Hr. lægprædikant..

Ja, det var også en svær text, og helt uden antydningen af kristusfornemmelser & anden mystik, hvortil vi nu engang må holde os for øje, at din tålmodige dansklærer Ole altså er gået sin vej. Ak ja. som tiden dog går sin gang. Men apropos alle dine storartede følerier, nej, nok rettere alternativet for deres retningsangivelse, så lad mig her foreslå Scott Hamilton’s Life at Nefertiti, som er en aldeles pragtfuld skive med musik; jeg foreslår dig m.a.o. at sende hele forsamlingen mysterier på ferie, at du bare slapper af! Var det mon ikke lige sagen? Ja jeg mener egentlig bare, efter så mange års opslidende forklaringsproblemer, og udelukkende p.a. dårlige beskrivelser; solen funkler dog smukt over virkeligheden. uden den slags…;)

Lige inden du ruller hele repertoiret af indvendinger ud: jeg kender dem, alle sammen! Og jo, et stykke med fuldendt kærlighed kunne vel en tid lang gerne fordrive frygten for virkeligheden, omvendt er frygten jo en bemærkelsesværdig kur mod kærligheden, og her må vi nu engang anføre, at det jo heller ikke udefraset er til at se hvad der er op og ned i din fabel! I grunden tænker jeg vel egentlig bare på, at lidt grund under fødderne vel heller ikke er den værste form for føleri.

Nå, tyg du lidt på dén, og sku’ libidoen sukke sentimentalt i mangel på kristusnisse a la scientology, jamen, så fortsæt hvor du slap, sikkert til glæde for andre kreationister..;)

mvh
Simon

Hej Apiqoros..

Jeg husker at lægprædikanten i adskillige indlæg, i hvert fald på KD's lille jesusportal, har skrevet flere indlæg om Scientology, der jo som han selv er dybt betaget af kreationisme. I den forbindelse ku' jeg ikke drømme om at lede i en indlægsbakke, fyldt med det rene vås fra ende til anden. Desuden er jeg mere end bekendt med hans hukommelses begrænsninger, ja den har du jo selv set exempler på.

Dertil har gutten aldrig bestilt andet end fraskrive sig ansvaret for meninger, som han stadig ikke begriber bliver hans, når han advokerer for og anvender dem som udtryk for egne. Netop dette, har i mange år moret mange af os, og blev i sidste ende bare en "sjov" måde at fodre et opmærksomhedsbehov på, en metode masser af pressesekretærer anvender, hvorigennem man flytter fokus fra tema til følerier for dit og dat.
Summa summarum: Scientologys fantasier om "livets mening" svarer ganske fint til meninger lægprædikanten har om livet. Det er samme følelsescirkus, samme gentagelser af samme vås, der som man kan se helt er internaliseret i bevidstheden, hvorfor han aldrig kan snakke om andet end det du her ser. Et barn ville have haft en chance for at gennemskue dette cirkus med gudefantasierne, hans fabel, men ikke en mand i den ende af livet. Hertil kan man selvfølgelig diskutere hvorvidt det så er moralsk korrekt at drille manden, men det er faktisk bare et "spil" han selv har fastsat reglerne for, grænsende til det komiske..;)

mvh
Simon

Psst!
Som sagt, ved jeg du er en mand der føler sig frem til eviggyldige sandheder, hvad der nærmest overrisler dig med forklaringsproblemer, når ubehagelige ateister spørger dig om vej gennem skoven. Et følelsescirkus jeg akkurat mener bør kanaliseres andetstedshen, og altså gerne ud i musikkens verden, som jeg tillod mig at give en pejling på og her leverer en vejviser til, bare så du ikke tror også det er det rene Rødhætte:
https://www.youtube.com/watch?v=SMFfXqt2VZo

mvh & gonat gonat
Simon