Hej Tikka,, du har sagt, i forbindelse kristendom (når vi drøfter kristendom) at det hele blot er noget der foregår i hovedet på folk, hvorfor du flere gange har afvist det hele. Jeg ville også afvise det hele hvis det blot var noget foregik i hovedet på folk.

Ihvertfald kristendommen har du afvist (massivt overfor mig flere gange og også i dine indlæg har vi flere gange set det sort på hvidt), og det er måske så forkert at sige dette er lig med at være ateist (Arne har spurgt nærmere ind til dit ståsted, uden at du har villet oplyse om noget).

Nu slår du så alle rekorder,, selv om du har erklæret at det blot er noget fis der foregår i hovedet på folk og at du derfor ikke selv er ihvertfald kristen troende, så optræder du gud døde mig som bibelfundamentalist i dine indlæg og jeg kan se at du har nøjagtig mange af de samme ideer og bibeltolkninger som Jehovas Vidner.

Vi har drøftet de her forhold i et års tid, og du er blevet spurgt af mig utallige gange hvad er det her for noget, du afviser kristendommen, og alligevel optræder du som bibelfundamentalist af Jehovas Vidners tilsnit, ihvertfald går igen igen Jehovas Vidners bibeltolkninger i hvad du skriver, og det kan ikke være tilfældigt når det er sket så ofte som det er sket. Jeg har ikke forklaringen, jeg kan bare genkende Jehovas Vidners måde at tolke og præsentere bibelen på i det du skriver.


Du må for min skyld være hvad du vil, ateist, kristen bibelfundamentalist af den ene og anden slags, inklusivt Jehovas Vidner, og ja for min skyld må du være noget helt tredje og fjerde.

Det jeg ikke kan få ind i mit hoved er at du afviser kristendommen, hvilket du har slået fast ved mange lejligheder at den kristne tro deler du ikke, har du ikke, og alligevel så optræder du i dine indlæg som bibelfundamentalist.

Du er blevet konfronteret jævnligt med dette misforhold i nu et års tid, og nu altså igen.

Synes du det er så mærkeligt det skaber forvirring???

Du præsenterer jo kristendommen som bibelfundamentalisme her på stedet (i 90% af dine indlæg). Selv om du har gjort os det klart at du ihvertfald ikke selv kan gå ind herfor.

-0-0-0-

Hvem er du?

Er du vedkommende der afviser kristendommen, som du har gjort mange gange.

eller

er du hende der præsenterer kristendommen som bibelfundamentalisme, hvilket du jo virkelig gør med næb og klør. (du slås jo ligefrem for din 'afart' af kristendom (der er bibelfundamentalistisk grundet og sjovt nok har en lang række af Jehovas Vidners fortolkninger), her er der ingen slinger i valsen).


-0-0-0-

Det er godt nok svært at være så informeret om din afvisning kristendommen og så skulle læse alle dine indlæg hvor du præsenterer kristendommen på bibelfundamentalistisk vis.

Det forvirrer mig vildt meget og du fører jo folk bag lyset, og ihvertfald skader du kristendommens sag som jeg ser det, hvilket måske også er dit ærinde??? Første gang du præsenterede mig for din afvisning kristendommen fortalte du i samme åndedræt at du havde lært rigtig meget af simon. Også derfor jeg troede du var ateist, for at få denne bemærkning til at give mening, men han er måske kun halvvejs færdig med dig (en vis humor her (såvidt halvvejs) kan ikke udelukkes fra min side).

Men alt i alt, jeg prøver at forstå hvem du er og jeg har det rigtig svært med at du ikke selv kan stå inde for hvad du skriver, og ja, hvad er så grunden til at du skriver som du gør, når du ikke selv vil stå på mål for det, hvilke grunde har du til at optræde som du gør??


-0-0-0-

for god ordens skyld, jeg kan sagtens sætte pris på din gode orientering i bibelen fra a - z, denne bibelkyndighed som jeg også vil mene jo kan bruges til noget. Blot har det ikke noget med TROEN at gøre.

Næsten al strid mellem tro og viden har sin rod i misforståelse af troen som en type viden, der hviler på utilstrækkeligt bevis, og i stedet for støtter sig til religiøs autoritet (om dette er Bibelen eller Jehovas Vidner eller andres udlægning). Tro har intet at gøre med at bøje sig for en ydre autoritet, fx bibelen (der hvor TROEN = Kristus/Herren, Ånden er, der er også altid Friheden). Også derfor TRO ikke er noget vi selv bare kan gøre, magte (som dette at læse os hertil alene), hvorfor også Nye Testamente der kun er beskæftiget med TROSBEGIVENHEDEN KRISTUS ind i verden (ikke bibeltro fra a - z (vi tror ikke på bibelen)) gang på gang påpeger at det er HELLIGÅNDENS VÆRK, måske sammen med evangeliet om KRISTUS, eller andre menneskers KRISTUSVIDNESBYRD.

Troen er ikke en akt af kun vores fornuftbestemte funktion, kun noget mentalt. Troen griber hele mennesket i dets eksistens og alle menneskets funktioner (erkendelse, følelser, og viljeslivet) og dimensioner (legemlige, sjælelige, åndelige) bliver aktiveret i en TROSBEGIVENHEDENS EKSTASE, hvor vi transcenderer vores normale trivielle, prosaiske, servile ofte, hverdagsbevidsthed.

