Hej Arne,,

det er rigtig godt,, og det nærmeste vi to har været en forståelse af hinanden,, synes jeg

jeg håber dog ikke du synes jeg er alt for dogmatisk, håber ihvertfald at de begreber jeg bruger er levende begreber der tåler at blive vendt og drejet med vores videnskabelige forståelse tingene.

Jeg vil svare dig nærmere ved en senere lejlighed.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

mit temperament er vist meget kolerisk sangvinsk eller sangvinsk kolerisk på en melankolsk baggrund, eller det er kolerisk melankolsk eller melankolsk kolerisk med en sangvinsk forgrund,

hvorimod dit temperament Arne er mere flegmatisk melankolsk

nej pjat




PPS:

på ABC's opfordring,, eller fordi ABC skrev at han syntes Thomas på sin blog skrev spændende og anderledes end hvad han ellers var vant til at læse om kristendom, var jeg lige en tur derinde omkring,, og jeg blev også positivt overrasket over Thomas's skriverier,, og da især det kristendomssyn han præsenterer os for og måden han taler teologisk på,

det er klart og det er kort,, og går ret tydeligt igennem, han når igennem med sit budskab,,

og jeg fandt ham ej heller så bibeltroende som jeg havde frygtet og måske også indikeret han var lidt,,, men ihverfald de par blog indlæg jeg læste der fandt jeg ikke dogmatisk bibeltroenhed,,,

Hej Arne,

jeg har valgt at vise dig hvor forskellen mellem os to træder tydeligst frem, hvor jeg mærker/bemærker dig mest:




Først lige, kærligheden kommer vi ikke udenom, deri er jeg enig, men Guds Kærlighed Kristus har Paulus lært mig kommer før enhver anden tale om kærlighed, uanset hvad 1 Johannes 4 måtte sige om den sag, se (1)*

Men ellers er den store forskel på os to jo så nok at min forståelse religion og kristendom fuldstændig er bygget op omkring begrebet eller størrelsen ekstase, de affekter der gør at vi bliver frie og løse af os selv, at vi overgår (transcenderer) os selv, uden at vi mister os selv af den grund, uden at selvet svækkes eller ødelægges.

Nå men Guds Kærlighed Kristus er for mig den kærlighed der kommer før enhver anden form for kærlighed. Og Guds Kærlighed Kristus er for mig en åbenbaring som en ekstatisk brud og gennembruds erfaring, ja ofte en indre katastrofe, netop så anderledes end alt andet vi kender, fordi det er Guds Kærlighed og dermed fyldt med transcendent power, især kendetegnet ved en stor kreativ ekstase, Åndens mange gaver, karismaer. Takket være Gud, Guds Kærlighed Kristus, er jeg her ude over mig selv, løs og fri af mig selv, uden dog at miste mig selv eller uden at jeg svækkes som menneske:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Ja for mig er religion som oftest, men da isærdeleshed kristendom (modsat buddhismen) helt og aldeles grundet på Ekstatisk Fornuft som der er redegjort for det i følgende:






(1)*:

Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed:

1 Johannes 4:





mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

jeg er ikke sikker på at jeg er færdig med mit det EKSTATISKE element (der er den store forskel mellem os to Arne (som det er den altafgørende store forskel på kristendommen og buddhismen), som jeg jo tydeligvis har fra:

1):

Paulus

2):

Tillich og Berdyaev (Barth og R. Otto, kommer jeg ej heller uden om).

3):

neurobiologien og ikke mindst neuropsykoanalysen og deres neuroaffektive udviklingspsykologi, hvor noget af det mest karakteristiske er de affekter og ekstaser der foregår mellem moderen og barnet, og ja også faderen og barnet.

4):

fra min egen mor, Lilly, og dermed givet videre til mig selv. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at hendes humør og begejstring, ekstase og glæde ikke har påvirket mig såvidt min forståelse de her forhold. Ikke at hun som sådan var religiøs eller kristen, men hun var det i spirit, gejst og humør.

Det EKSTATISKE element.

Fornuft og Ekstatisk Fornuft.

Fornuft og Ekstatisk Fornuft = gamle Adam Eva mennesket og Kristus mennesket (de nye skabninger vi er i KRISTUS).

