Arne, jeg tror ikke, jeg helt forstår din mening med dine indlæg her i Mellemrummet??

Måske det gi'r dig en eller anden form for overstrømmende glæde at splitte? Jeg ved det ikke, og jeg er sådan set også ligeglad. Jeg kan kun vide, hvordan det gør noget ved mig.

Al lyst til at skrive, til at at læse videre, til at skrive og udtrykke mig bremses, og et mellemrum i Mellemrummet bli'r tilintetgjort ord for ord.

Hej Arne

"Jeg har i nogen tid været lidt bekymret over udviklingen i denne tråd og ville i den anledning skrive til dig, men dialogen - hvis man kan bruge så pænt et ord derom - med Simon har indtil nu brugt min energi."

"Jeg er nu nået til at ignorere Simon og vil fokusere på, om amatørpoesi skal være velkommen i tråden - og ligeså om der skal være censur mod litteratur, der har religiøst islæt."

"Det synes jeg, må være din afgørelse, da du jo er trådens moder blinker
Men det kræver jo så, at du giver til kende, hvad du ønsker."

Jeg ved ikke, om det er for mig (som "trådens moder"??), du fremsætter denne her "bevisførelse"? Dette er ikke min tråd, og jeg hverken ér eller ønsker at være en "mor", som skal ta' stilling til, hvad du mener er fornærmende eller ikke. Du er ikke et barn, og jeg er ikke nogens mor i hverken den ene eller den anden tråd her på Trosfrihed. Det er jeg kun ét andet sted her i livet.

Derfor kan jeg kun gentage mit svar:

"Jeg tror ikke, det er mig, der skal afgøre og værdisætte poetiske bidrag i mellemrummet. Det vigtigste må være, at du selv har et forhold til det, du bidrager med og gerne vil lufte og dele det."

... og derefter tilføjer jeg dette til dig med et punktum.

Jeg er opretter af tråden, ja, og den oprettelse var netop et ønske om et mellemrum med frihed for religiøst fnidderfnadder og barnlig bevisførelse for ret og uret. Mellemrummet blev med tiden til det mere kendetegnende Poetisk fryd.., som derefter blev trådens kaldenavn.

Poetisk fryd, fred og glæde var netop ønsket, og derfor hedder tråden nu igen Poetisk fryd... Hvorfor det forsvandt undrer mig, men jeg ønsker ikke, at du hverken besvarer og/eller forklarer, men i stedet respekterer mit ønske.

God søndag.
RoseMarie

Hej Simon

Tak for poetisk fryd, fred og glæde ... :))
Her kommer mere til i form af en:


Buket

med som til
sprog intet
andet end vejbred
padderok og bynke

måske en rest gyvel
fra en togrejse
og en rydning fuld
af vandrende gderams

kom jeg til et hus
der lå og lyste
melankolsk som om
det ikke var beboet

som om det var beliggende
omme på bagsiden enten
af den grålige fuldmåne
eller af Mont Sainte Victoire

eller lige bag ved lyngbakken
og plantagen på det maleri
som min mor må have købt
til minde om sin barndom

og hvor man altid
når man følger grusvejen
kan plukke en buket af
hundegræs og blåhat

og kramme den i hånden
til man omsider træder ind
i huset og de alligevel
allesammen er hjemme

så buketten
kan rækkes frem
og stilles i vand
som ufundet igen

***

Stilleben
Se nu hvordan novembers lille måne
får månelysets omvej til med stor
magi at lade verdensrummet skråne
og ende som et lysfelt på mit bord

I feltet ser jeg lysets første vilde
naturtilstand forhekset til et væld
i sene asters i hvis blomst de milde
forundringsløse stjerner ser sig selv

Hvem ved om ikkew disse asters ved
med hvilken altopslugt forgudet latter
vi elsker det vi ved men ikke fatter

at vores liv er inddelt i kaskader
af ingenting hvori lidt alting bader
Mon ikke de giver stjernerne besked

Inger Christensen


God søn- og sensommersoldag
RoseMarie