Hej Arne

Jeg tænkte nu mere på andre legemer end mit eget. Mit legemes tilstand (lungekapacitet på 62%) er vist min egen skyld. Manglende motion og for mange smøger. Det kan jeg stadigvæk nå at rette lidt op på. Alle mister dog lungekapacitet med alderen siger lægen. Så min anbefaling til andre er...bliv ved med at dyrke motion og skær evt. ned på smøgerne. Ingen grund til at begå de samme dumheder som mig. For 17 år siden løb jeg 12 km af gangen...nu kan jeg måske løbe 300 meter men jeg har heller ikke lavet noget videre de sidste 17 år. Havde jeg holdt tingene ved lige, så havde jeg måske ligget på 90-95%.

Når jeg desuden skal afgøre sådanne ting som vi snakker om, så spørger jeg mig selv, om jeg ville fødes som en grøntsag? Fuldstændigt handicappet. Og der må jeg bare sige nej tak. Det har jeg ingen interesse i. Så hellere forblive i intetheden. Altså ikke være til. Det eneste som kan få mig til at sige okay er, at jeg en dag får et velfungerende legeme. Ellers er jeg jo bare med i et show som ikke har min interesse at være med i. Der er selvfølgelig værre skæbner end dette...10 års tortur. Hvis du kan sige ja til disse skæbner, så kan vi begynde at snakke om tingene, men er du ikke villig til at leve disse liv selv, så mangler der noget i din argumentation. Det er nemt at sige...lad os fortsætte...men vil du fortsætte, hvis jeg giver dig disse liv at leve? Mon ikke du så ville stoppe op og genoverveje det hele? Skal vi fortsætte? Ender det hele med tilintetgørelse? Hvorfor udskyde tingene? Bliver det ikke på bekostning af en masse mennesker? Hvordan gribe tingene an? Du vil gerne bestemme over dit eget liv, men kan du undvære alle os andre? Hvis vi tager dødspillen, så bliver du alene tilbage, og så er der vel ikke meget ved at leve? Hvorfor skulle vi tage hensyn til dig? Tog du hensyn til mig, da du sagde...lad os sætte et barn i verden...og jeg så fik et grøntsagslegeme? Det er fint at du vil gamble med dit eget liv, men andres liv har du da ikke lov til at gamble med? Hvorfor skulle vi sige ja til at blive født? Hvor mange vil komme til at fortryde dette ja? Mangler vi ikke at gennemtænke tingene? Vi kan jo ikke sortere alle dem fra som siger nej...er det ikke et problem? Skal der ikke være enighed? Hvordan overbevise alle om at sige ja? For det vil du vel gerne have alle til at sige?

Kærlig hilsen

ABC

Hej Arne

Hvorfor ikke tage tingene fra begyndelsen?

Vi har en masse børn som skal fødes på jorden. De kan ikke så godt udtale sig om noget, så vi må tale om tingene på deres vegne. Altså sætte os i deres sted. Har de nogen interesse i grøntsagslegemer? Eller 10 års tortur? Kan du overbevise mig om at sige ja? Hvorfor skulle jeg sige ja? Hvad hvis jeg siger nej? Vil du så stadigvæk sætte mig i verden?

Hvordan kan vi lade være med at bestemme over andres liv? Gør vi ikke det hele tiden? Når vi ikke trykker på den røde knap, så bestemmer vi jo at folk skal igennem tortur og alt sådan noget.

Lever du i en urealistisk verden?

Hvor meget kan jeg bestemme, hvis jeg bliver kidnappet, tortureret og halshugget? Jeg kan jo ikke bare sige...hov, hov...Arne har en holdning om at det må du ikke gøre

Hvorfor ikke trykke på den røde knap?

Måske skulle der indføres et nyt fag i skolen - den røde samtale

Kærlig hilsen

ABC