Hej Simon

Tak for alle ord her på den utålmodige vej fra den slumrende til den vækkende tid :))


Vær utålmodig menneske

Langsomt blir allting til.
Skapelsen varer evig.
Mørket blir lys og lyset ild,
og mennesket våknet en dag og sa:
Jeg vil.

Langsomt blir allting til.
Langsomt seiler vår jord mot en ukjent havn.
Ingen kan måle vår fremtid, og ingen kan gi den navn.
Men dette vet vi, at vi er med på å skape
det evige livet, skape det ondt eller godt.

Vi vil ikke tape.
Vi vil ikke miste den ilden vi engang har fått.
Mange var veiene. Det bar galt av sted.
Styrken ble makt, og makten vold. Og mennesker
trampet hverandre ned.
Men alltid var drømmen den aller ytterste virkelighet.

Langsomt blir allting til.
Det haster, det haster. Det kan gå galt igjen.
Hva er det vi vil?
Drømmer og utopier sider de kloke menn.
de som er kalde av hjertet. Hør ikke på dem lenger!

Livet er ikke bare hus og mat og penger.
Vi er bestandig på vei, bestandig et stykke lenger,
alltid på vei mot menneskehetens seir eller nederlag.
Det haster, det haster i dag!
Vær utålmodig, menneske! Sett dine egne spor!
Det gjelder vårt evige, korte liv.
Det gjelder vår jord!

Inger Hagerup

Bedste hilsner på vej til dig
RoseMarie

Hej RM..

Nåh, man blev vakt, du er da ellers i forvejen så vakkert et barn..;)

Ja, det er jo et stykke tid siden, går ud fra påsken og du har haft godt af hinanden, sagt med tak for Inger Hagerup (den dejlige kon'), her lidt til øjne, ører og bisser:

I Flere gode glæder (1957) red. af Jacob Paludan, en buket skribenter der blev budt at røbe hvilke glædelige sysler de dyrkede udover det professionelle, finder man udover tolv andre fortræffelige historier, bagerst Eiler Jørgensens særlige Glæden ved at være, den starter således:

Min tunge er en tiger, der leger med sin bytte. Den krummer sig og kysser ofret i et blødt strejf, og smerten vælder frem. Den slikker blidt henover den glatte, pulserende flade, hvorunder pinslens djævle sidder parat med modhagebesatte treforke; og ved hvert tirrende strejf jager djævlene dybere og dybere ned i det usete mørke.
Det er morgen. Alle sover i huset. Alle naboer sover. Hele vejen, hele byen sover. Hele landet, hele verden sover eller spiser eller elsker eller indånder karske bjergvinde … dér hvor der nu er den slags vinde … eller drømmer i flimrende sollys under palmer eller trasker med en æselrumpe i hånden op over bjergsiden ved Benalmadena, mens Afrika vågner derude under den blege himmel og løfter et brunt bjergbryst over horisonternes luftlinie.
Kun jeg … kun jeg har en tiger i min mund og lider under dens vellystne leg … kun jeg …
Nu … nu kaster den sig i sadistisk fryd ud til siden og hugger mod det røde, blodspændte kød. En glødende strøm af smerte æder sig vej gennem min højre kæbe, fordeler sig og forgrener sig, og for hver ny strøm, der vokser frem, øger smertekilden sit væld og skyller op over hver lille hjerneknold, fosser gennem kløfterne, fylder hver fure, hver sprække. Min hjerne er som en ostehandlers vandoverrislede butiksrude; smerten fornyer sig, bruser evigt hen over de samme steder, hen over hver lille plet, uden hvile, uden stands.
Jeg lider … og verden sover uden at ænse mig. En verden fuld af tandlæger sover, tusinder og atter tusinder af tandlæger, der har bor og tænger og ragepinde og kanyler og sprøjter liggende sterile, parat til udrykning, glimtende, opmarcherede rækker, armeer af metal. Og boremaskiner, som står rede, lig ubevægelige kæmpe-knælere. Men tandlægerne sover…

