annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20851604
Åndelig Føde 2683658
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2648095
Et andet syn 2174519
Så er der linet op... 1931989
Galleri
Paul Tillich
Hvem er online?
0 registrerede 810 gæster og 254 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 542 af 603 < 1 2 ... 540 541 542 543 544 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#27812 - 29/07/2019 11:37 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Som tidligere nævnt fik sommerheden i overophedet tilstand mig til at tænke græsk og ophold i Grækenland. Hvem andre end Henrik Nordbrandt kan så godt beskrive det græske øhav med sine poetiske tankestrøg mellem de melankolske opbrud og de håbløse ankomster i digtsamlingen Opbrud og ankomster.

Jeg elsker øer.
-Fordi de tvinger os til at rejse
fordi de får vores opbrud
til at minde om ankomster



Kender du tidsskriftet for nordisk litteratur Reception?

https://tidsskriftetreception.files.wordpress.com/2012/12/reception70_web_nyeste.pdf

Jeg kigger, læser og lytter mange forskellige steder, fordi min interesse er bred og mine behov skiftende. Hvis man mest af alt sørger for at udse sig og plukke med omhu, finder man gode frugter og velsmagende modne figner ... både af de friske og af de tørrede af slagsen ;))

Bl.a. her fra Poesibogen

https://www.24syv.dk/programmer/poesibogen/53498140/henrik-nordbrandt-handens

(I går var Peter Laugesen i æteren.)

Bedste hilsner nu nærmere den livgivende regn
RoseMarie


Redigeret af RoseMarie (29/07/2019 11:42)
Top Svar Citer
#27820 - 29/07/2019 17:58 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Herligt! Ja jeg kender en smule til tidsskriftet, og deler glad dine betragtninger - græsk kulturhistorie er stadigvæk min vugge, og hvad der interesserede mig allerede i skoletiden - sjovt nok, skyldes det altid en eller anden beundringsværdig lærer, når nogen får en særlig interesse med sig videre ud i livet, hvad der tilmed ofte får indflydelse på levefoden. Udover min far var dette også her tilfældet, og jeg har elsket at bruge tid i Grækenland.

De græske øer, hilde du, man ka' bruge flere liv dér, havde det ikke været for en dundrende hede der pt. får alle ud til vandet med et suk. Men siddende på én blandt ca. 500 danske, mister man selvfølgelig hurtigt overblikket, til gengæld får man så en brise og jævnligt en (fint udtryk!) livgivende regn i hovedet, hvad heller ikke jeg ville undvære. Desuden er der netop masser af historie at stikke næsen i herhjemme, hvad masser af mennesker altid har gjort og stadig gør. Men ville det ikke også være synd, hvis det eneste Danmark ku' præstere var at bygge alt for store sygehuse, elektroniske plæneklippere og så i øvrigt robottere stat & kommune?

"Jeg kigger, læser og lytter mange forskellige steder, fordi min interesse er bred og mine behov skiftende. Hvis man mest af alt sørger for at udse sig og plukke med omhu, finder man gode frugter og velsmagende modne figner ... både af de friske og af de tørrede af slagsen..;))"

- Det sir du ik'..;) - ja, det er jo det der har gjort det sjovt og forfriskende at dele poesi og læsefrugter, her mellem folk der leder efter meningen med deres liv. Udveksling af natbordslæsning er jo ingen meningsløs syssel, trods det at læsefrugter stjæler levetid. Men det gør alt hvad vi foretager os, lige fra hvert eneste stille suk, til spadestik i mulden og det at flyde i hængekøjen - hvori man forøvrigt kan spilde en stor del af levetiden med en fortræffelig livsnydermine, afhængig af læsestoffet naturligvis. Og det var dér jeg ville hen, ja nærmest for at samle trådene her lidt - den græske kulturhistorie, dansk og udenlandsk litteratur og god læsning: Niels Barfoeds I unåde - om Peter P. Rohdes livsforløb.

Så, op med benene, RM...og lad øjnene hvile i denne vidunderlige forfatters livshistorie; Niels Barfoeds egen er nu heller ikke at foragte, men netop hvad Peter P. Rohde angår, render man ind i utallige inspirationskilder, der vel nok ku' mætte sådan en læsehest med æseløre? ;)

Du må i al fald ha' en god aftning - du ved, den slags som Meyer (...for fanden!) i reglen nød med et saligt blik i vindueskarmen - den nye investering her, Huset på Christianshavn, der jo også er et lille udsnit af dansk kulturhistorie..;)

mvh
Simon.