Igår sluttede jeg af:




Hvorfra har jeg min specikke "i KRISTUS Ekstatiske Spiritualitet" og temperament, gejst/spirit?


Punkt 4 vil jeg gerne uddybe:

Altså hvad jeg skylder min mor såvidt min specikke "i KRISTUS Ekstatiske Spiritualitet og temperament".

Da jeg nærmede mig de 40 år og begyndte at læse Paulus opdagede jeg til min store overraskelse at min mor åbenbart har kunnet citere en lang række væsentlige passager fra Paulus's breve ordret.

Fx disse:



Syng med tak i jeres hjerte til Gud

Min mor var meget i flot rytmisk prosody tale (i sproglighed og musik) og i sang og i "nynnende "trallen"" og jubel. Nøjagtig det Paulus forbinder vores i Kristus væren med.

Min mor var meget lys, intelligent og talende og syngende ("trallende" nynnende syngende og jublende (i jubel)) fyldt med rytme i bevægelse, krop, såvel som i tale (i prosody). Skyldende den store Heart Rate Variability stammende fra vores Smart Vagus prosociale kommunikerende jeg-du Brain Face Heart system (den evolutionbiologiske nyeste del af det autonome nervesystem, den myeliniserede del af nervous vagus). Her hvor vores neuroaffektive ekstatiske noumenale spontanitet når den intensitet der alene kan forklare den paulinske i Kristus Spiritualitet. Her hvor vores hjerte og åndedræts system er i så stor en arousal og affekt (opstemthed og spænding) at vores specifikt meget iltkrævende store homo sapiens hjerne forsynes i rigelige mængder dermed. Her hvor vi har at gøre med humørfyldt rytmisk kommunikation, prosody i tale og sang (jubel udbrud) og et levende ansigt skyldende at følelser og emotioner her kommer frit til udtryk i disse vore personlige jeg-du kommunikerende relationer.

Dette ovenfor er specifikt for den Paulinske i Kristus gejst og spiritualitet, specifikt for den vesterlandske kristne spiritualitet til forskel fra buddhismen fx.

-0-0-0-

Efter studentereksamen og de næste 10 - 15 år af mit liv (især i forbindelse psykologi studiet Århus Universitet) har jeg denne min mor Lilly's og Paulus's meget EKSTATISKE "i Kristus" spiritualitet, uden at jeg som min mor overhovedet aner eller tænker over det har noget at gøre med den Paulinske "i Kristus" spiritualitet. Vi betragter ikke os selv som kristne og ingen i vore omgivelser ville ej heller sætte os i forbindelse med kristendommen.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Skulle der være en læser eller to, så forstår I vist godt at jeg overhovedet ikke kan have at gøre med at den Kristne tro, der er KRISTUS TRO og i Kristus væren, nedgøres og nedstemmes og demens'es til blot noget mentalt der foregår i hovedet på folk. Består af bibelkonkordantiske mentale trosforestillinger.

Dette er uforeneligt med hvad jeg skriver, når jeg ærligt og redeligt præsenterer TROEN som KRISTUSTRO og dette at være i KRISTUS.

"Faith is living outside of oneself in Christ" såvidt Paulus og derfor EKSTATISK.

EKSTASE vil sige: "at stille sig uden for sig selv" - uden at ophøre at være sig selv - et selv med alle de bestanddele der midtsamles i selvet. Tillich.


Dette det EKSTATISKE element kan vi komme udenom dersom vi ønsker at kunne læse og forstå den Paulinske KristusMystik eller "i Kristus væren og Spiritualitet".

Dette hænger uløseligt sammen med moderne psykiatri og neurovidenskab, forståelse hjernen såvidt depression og humør fx.


Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved Jesus, betyder Guds Åndens EKSTATISKE Nærvær og indflydelse, dens gaver, karismaer, i en kreativ ekstase, vores karismatiske Åndens personligheds struktur her i KRISTUS, i vores i Kristus væren, de nye skabninger vi er i KRISTUS.


HAL'LILLY'JA TIL LIVET - i KRISTUS findes kun JA som PAULUS siger.

Min mor LILLY jeg skylder ikke bare mit liv, biologiske liv, men også mit Paulinske i KRISTUS LIV og VÆREN, væren til stede i verden.