Den som kun tager spøg for spøg

og alvor for alvor

Har misforstået begge dele

Håber at du trods alt fanger noget principielt teologisk af afgørende betydning

Ikke for at fremhæve den ene af os, men for at få øje på forskelligheden mellem os og dermed forstå at her kommer det hele ikke ud på et fedt

Her må man tage stilling og vælge den ene frem for den anden af os, ellers får det katastrofale følger

Det er bestemt ikke ligegyldigt hvem af os folk vælger at følge (Simon tænker ved sig selv, hvad er det nu de får af tanker om sig selv og bilder hinanden ind)

Spørgsmålet er om vi ønsker Gud tæt på os og ind i vores liv som HansKrist er fortaler for tjener mennesket bedst på den lange bane

Eller vi vil som dig Arne tager så meget som muligt afstand fra alt det HansKrist står for,

I øvrigt er det disse kontraster og store diametrale modsætninger eller totalt forskellige religiøse virkeligheds billeder og forståelser der gør en debat interessant

Her er et valg at gøre, her er et alternativ

Men måden vi går løs på hinanden viser netop at der ikke er tale om inkvisition og at vi truer hinanden med bål og brand som du påstår Arne, vi gør det stik modsatte

Meget værre er det med de selvhøjtidelige religiøse der ikke har forstået et ord af det hele og tror verden falder sammen, at deres tro hviler på omskærelse af småbørn, at det de tror på står og falder med at en sådan praksis forsætter

Du kender mig da, vi har kendt hinanden i 15 år og du taler om inkvisition, det her (vores frie, bramfrie omgangstone) er tegn på det stik modsatte, tegn på at vi er så langt væk fra noget i den retning (inkvisition) vi mennesker kan komme.

Og læs tråden igen og du vil måske få øjnene op for din ikke altid lige heldige måde at debattere på Arne.

Men det her pjat med inkvisitions beskyldninger imens vi lever i en verden hvor småbørn omskæres og hvor kritik af en profet såvel som afbildning af samme betyder at man kommer under politibeskyttelse resten af livet for at have en chance for at overleve er så malplaceret og langt skud ved siden af at det virker latterligt og søgt og dum.

Så du misbruger ordene, og hvad du skriver er fuldstændig ude i hampen.

Har du oplevet noget nogensinde, at det kunne være risikabelt for dig at kritisere kristendommen? Aldrig og du kommer ej heller til at opleve det.

Du siger lige hvad der passer dig om kristendommen fordi du ved at det kan vi uden at det får konsekvenser. Og sådan skal det også være.

Prøv at argumentere lidt saglig fagligt interessant teologisk i stedet for.

Og få din selvkritik og humor med igen. Jeg har faktisk forsøgt i flere indlæg at være lidt morsom samtidigt med at jeg pædagogisk har forsøgt at få noget teologisk principielt til at fremstå tydeligt.