Redigeret af Simon (29/07/2019 18:07)
Top Svar Citer
#27821 - 29/07/2019 18:10 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
P.s.: 24/7 er forresten en sjov og underholdende radio! - som du velsagtens lagde tilrette for mildne den sure kamel, tak tak..;)

Bedste hilsner
Simon
Top Svar Citer
#27823 - 29/07/2019 20:52 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hejsa til dig, Simon

Her i svimen af sommerheden, hvor man får pip i kasketten ... endda også på Christianshavn ;))

https://www.dr.dk/tv/se/huset-pa-christianshavn-tv/huset-pa-christianshavn-3/huset-pa-christianshavn-55#!/

Latterfuglemilde hilsner
RoseMarie
Top Svar Citer
#27825 - 30/07/2019 12:39 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hejsa, du latterfuglemilde..;)

Ja det var forfærdeligt lummerhedt i går, og til langt ud på natten, akkurat hvad man forstår ved en tropenat, jamen selv myggene tørrede sveden af panden her! Selv var jeg gået til, uden min tyske men temmelig tavse ventilator, for når der er så vindstille, nytter end ikke det at sove ude.

Jeg var forfærdelig glad i Huset på Christianshavn i beg. af halvfjerdserne, det var vi alle i klassen - også Maibritt, der leende accepterede at hedde, ja...Meyer (for fanden!). En vidunderlig serie med karakterer det nok siden var vanskeligt for hver personlighed at løsrive sig fra, og måske særlig for Arthur Jensen, som jeg stadig er vild med. Var jeg gået forbi ham på gaden, ville jeg sikkert ha' lettet på hatten med et, godag hr. Meyer.
Det gjorde jeg nu ikke, men sjovt er det jo at så mange også nu morer sig over serien, trods det at hverdagslivet serien fint afspejlede er så anderledes, mens personligheder og trivialiteter fint lader sig genkende.
Udover Meyer, er Karla jo så absolut fars muller her. Jeg bare elsker den kvindes mimik, gestik og refleksionsvene; jeg tror hun ville ha' drevet enhver jeg kender ud i alvorligt mavekneb, og enkelte til vanviddet der så til tider lyser ud af Egons øjne; som når hun fx anbefaler ham at erklære sig åndssvag, fordi en opvaskemaskine blev forvandlet til en faldefærdig Berlina 1939 - et familieproblem om økonomi som temmelig mange kvinder/mænd genkender sig i, og med helt den samme konklusion fra ægtefællen! Tag nu bare alle de åndssvage (og dyre) elektroniske dippedutter vi mænd, strålende som små sole ka' komme ind ad døren med, men som stort set alt sammen viser sig at ha' været penge ud ad vinduet; for ikke at tale om alle de tasker, sko, smykkerne eller den nye frisure, kvinder ka' bruge en hel ugeløn på, og nærmest ligner et jordskælv i ansigtet, når han ikke ser den store forandring.

En af de vanvittig sjove episoder er den, hvor Egon er jaloux på Clausen og en rød jaguar, og virkelig med hele sin krop illustrerer det symptomatiske ved jalousiens opblomstring. Men alle er de selvfølgelig fandens dygtige skuespillere, som det er en stor nydelse at gense - måske særlig den dovenlas med kosten, Meyer...for fanden! Og så sølle 250 kr. (i Føtex), hvis du sku' stå og mangle et latterudbrud..;)

mvh & goddog..
Simon


Redigeret af Simon (30/07/2019 12:58)
Top Svar Citer
annonce
Side 542 af 603 < 1 2 ... 540 541 542 543 544 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
30/11/2024 06:08
ALKOHOL
af Anonym
28/11/2024 20:50
Forum virker igen
af Arne Thomsen
27/11/2024 10:19
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Det er kun en showkamp, men Rune har nog..
30/11/2024 14:34
18-årig anholdt efter skyderi i Grønla..
30/11/2024 14:17
Mand får erstatning for helt glat Mars ..
30/11/2024 14:07
107 anholdt efter store protester i Geor..
30/11/2024 13:42
Elisa Rimpler genvalgt som formand for B..
30/11/2024 13:20
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Mindst 16 civile er dræbt i luftangreb ..
30/11/2024 13:27
Regering skifter position og åbner for ..
30/11/2024 11:00
Fejl i datakommunikation gav anledning t..
30/11/2024 10:57
Israel angriber påstået smuglerkanal t..
30/11/2024 10:54
18-årig mand anholdt for at skyde to pe..
30/11/2024 10:38