hudløshed med de samme spørgsmål, simple eller sammensatte. Jeg tror faktisk, at han år for år blev mere drilsk ... en rigtig drillepind og -nisse ;))

Hvad i alverden er verden?, udgivet i 1991, er et drlleri værd at gå ombord i, og her indleder han med:

1. Anledningen

Denne bog har en anledning, uden hvilken den aldrig var blevet skrevet. Jeg har derfor ikke så meget skrevet den af egen drift, som fordi jeg har følt mig nødet til det. Meget af det følgende har jeg været inde på tidligere, men her forsøger jeg at sætte det ind i en anden sammenhæng, og det er måske dumt af mig, for kyndige folk vil sikkert mene, at jeg forsvarer tabte bastioner, at jeg ikke er fulgt med tiden og ikke har sans for, hvad der rører sig i det teologisk-filosofiske åndsliv. Og det kan de have ganske ret i.
Men det er just anledningen. Rundt omkring i både filosofiske og teologiske kredse er man til min overraskelse igen begyndt at tænke i metafysiske baner. I flere tilfælde har jeg en fornemmelse af, at de pågældende er en smule foruroliget over det, eller ganske trygge, men de føler sig drevet i den retning. I andre kredse er man meget begejstret for at turde tale metafysik lige ud ad landevejen."

Det var indledningen til Anledningen, derefter fortsætter han i yderligere fire kapitler for til sidst at afslutte hele bogen med disse ord:

Det synes mig derimod ikke særligt indlysende, at man just på Jesu ord og gerninger skulle kunne rekonstruere sig frem til en kristen metafysik, der skulle forklare totaliteten, den ganske tilværelse, Gud og verden og mennesket og sproget og livet og samfundet. Et sådant metafysisk system ville i mine øjne være en destruktion af Jesu ord og gerninger, så hvis man med teologi mener skabelsesteologi, foretrækker jeg at begå teologisk selvmord, og i stedet for at gøre mig dybsindig over gudstanken vil jeg anbefale, at man holder ud i gudsfrygten, og i troen henholder sig til den Jesus, der er og forbliver modsigelsens tegn.
Hermed er jeg færdig med mit tema. Mennesker har en dyb tilbøjelighed for at tænke metafysisk, for hvad er det dog alt sammen for noget - verden og Gud og mennesket og den ganske tilværelse. Jeg er også dybt fascineret af de vældige genier, der har udtænkt geniale metafysiske systemer, folk som Platon, Thomas, Leibniz, Spinoza, Hegel og mange andre. Når mindre ånder forsøger det samme, bliver resultatet sjældent imponerende, men de er dog respektable. Men jeg tror ikke på muligheden af at udtænke et metafysisk system, der kan udsige den definitive sandhed. Jeg henholder mig til den række af geniale tænkere, der endte i uvidenhed og tavshed, de, der indså, at gåden er uløselig, og derfor gjorde holdt ved det mystiske.

Der er stadig mange af "de mindre ånder", som i tiden ser på sig selv og deres egne konstruerede metafysiske systemer, som en Sandhed, de kalder holistisk. Systemer som må indlæres efter lige netop deres bibler og helligskrifter. De udråber sig selv som vismænd, og hvis de ikke udråber sig selv, så er der i tusindvis af tilbedere, der gør det higende efter Åndelige Vejledere og træningssystemer.

Jeg siger ikke, at det her er din overbevisning, men jeg har før hørt betegnelsen det simpleste spørgsmål om det, ingen kan svare på. "Jo, bare kom, køb bogen eller de mange i dyre domme. Det er meget, meget simpelt, der skal bare læses i tusindvis af sider, så skal der trænes og trænes og dette meget diciplinært, og så VUPTI er man kommet på et helt andet niveau og går ind i et højere udviklingstrin på den helt rette vej til gud og guddommeligheden.

Jeg håber, du kan læse og se, hvad det er, jeg mener og opponerer imod. Spørgsmål om religion og "åndelighed", med eller uden ny- foran, kan dække over så meget, som i sidste ende alt for ofte drejer sig om penge og magt og flere penge ... og derfor langt fra andre mennesker og medmenneskeligheden.

Mange hilsner
RoseMarie

Hr. lægprædikant..

Nej, det handler kun om dine følelser for en omgang religiøs mystik, for det er det eneste der har din interesse: mystik og dine ubærlige følelser derfor - nåja, så også lige at stemme dørklokker som en anden JV'er! Og det var dét vi alle blev så trætte af at se på, ja dvs. bortset fra få andre med samme agenda..;)

mvh
Simon