0
registrerede
825
gæster og
217
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#25591 - 09/06/2018 18:15
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
P.s.:
Med så fine ting af IC i den verden der må ses, her lidt Borges til kaffen, som en after eight og endnu en af de mange, man aldrig blir færdig med:
Patio
Mod aften falmede patioens to eller tre farver. I nat vil månen, den klare cirkel, ikke fylde dens hele rum. Patio, inddæmmet himmel. Patioen er en kanal ad hvilken himlen ledes ind i huset. Klar venter evigheden ved stjernernes korsvej. Herligt at være til i den venlige mørke fra et halvtag, en vinranke og en cisterne.
*
Rosen
Rosen, den uvisnelige rose som jeg ikke besynger, rosen som en tyngde og duft, rosen i den sorte midnatshave, i enhver have enhver aften, rosen som genopstår i den grå aske ved hjælp af alkymiens kunst, persernes og Ariotos rose, rosen som altid er alene, rosen som altid er rosernes rose, den unge platoniske blomst, den brændende og blinde rose som jeg ikke besynger, den uopnåelige rose.
- Borges.
mvh & god aften Simon
P.s.: Kender du Midsommerfesten, den midterste fortælling i Tornebusken af Martin A. Hansen?
I denne smukke bog hvor Yggdrasil synes at præge forsiden - mit er et indbunden værk - tilegnet hans egen Vera, lader han Nis Petersen starte alt:
Et er vist: at kampen (ej behøves kalde)
venter på os alle, - rækker os sin krone; - kronen er ej af torne; - tornene skal blomstre; søde, bitre blomster; - blomsterne skal visne; - bladene skal falde; - blomster er det første! frugter er det største; - frugter elsker kampen; - kampen gi'r os torne; - tornene skal blomstre; søde, bitre blomster.
- Nis Petersen.
Redigeret af Simon (09/06/2018 18:35)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25594 - 12/06/2018 00:58
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Pludselig ser vi det hele. God er en pludselig Død. Pludselig ser vi, hvad halsløs, tankeløs Ungdom betød. Kort var din hastige Vej fra Kroppen og Tanken til Ord. Kortere endnu din Vej fra Liv til den støvede Jord.
Ordene kom fra det Indre, ingen af os kan forstaa. Ingen Besindigheds Vægte bærer dit Prosadigt paa. Det, som du dagde, var Sandhed samme Sekund, det blev til; ikke et tænksomt: jeg tænker; kun et halsløst: jeg vil.
Her skal vi andre nu vandre gennem et Ælte af Kunst, blive en kedelig Gældspost uden Mæcenernes Gunst, blive en Støvhob af Gloser skrevet af Tvang og af Pligt, medens du hviler, skudt ned, skudt ned, dit Livs ubesindigste Digt.
Gustav Munch-Petersen
***
Græsset er underligt højt for mig, som ligger med Næsen mod Jord. Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan, vokser min Verden sig stor.
Under de grønlige Spidsbueporte standser jeg. Her vil jeg staa. Tør ej gaa vild i det lysende Mørke! Tør ej gaa vild mellem Straa!
Inde i Straaenes dæmrende Haller er der en Stemme, som vaagner og kalder et stigende: kommer du nu, kommer du, kommer du, kommer du nu, du nu.
Og som Svar toner en klar underbar, drengeklar Stemme i mig: Endnu ej, nej! Endnu ej, nej! Men naar v mit Vanvid er omme, naar mine Drømme om Storhed er omme, da vil jeg komme, da vil jeg komme, da er jeg lille og lykkelig nok.
Tom Kristensen
Redigeret af RoseMarie (12/06/2018 01:00)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|