P.s.:

Att. lægprædikanten..

Nu ved jeg godt du aldrig læser andet end spændende religiøs mystik, og hvis du så endelig gør det, da læser den ind i den bakkeprædiken man ofte har indtrykket af at du har forlæst dig på. Ret ofte har man rent faktisk indtrykket af at det er din arbejdsgiver, Somo, der sidder på wiren…
.
Pyt nu med det, for sammen med årets drilagtighed, ska’ du tillige anbefales lidt alternativt læsestof. Ikke fordi det er nyt, så langt fra endda, men sikkert nyt for dig: Demokratiske visioner af Walt Whitman – tilmed har Villy Sørensen skrevet forordet, hvilket betyder, at du nok får dit hyr med at misforstå det.
Helt udelukkes kan det selvfølgelig ikke, at du også her vil mærke et lille stik i det kristelige hjerte p.a. savnet efter din tålmodige dansklærer Ole, når enten ord der ikke optræder i bakkeprædiken pludselig rammer nethinden, eller når sætninger tilbyder overblik fra andre synsvinkler end ”bakkemanualen”. Dog er det fuldt ud muligt også du vil overraskes af en sær ømhed, i mødet med Whitmans visioner på demokratiets vegne, ikke ulig den næstekærlighed vi så ofte har set dig udvise, dog særlig overfor professorer, altså de der så gennem fingre med Spørgejørgen.
Hvorfor akkurat Whitman her skal anbefales, har selvfølgelig sine grunde, men grunde jeg med særlig henvisning til Spørgejørgen-aktiviteten ikke ser grund til her at udbrede mig særligt om, lad det være nok nævne, at samtiden så på ham med store ører – netop dem, jeg i overført betydning her forsøger at hive dig i!

mvh
Simon

Hej igen, du store "mystiske" lægprædikant..;)

Nu ved alle der gennem årene gang på gang har set dig kalde dig selv for agnostiker, at du samtidig betragter dig selv som uforklarligt mystisk, m.a.o. et udtryk for det du betragter som en helt fantastisk mystisk natur - her mellem milliarder af andre mennesker, der adskiller sig lige så lidt fra dig som dit dna adskiller sig fra en skovsnegls. Men tillige ved vi jo at du (efter eget udsagn) og med din "åndelige intuition" kommunikerer med "åndelige universer", hvormed det altså må forekomme nogen endnu mere mystifistisk at se dig skrive:

"Jeg forstår da godt længslen efter en sådan fader- eller moderskikkelse, der "bringer orden i tingene" og beskytter - kan da også selv mærke denne længsel i mit forhold til min skæbne - men jeg kan ikke forestille mig nogen mulighed for at møde en sådan ønskedrøm som værende virkelighed. Det nærmeste, jeg kan komme det, er et håb om, at hvad der ligger bag...osv."

For skal dette nu betyde, at "ånderne" i den anden ende ikke gider kommunikere med dig? Det er nu alligevel synd dine "åndelige venner" i dit uforklarlige univers dér, ikke engang gider fortælle dig lidt om din egen skæbne. Er det så udtryk for næstekærlighed, tror du, eller behøver du bare ingen fjender med den slags venner? ;)

Jah, tydeligt er det jo hvad der sker her på scenen med dig i rollen som den store mystiker. Måske nogen glæder sig til tredie akt, hvor Kristussymbolet kommer ind på scenen som den store forløsning?

mvh
Simon

Arne:
Jeg prøver igen.

Da du ikke tror, på eksistensen af den gud bibelen forkynder, lyder det ikke logisk, at du samtidig tror, du ikke ville kunne afvise guds hellige ånd, hvis du havde været i Moses sted, dengang han ifølge beretningen blev kaldet i Midjan til at udfri guds folk fra Egypten.

Kan du forklare, hvordan det skal forstås?

Hvorfor tror du, at din frie vilje ikke ville kunne afvise den guds ånd, hvis eksistens du ikke anerkender? - hvordan kan det lade sig gøre?


¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

#25666 - 09/07/2018 12:07