Hej ABC
- Og HanskristFor denne gang tror jeg, at der er noget, som Hanskrist kan relatere til. Både i forhold til min egen historie her på Trosfrihed. Og i forhold til diskussionen af Gud. For jeg følger hans kritik af epikuræisme og glæder mig over, at Tom Wright - Paulinsk teolog - også har
nogle ord desangående:
The point is that in Epicurean philosophy, over against the confused and frightening paganism of the ancient world and the confused and frightening religion of the middle ages, the gods are removed far away, off to a distant heaven from which they don’t even bother to get involved in the affairs of the present world.
The majority of westerners today simply do not realise either that they are Epicureans by default or that Epicureanism was always only one philosophy among others.Men tilbage til dig, ABC:
Der er ikke noget underligt i at kaldet (fra Gud) høres og gengives af et menneske. Men at det kun skulle kunne høres af 1 menneske (Abraham) har jeg meget svært ved at forstå.
I biblen finder vi mange, der hører Guds kald. Fx profeterne i Det Gamle Testamente og Paulus i Det Nye Testamente.
Men jeg tror, at jeg forstår, hvad du mener. Engang irriterede det mig, at jeg skulle tro på Jesus Kristus. Hvorfor, tænkte jeg. Er det ikke nok at følge et generelt princip - fx den uselviske kærlighed.
Det, man må forstå, er, at Gud handler i verdens historie. Der sker noget konkret. Jesus var en konkret mand i 30'erne, da han blev dræbt. Paulus var sendt ud på en konkret mission blandt hedningerne. Gud handler i verden. I historien.
Jovist,
"GUD HANDLER" rummer også "principper" og en eviggyldig etik. Men der er mere på spil. Ellers var Jesus blot en fabelagtig morallærer (hvilket jeg faktisk selv forsøgte at reducere ham til engang). Og spørgsmålet er, om vi har brug for endnu en morallærer. Ville vi blot følge den næstbedste eller tredjebedste ...
Men Jesus er mere end det. Han er førstegrøden af ny skabelse. Der skete noget med verden ved hans død og opstandelse.
Dette er selvfølgelig et kæmpe spørgsmål i sig selv, og jeg tilføjer det til de andre.
Det, som jeg forsøger at sige - som svar på dit spørgsmål - er, at der ikke er noget underligt i, at Abraham blev kaldet, og at ikke alle mennesker dengang pludselig fik adgang til en intuitiv fornemmelse, hvis de altså bare fokuserede.
Der skete noget konkret med Guds Israel dengang. Guds folk rev sig løs fra de omgivende barbariske kulturer. Vi kan nok løfte øjenbrynene, når vi hører om "øje for øje og tand for tand", men sammenlignet med andre tekster fra dengang fra de omgivende kulturer, så kan vi se, at selv om der er ligheder, så er der også sket et ryk mod noget bedre.
Kunne Gud ikke bare have lavet dette ryk med hele verden på én gang? Kunne han ikke have lavet et ryk af større styrke?
Jamen, Gud er ikke en tryllekunster-gud. Ikke en magiker. Ikke en troldmand der bare siger "vupti", og så er alt perfekt. Det er ikke Hans arbejdsmetode. Og hvis det var, kunne vi føre det ud i det ekstreme og spørge, om Han ikke bare kunne have skabt et uendeligt antal passive sjæle, der var fuld af absolut lykke.
Men sådan er verden ikke. Og sådan er Gud ikke. Og spørgsmålet er, om det ville være særligt meningsfuldt.
I stedet for har vi mennesker fået en særlig rolle; at stråle Guds lys ind i Hans verden. Han arbejder gennem os. Vi er Hans aktører.
Denne form for konkret handlen i verden, som møder os i biblen, er begyndt at falde mig meget naturlig at indleve mig i. Den harmonerer med, at vi er blevet givet denne verden at forvalte. Vi har krop. Vi har handlinger. Vi har interaktion. Opdagelser. Og på intet tidspunkt er hverken verden eller vores krop ment til at blive forkastet - men at blive transformeret. Og alt, hvad vi gør nu, har en betydning. Hvad vi gør nu, som Guds billedbærere og forvaltere af Hans verden, vil Gud en dag fuldende.
Der er en enorm "konkrethed" i kristendommen.
Det er en platonisk tankegang, og en gnostisk tankegang, at denne verdens jord og krop er et slags fængsel, som vi bør være foruden, og at "ideernes verden" er mere virkelig.
Det her er virkeligt. Du og jeg. Og hvad får vi ud af det?
Kh Thomas
-------
Jeg vil gerne besvare dine andre spørgsmål også. Nogle af dem skal jeg lige undersøge nærmere! Jeg laver en opdateret liste her (du må hellere tjekke, om den er korrekt):
Hvad mener Paulus, når han skriver, at døden kom ved et menneske? Var døden der ikke også før menneskets tilblivelse?
Skabte Gud mennesket?
Blev verden skabt for 6000 år siden?
Hvilken betydning havde dyreofringer?
Hvad med menneskeofringer?
Hvad vil det sige, at Jesus er et sonoffer?
Hvornår er man kristen?
Er trosbekendelsen forældet?
Hvilken betydning har dåben?
Hvilken rolle spiller Israel i Guds fortælling?
Hvilken rolle spiller biblen i troslivet?
Hvordan blev teksterne i Det Gamle Testamente til?
Hvad var syndfloden?
Er Jesus ikke bare en fantastisk morallærer?
Svar
Citer
)