Arne: "Du skriver om tolerance og omsorg idéen"

- Jeg skriver om din paradisiske tankedrøm, at den tror jeg lige så lidt på som Guds rige på jord, men som tidligere skrevet, skal de som ønsker jorden og medmennesket det bedste, jo selvfølgeligt starte med sig selv – med eget liv og tanker, selv om det virker som en dråbe i havet, og som ikke rækker hvis informationen om at dommedagsuret er 2 minutter i midnat holder og magthaverne ikke ændre kurs.


" ... jeg synes ikke, det lyder skønt ... "

- Skønt nej - det er umuligt som din drøm!

Men det er jo nok det med humoren

Jeg kommer til at tænke på, om vi to blot har forskellig holdning til humor


¨¨¨¨

P.s.:

Så følsom en lægprædikant som du, nærmest utålmodigt krænket, såret og fornærmet på vegne af hele verdens ”væren”, burde jo i stedet for al den bønnesnak dér, straks melde dig ind i Frelserens Hær – forøvrigt en dresskode som straks vil få dig til at se ganske artig ud…;)

mvh
Simon

Arne:
Hvis man er med til at opildne - inspirerer folk til at gøre oprør - støtter man jo eller er måske ligefrem årsag til krig, og så blander man sig jo i et andet lands interne anliggender.


¨¨¨¨

Når jeg sådan følger med, her i tråden og de sidste 15 år på debatten, og jeg ser hvor samtalen gang på gang strander så bliver jeg klar over at vi tilhører en generation der ikke formår at forandre noget, dertil er vi alt for magelige og materialistiske orienteret og ikke mindst individualistisk.

Ungdommen er heldigvis som altid ikke nær så materialistiske, men meget mere idealistiske og religiøse, altså interesseret i at gøre noget i flok, sammen med andre, de bevæger og motiverer hinanden og har den resolutte og snarrådige handlekraft vi ældre ikke har mere af fordi vi er faldet til patten i vores individualistiske materialisme og behov for økonomisk sikkerhed.

Der kommer ikke noget fra os, dertil er vi for lade magelige og neurotiske, økonomiske materielle tryghedsnarkomaner. Ej heller er vi opdraget til fællesskab (politiske religiøse bevægelser der alene kan skabe en forandring), men til at enhver passer sig selv og er sin egen lykkes smed. Vi har bildt hinanden ind at forandring begynder med en selv, hvilket er nærmest en umulighed, og historisk ses også at alle forandringer er kollektive bevægelser, måske begyndt hos en lille gruppe (som urkristendommen) men så pga dets religiøse appel har det bredt sig som en steppebrand (Helligåndens Steppebrand fx og blevet til en kirke på jorden).

Vi må erkende at vi: vores generation ikke magter en forandring, dertil er vi for lade, magelige og initiativløse og ja alt alt for hjemfaldne til materialistisk tryghed og sikkerhed, men ikke mindst alt for individualistiske, uden lyst til at lade os bevæge af nye religiøse politiske bevægelser. Men heldigvis er ungdommen ikke helt igennem sådan, hvorfor vi må sætte vores håb og lid til dem.

Få af os vil måske tilslutte os de unge, NEW AGE, men de fleste af os vil være forstokkede og konservative og frygte forandring.

Problemet er vores "ateisme individualisme" vores angst for det religiøse politiske.

I vores "økonomiske materialistiske ateisme individualisme tryghedsneurose og magelighed og ladhed og apati" er vi blevet bange for større forandringer, religionsforskrækkede, ængstelige for politiske religiøse bevægelser der betyder en stor forandring og ja noget usikkerhed. Men de unge har ikke noget at tabe og er derfor mere parate til at turde noget nyt.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Simone optræder jo altid useriøst, ikke seriøst debatterende og samtalende, og endda med personforfølgende ringeagtelse og latterliggørelse af os debattører såvel som det vi drøfter, især en vis lægprædikant er han optaget af (som ihvertfald ikke er Arne (da det han siger om denne lægprædikant ikke passer på Arne), så det må være noget fra de norske fjelde).

Hvis Simon forsætter denne kurs, vil jeg hoppe over i mellemrummet og gøre det samme, gøre grin med emnet, det de drøfter og vælge at intimidere en af dem, finde mig en poetisk lægprædikant eller vagabond.

Så får vi se hvad Simon siger til det.

Manden skal nok smage sin egen medicin før det går op for ham hvad det er han på 10. år har gang i her på trosfrihed.

Jeg husker Arne, endda uden at have ondt i sigte havde forvildet sig over i mellemrummet, over i det poetiske bordel, hvordan Simon klagede til moderator om at få Arnes indlæg fjernet. He he, så forfængelig og nærtagen såvidt sig selv, men fuldstændig ligeglad med os andre. Det virkede grotesk.

Hvis Simon forsætter, hopper jeg over i mellemrummet, det poetiske bordel, og I skal se løjer, der kommer gang i den igen på trosfrihed.

Hvad er det der pludselig irriterer dig HansKrist? Jo at jeg gang på gang i en tråd skal finde disse fuldstændige meningsløse usaglige indlæg fra manden (der ikke har ændret sig i 10 år, der står nøjagtig det samme (manden gentager præcist den samme intetsigende kritik, der rammer ved siden af).

Jamen HansKrist kan du ikke bare se bort fra det???

Jo og det gør jeg da også for det meste.

Og på samme måde vil jeg også tro at Simon og RoseMarie vil kunne se bort fra at jeg begynder at optræde lige så personforfølgende og useriøst og ringeagtende det de taler om i mellemrummet, det poetiske hysteriske bordel.

Tingene må vende begge veje.

Det gør du ikke HansKrist! Jamen hvorfor dog ikke, det ligger jo lige til højrebenet og det undrer mig at ingen af os har fået den tanke noget før.

Er I klar??? Hvem er klar? Og til hvad? At der kommer en ikke bare useriøs debattør, men også en der vil ringeagte og latterliggøre emnet (det der samtales om) og tillige vælge en person at forfølge, finde en poetisk lægprædikant konstant at være på nakken af.