annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19759310
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2622544
Åndelig Føde 2457708
Et andet syn 2163947
Så er der linet op... 1868916
Galleri
Tiger i form (i Kristus; in Christ)
Hvem er online?
0 registrerede 816 gæster og 201 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 8 af 39 < 1 2 ... 6 7 8 9 10 ... 38 39 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#24826 - 07/03/2018 10:30 Re: Ateisme [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
Indsendt af: Arne Thomsen
Hej Tikka.

Jeg forstår på en måde godt din tankegang, men jeg er lidt overvældet af de perspektiver, jeg netop har fået et klarere syn på i dette indlæg om "det helligste af alle mysterier: Verdens væren" blinker

Samtidig finder jeg det lidt trist, at ateismen er så dårligt repræsenteret her på Trosfrihed.dk.

M.v.h. Arne smiler


Jeg syntes, du roder "alting sammen" smiler - når du hiver en anden tråd – Meningen med mit liv - ind her i denne tråd om ateisme og taler om: "det helligste af alle mysterier: Verdens væren" – og samtidig mener: at ateismen er så dårligt repræsenteret her på Trosfrihed.dk.


Når du benævner "Verdens væren" (livet?) - som: det helligste af alle mysterier er der vel tale om, at du forbinder Gud – noget gudeligt - med det at vi er? ...

... eller er der andre steder end gud hvis man tror på dennes eksistens helligheden udspringer fra og som ateister tror på?


Iøvrigt en sjov ordsammensætning – denne: det helligste af alle mysterier: Verdens væren"

Hvad er det næst helligste mysterium?
Top Svar Citer
#24827 - 07/03/2018 13:06 Re: Ateisme [Re: Tikka]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3996
Sted: Nørresundby
Hej Arne,, det her er skrevet i al venlighed, og med lidt løs hånd/ånd


Citat:
"det helligste af alle mysterier: Verdens væren"


ingen kan længere være i tvivl om at det er en udtalelse fra dig Arne.

Du har fortalt og genfortalt dette så mange gange nu.

Og i udtalelsen, om vi ønsker at forstå denne, så er det Arne vi skal kigge på.

Det er næppe "verden" eller "verdens væren" der vil bringe os tættere på at forstå udtalelsen, udsagnet.

Verden (som Arne tænker verden) er ikke verden som vores verdenshistorie fx, nej med verden tænkes der på astrofysiske forhold, altså astronomi, hvor især astronomiske størrelser indenfor tid og rum, er på tale. Så vi skal abstrahere fra alt menneskeligt, og alt der har med biologi og vores liv at gøre.

Dog er der en biologisk faktor vi ikke kan komme udenom, og det er Arne, nemlig er det Arne der erklærer gang på gang følgende:

Citat:
"det helligste af alle mysterier: Verdens væren"


men rent faktisk om det skal give nogen mening tror jeg at vi må omformulere sætningen lidt, så den lyder:

Citat:
"det helligste af alle mysterier: Arnes væren"


det helligste af alle mysterier er Arne's væren

nej Hans, det er verdens væren

jeg Arne er uinteressant, det er verdens væren der er det helligste af alle mysterier

Okay,, jeg bøjer mig, vi har en astronom (bestemt ikke nogen astrolog) blandt os, og det Arne

jeg tror andre astronomer vil sige det samme som Arne, at det er det mest gådefulde og ja nok også det helligste, ihvertfald det de har helliget deres liv til at forstå og som de i den grad er blevet optaget af.

en anden interesse vi kunne forestille os, end lige denne astrofysiske livløse og menneskefjendske Arne's verdens væren

var jo at der sørme er liv, og det intelligent liv, ihvertfald et sted i verdens væren

men at blive optaget af dette er en dødssynd i Arnes religiøse verdens væren betragtninger

vi skal da ikke tro vi er noget siger manden, nej nej dette er egoisme og selvoptagethed og fører ikke nirvana langt nok ud i verdens væren hvor vi må forestille os en væsentlighed, gyldighed og værdighed så meget større end os mennesker her på jorden,,,

det sjove er at det er et eksemplar af mennesket der siger sådan, nemlig Arne. Men dette Kant'ianske problem omkring verdens væren har ikke fanget Arne's interesse. Selv om dog de Kant'ianske astronomiske antinomier fascininerer Arne ikke så lidt.

