At kristendommen er en social politisk revolutionær (uden vold, uden magtanvendelse) historisk bevægelse i sin oprindelse er der ingen der betvivler.
Du kan som sagt ikke finde en eneste historisk forsker der betvivler det forhold, som ovenikøbet er et særkende for kristendommen som eftertiden er forbavset over. Selv ateisterne arbejder støt og roligt ud fra den vedtagelse der for alle er at betragte som en historisk kendsgerning.
Hvad kristendommen senere udvikler sig til har ingen betydning her.
Og med hensyn til Paulus er det irrelevant om han har kendt Jesus fysisk. Paulus omgås en lang række mennesker der har første hånds kendskab til Jesus som et menneske som alle os andre. Det var slet ikke et issue, et spørgsmål til drøftelse, ej heller i dag.
Der hvor en drøftelse opstår er når vi har en bekendelse til Jesus som Kristus, i og ved hvem Gud handler med os mennesker. Når vi har en bekendelse til Jesus at han er KRISTUS og her kommer Gud til os (altså en bekendelse til os i KRISTUS = at vi er KIRKE i verden og nye SKABNINGER som så i KRISTUS). Først der i den forbindelse opstår den teologi og teologiske debat vi kender som KRISTOLOGIEN. Men at Jesus var et menneske som alle andre mennesker har der aldrig været skyggen af tvivl om hos de første kristne, såvel som ingen efterfølgende generationer bør blive i tvivl herom, om vi ønsker at forstå kristendommen for forstandige ædruelige voksne mennesker som eksempelvis Paulus var det.
KRISTOLOGIEN er kun relevant om Jesus er et biologisk historisk konkret menneske som alle os andre.
Og Jesus fortaber sig ikke i mystik som en tvivlsom mytisk tåget figur man kan betvivle den historiske eksistensen af som et ganske normalt menneske.
Det er slet ikke der spørgsmålet eller drøftelsen er omkring Jesus. Iblandt de første kristne hvor der var en større andel i begyndelsen der kendte til Jesus eksistens, og de vidste han var fuldstændig som dem selv, stillede man slet ikke tvivls spørgsmål om det menneske så mange havde kendt i kredsen af de første kristne, offentligt er Jesus slet ikke kendt på den tid, som han er i dag i forbindelse med kristendommen.
I dag er Jesus en offentlig kendt til historisk person, men dengang han levede var han ikke nævneværdigt kendt i offentligheden. Nu havde de jo ej heller en nyheds medieverden dengang som i dag, hvorfor vi må have det forhold i betragtning.
Det er sørme vigtigt at forstå de her ting korrekt ellers kommer vi til at snakke som børn om tingene som fx simone og bjørnen har gjort det igennem mange år og det tjener intet rimeligt fornuftigt formål at te sig sådan om noget der slet ikke er så vanskeligt at forstå at det er nødvendigt at indføre noget i en alternativ eksisterende gudeverden som der fra først af aldrig har været tale om. Men der er tale om at mennesket alle dage har ånd, menneskets ånd, men også Guds Ånd, altså en anderledes kraftigt mægtigt virkende Ånd som mulighed. Mennesket har fornuft men vi ejer også ekstatisk fornuft, ingen neurovidenskabs folk eller Psykiater i dag kunne ved deres fulde fem finde på at benægte forholdet og det bliver studeret livligt med milliarder af kroner i bevilling dertil.
Hvilke ekstatiske humør forhold gør sig gældende i en depression fx, eller i forbindelse skizofreni etc etc. Hvilke ekstatiske forhold er på spil hos meget kreative mennesker. Som om forskningen nu er blevet enige om at nu er tiden kommet til at vi forstår de her forhold omkring menneskets SPIRITUALITET og fx hvad der kendetegner den Paulinske KristusMystik Spiritualitet.
Humør og begejstringsforhold og hvor i hjernen og måske hjertet og det perifere nervesystem vores ekstatiske begejstrings anatomiske struktur er at finde. Hvilken kemi og fysiologi er der tale om etc etc.
Hvor meget betyder den ansigtskontakt, person og ansigt, det Guds billede som Kristus er? Psykologi og psykoanalysen og neurovidenskab finder ud af mere og mere om hvor stor en rolle vores ansigt og personhed spiller, det de kristne påstår kommer ind i verden ved Jesus Kristus.