*

Ak ja, glæden ved at være til her i verden, er så ofte fortællingen om noget der først begynder når en forhistorie tar slut, og hvilken historie, ja hvilke historier, fortællinger om og fra livet af Branner, Tage Voss, Flemming Bergsøe, Frank Jæger, Aase Hansen, William Heinesen, Ole Sarvig m.f. - stakkels Eiler Jørgensen får dog til slut sin kaffe – og apropos kaffe, her en lille sønnejysk sång:

Ann-Dorthe, ok ja, den stakkels lærr e
vist ålde rigte å kunn blyv færre,
for skønt hun slirre og hænger i,
fæ vi først kaffe ved midnatsti’.

Men opp’ ved Kjesten og lill Pær Skaffe
dér skal æ lov’ her, te det gi kaffe,
en spølkumm fuld urren pjank og pjat,
så en må op et par gang’ om nat.

Til kaffen: Kaffestænger!
4 pd. mel, ¼ pd. sukker, 1 liter mælk, ¼ pd. smør, kardemomme og lidt salt, 4 pakker gær blandes, bages, skæres og ovntørres.

mvh
Simon

P.s.:
Lidt af den go’e musik: https://www.youtube.com/watch?v=mGt8RebOy7Q

mvh
Simon
P.s.: sådan lød de dengang: https://www.youtube.com/watch?v=7JkS8WB94ME

Lidt aforismer fra Martin A. Hansens dagbøger (1944), absolut interessante, men det er jo sundt at le – muligvis latteren ku’ løsne tidens helseneuroser, de løber tit sure omkring…

Hvis en kommer og siger til dig: jeg er frisindet – saa sig til ham: Jeg tror paa Arvesynden. Bliver han da stødt og fuld af Fordom, da er han ægte frisindet.

Jeg kender en Journalist, der ofte interviewer Folk, og som paa ingen Maade er aggressiv Hader af Religionen, men som i en flygtig saglig Tone gør et Spørgsmaal til det religiøse, akkurat som naar Lægen spørger: Er der Tuberkulose i Slægten.

Gid jeg var en Svale – blot for at sidde paa en Telefontraad med sammenfoldede Vinger, lykkelig vis paa, de kunde bære mig overalt.

En af Kristendommens Modstandere er Konventionen, det gaar an at være udflydende, men ikke at være afgjort Kristen. Men den bliver først farlig, naar troende af lutter Høflighed vil gøre Kristendommen konventionel.

We who were living are now
dying with a little patience.

- T. S. Eliot.

mvh
Simon

Go'morgen Simon

Mere fra Inger Hagerup

Alt er så nær meg
denne velsignede dag.
Svaberget ligger
åpent med rolige drag.
Havbrisen vugger
vennlig den duftende tang.
alt er så nær meg
ennå en lykkelig gang.

Barndommens vekster
gror i hver fure og sprekk
med sine kjente,
blide og rørende trekk.
Går her en liten pike
fremdeles hver kveld
og plukker blomster
og snakker høyt med seg selv?

Lenge var jorden
øde og himmelen tom.
Dypt i mitt hjerte
åpner seg rom etter rom.
Alt som er nær meg
gir meg et klarøyet svar.
Nå kan jeg rekke
hånden til henne jeg var.

***

Åpen,åpen står havets grind.
Hjerte, måtte det vare!
Måtte du vugge for vær og vind
og la dine sorger fare.
Måtte du bare duve av sted
fra blåne til blåne av sommerfred,
mens glitrende måkeskrik slår ned
som sølv over berg og tare!

***

Du er ung idag, du er sterk idag
og den grønne jord er din.
Fold deg ut som et knitrende silkeflagg
i den feiende, friske vind!

Du er full av sol og av gyllen vår,
og du kjenner de tusen sange.
Og du eier en verden av skjønne år
og av timer rike og lange.

Fold deg ut idag mens ditt hjerte slår
og ditt sinn er en blomsterhave.
Grip din skinnende lyse vår
og livets tindrende gave!

Bedste hilsner i forårssol
RoseMarie