Så det er ikke sandt, at man ikke kan leve (for og med) andres trosanskuelser, idet dette nøjagtig er hvad hver enkelt troende faktisk excellerer i, og hvad religioner faktisk tilbyder i supermarkedet for overnaturlig tro.
Dette bortforklares skam ikke, blot fordi den troende selv tiltror sig nok så megen individualisme, for uanset idéer om sit eget helt personlige gudsforhold, så ér der overordnet set tale om et helt almindeligt og århundreder gammelt kulturelt overleveret værdisyn, som den troende altid har lært at knytte selvfølelsen til, og omtale som fx ”Åh min gud, hvorfor har du…etc.”.
Hvis dette du skriver ovenfor om religion er sandt så gælder det samme som du skriver også enhver form for dannelse (uddannelse eller indenfor kulturlivet) og fx vellykket psykoterapeutisk forløb og meget andet også, fx vellykket opdragelse.
Religion og det religiøse har ikke en dyt med overtro at gøre, du taler stadig ikke up to date om de her forhold, religionskritikken. Og ja du gentager mere end Arne nogensinde har gentaget.
Stort set ikke en eneste seriøs religionskritikker betragter det religiøse spirituelle som tilhørende overtro. Og du er med dine gentagelser på "15 -ende" år ved at gøre dig selv til grin som et kultur radikal spøgelse fra forrige århundrede.
At du ikke er mere up to date hvad der foregår indenfor videnskabelig religionskritik gør dine skriverier komiske og er blot brug af spalteplads. Du har aldrig forstået tingene godt og du vil derfor, i stedet for spændende debatter, tvinge dit forældede syn på tingene ned over hovedet på folk og stedet her, trosfrihed.
Men i dag kan jeg leve med det, fordi du udgør et mindretal og vi er kommet videre allesammen uden dog at du kom med.
Så hold du dig til din dominans RoseMarie. Tydeligt er det at du nu går efter at få også Tikka under din dominans (jeg håber hun ikke lader sig kujonerer). Ufatteligt at du ikke kan give slip (som Bjørn heller ikke kunne i sin tid). LAD DA FOR POKKER FOLK VÆRE (Du skal ikke dominere nogen og det er rædselsfuldt at se du gør det). Du må da kunne få terapeutisk hjælp herfor. Gak op til psykiateren og fortæl du er ved at pisse i bukserne og ikke kan sove hvis dit forældede syn på tingene ikke vinder på trosfrihed???
Forskellen nu og fra før er at jeg ikke har noget imod dig som så, som menneske og person (det havde jeg for år tilbage og hvilken befrielse at være det foruden i dag)
Men for pokker hvor er du svagt begavet omkring religionskritik, som du slet slet ikke magter længere at sige noget interessant om (det er her du står svagest Simon når du skriver, forældet snak fremfører du konstant såvidt det religiøse spirituelle). Og siger du endelig lidt interessant (men der er langt mellem snapsene), så stammer det fra en norsk debat du også følger er mit indtryk.
Arne kan du ikke knække og Thomas ej heller og undertegnede ej heller.
Du har knækket RoseMarie og fuldstændig givet hende mundkurv på, hun deltager ikke mere frit som hun gjorde engang, hun har ingen stemme længere, ihvertfald ikke sin egen.
Jeg håber Tikka bevarer sin egen tænkning og mening, sin egen stemme.
Kom nu for helvede I to (RoseMarie og Tikka) kvinder, vi har lige haft kvindernes internationale kampdag.
Jeg kan siger jer, RoseMarie og Tikka, at det kan lade sig gøre at sige Simon lodret imod med hans naive barnlige religionskritik fra midten af forrige århundrede, såvel som hans flade ateisme, uden at I af den grund mister respekten for manden. Det er jeg selv et eksempel på.
DET SKAL IKKE LÆNGERE VÆRE FARLIGT AT SIGE SIN MENING - det kan ikke være rigtig, nu må disse åndelige former for voldtægt der også stammer fra midten af forrige århundrede i akademiker kredse høre op
PS:
Apiqoros er nok Bjørn, det er ihvertfald ikke Jakob H. Heidelberg, for han skriver ikke så usammenhængende som der blev skrevet her ved midnatstid
PPS:
Man, et menneske, kan blive syg, psykisk nok mest, af at tilhøre en akademisk menighed, med de samme frelste dogmer der gentages med dagens avis = dagens religiøse hellige skrift. Og Gud nåde det menneske der træder ved siden af menighedens rettroenhed. Denne angst er en del af Simons liv, har han levet med og det er nøjagtig det samme vi ser indenfor religiøse fundamentalistiske bevægelser, der er ingen forskel. Angst og bluf i akademiker kredser gør at de stivner og mister deres kreativitet.
Vi skal kunne argumentere for vores sag og turde tale frit om tingene (ikke bekræfte hinanden), ikke være angst for udstødelse