Troen er en eksistentiel akt hvor hele mennesket er grebet og ekstatisk slået an i dets personligheds centrum. Det er lige så henrivende og medrivende ekstatisk som at blive forelsket. Ihvertfald rør og rammer eller griber det os ekstatisk i hjertet og vores personligheds centrum på samme måde, det er lige så eksistentiel livsbekræftende og altså ikke noget der blot mentalt foregår i hovedet fordi man har læst en tekst og så vil mange gerne tro dette, måske ret tvivlsomme og uforståelige.

Som forelskelsen er en slags vanvid (ihvertfald en ekstatisk brud erfaring) er KRISTUS'troen også dette.

"Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou

Hej Arne du skriver:




Ja det tænkte jeg også på da jeg skrev mit indlæg, at du ihvertfald ikke havde stenet og fastlåst din ånd/Ånd i en bogstavelig læsning af bibelen og så havende dette som hvad tro dækker over (som jo også er en fuldstændig falsk ide og antagelse om tro).

Jeg kan godt følge dig i det med næstekærligheden kan være en inspiration.

Der hvor jeg savner noget hos dig når vi taler kristendom er en spiritualitet, en hvidglødende entusiasme og ekstatisk begejstring, og kreativ ekstase, og i Gud Væren, i Kristus væren. Åndens karismatiske indflydelse på vores liv.

Nemlig troede jeg lidt da du gjorde mig bekendt med dine ikon oplevelser at her var det element jeg savnede hos dig.

Uanset hvad jeg har skrevet kan vi intet tage fra dine ikon oplevelser, det har været et spirituelt gennembrud af alt afgørende betydning for dig som person og for dit liv fremover.

Men det har ikke ført til den specifikke kristne spiritualitet og hvidglødende entusiasme og karismatiske spiritualitet med Åndens mange gaver. Ihvertfald kan jeg ikke finde dette forhold bevidnet og fremtrædende i hvad du skriver Arne.

For mig er det som om din spiritualitet (og mystik) er at finde i mysteriet hvad der er bag verdens væren. Og dette finder jeg ikke særligt kristen, hvis det ikke bliver kædet sammen med den Gud Kristus åbenbarer for os, og dermed en pris og hyldest Gud vor Fader qua vi som Sønner også at være Gud Skaberen. Altså at Sønnens åbenbaring vor barmhjertige nådesfyldte kærlige himmelske vor fader Gud også er den Skaber Gud skaberværket åbenbarer for os. Såvel som det er den Gud i Sønnen (Kristus) som Gud Helligånden åbenbarer for os.

Nu blev det lidt knudret Arne.

Men jeg synes ikke du kæder den din spiritualitet (som nok en inspiration) du finder i mysteriet om hvad der er bag verdens væren nok sammen med Kristus, Gud Søn og Gud Fader og Gud Helligånd, som virker meget mere intimt og nært og fyldt med lidenskab og passion og store affekter, sindsbevægelser, ekstaser, entusiasme og begejstring og kreativ virkelyst, Åndens karismatiske gaver og kreative virkelyst, end det du bevidner om den spiritualitet der er affødt af mysteriet hvad der er bag verdens væren. Dette specikke og meget karakteristiske for den kristne SPIRITUALITET mangler jeg hos dig, især når vi ser hvor central en rolle dine ikon oplevelser spiller i dit liv, religiøse liv, så ville jeg som noget naturligt og selvfølgeligt have forventet noget af det jeg har efterlyst hos dig og som jeg ovenfor har beskrevet.

Ja nærmest som om du bekæmper denne ovenfor omtalte specifikke kristne spiritualitet, isærdeleshed urkristne Paulinske KristusMystik og SPIRITUALITET.

Det er ikke kun at du ikke forstår hvad jeg skriver, du har ej heller denne ellers så karakteristiske for kristendommen SPIRITUALITET med i dine skriverier når disse er beskæftiget med det religiøse spirituelle.

Men kristendommen har jo plads til mange temperamenter, og også en mere, for mig at se, mere en Buddhistisk temperament som dig Arne, end en decideret Kristus temperament, skal der være plads til.
Til dit forsvar Arne skal siges at jeg også gør meget ud af at om ikke fjerne Buddha og Kristus fra hinanden, så dog at finde og påpege de principielle forskelle der er de to imellem når vi taler kulturliv og SPIRITUALITET.

Selv synes du at den ortodokse kirke kommer dig bedst i møde.

Måske du kunne gøre Trosfrihed endnu en af dine mange tjenester (din opfattelse af at holde gryden i kog) ved på et tidspunkt at begynde en undersøgelse den ortodokse spiritualitet.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Jeg er lidt spændt på om Thomas har bemærket at jeg satte ham lidt i bås med Tikka, såvidt dette at omgøre og forfalske den kristne tro fra "Kristus Tro" og til bibeltro.

For mig at se er det hvad der har skadet kristendommen så meget gennem tiderne. Og ihvertfald her i moderne tid eller vor tid er det noget der står i vejen for at moderne høj intelligente mennesker gider beskæftige sig med kristendommen.

Ikke at moderne høj intelligente mennesker ønsker en udvanding kristendommen, men sørme det er ej heller en udvanding og forfladiskgørelse kristendommen at være sammen med fx Luther Tillich og Barth der holder fast i at kristen tro er KristusTro og ikke bibeltro.

Så at droppe bibeltroenhed udvander ikke kristendommen som Tikka har påstået ved et par lejligheder.

At gå fra bibeltroenhed til KRISTUS TRO, og Kristusvirkeligheden, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur og VÆREN, i Gud Væren er sørme for kompleks sjæle og folk med høj intelligens.

At forstå den tyske teologien i det 20 århundrede og eksistentialismen er nøjagtig hvad det moderne menneske af idag står og mangler med al den nyreligiøsitet og mindfulness buddhisme vi bliver oversvømmet med.