Måske gør jeg Arne uret, måske er Arnes verdens væren begreb et forsøg på at få fat i 'tingen i sig selv' , den uerkendbare væren, der gør sig gældende her og der og overalt.

Men intet eller ingen er måske til for sig selv, er en hel verden i sig selv, vi havner måske alle i verdens væren, verdens nirvana væren, vi går nok i stykker, som en sæbeboble brister.

Ihvertfald er verdens væren ikke den Schopenhauerske libido eller urvilje der blindt eller ubevidst raser og reagerer/hersker alle steder (end lige hos Schopenhauer selv ved et par lejligheder) som der har Arne's interesse. Arne er mere optaget af hvem eller hvad der "big bang'er" det hele.


Arne du er en sten i skoen på os alle,,,

husker stadig Bjørnen du kunne få til at gå ikke bare ud af hi, men også ud af sit gode skind,,

og lur mig om du ikke vækkede Bjørnen igår,,,

ihvertfald Bjørnebanden fik du vækket, Simon, Tikka og RoseMarie,

Jeg vil slutte af med at sige at du Arne godt nok har gjort det godt gennem årene, du er en institution her på Trosfrihed og hviler godt i dig selv og din verdens væren fryd og nyd, måske ligefrem nys til trods du har mødt så voldsom en modstand. Du rammer plet og sætter dagsordenen gang på gang, aktiverer alle her på stedet gang på gang, hvorimod det poetiske kærestepar har isoleret sig fra os andre, fortrukket til elskovsredens dobbeltseng (hvor de hvisker søde poetiske røverhistorier i ørerne på hinanden), der er så intimt at ingen af os kunne finde på at gå derind. Man forstyrrer ikke nogen når man hører fra sovegemakkerne at manden er ved at få kvinden op i det høje c i poetisk hysterisk solar plex'sexus fryd nyd og nys. Det er vist det eneste sted der foregår noget under bæltestedet, om det så ligefrem er slag ved jeg ikke.


-0-0-0-0-

set udefra, eller som udefra kommende, det er sgu et spøjst sted det her, på grund af jer/os debattørers spraglede personligheder,, hold da op I/vi er nogle originaler. Og bamsebjørn om du stadig lever, og ja jmp michael, det samme gælder dig, om I to stadig lever, I ville sagtens kunne begå jer her på stedet, så skam jer nu ikke, kom bare frit frem.

mvh HansKrist,, eller skulle jeg vove,

mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

det der bekymrer mig mest lige nu, er min ringe og begrænsede forstand og forståelse det hele,

min mentale tilstand bekymrer mig lige nu (er det noget alvorligt Hans? skal vi spørge ind og være bekymret for dig? eller er du bare oprigtig interesseret i vi menneskers begrænsede fatteevne, begrænsede mentale kapacitet)

ateisterne er altid optaget af de religiøses intelligens, hvorimod jeg synes det ville klæ dem, som måske tjene dem på den lange bane om de gik lidt mere op i deres egen intelligens

for mig har det helligste af alt, altid været menneskets intelligens, vores bevidsthedsliv, og dets evne til at danne sig en selvstændig "verdensforståelse" (nok mere end forklaring) og her har du Arne da ydet en ganske fremragende indsats gennem årene. Og du har fået ateisterne på nakken fordi de mener deres overblik og verdensforståelse overgår din Arne,,, du er gået dem i bederne, det er deres område du render rundt og træder i


åh nej, jeg løj for mig selv og alle I andre,, det der bekymrer mig mest er at jeg har noget der driller mig i hælen, måske noget hælspore lignende, og ja det driller mig når jeg skal løbe mine daglige tvangsløb,,,,, ja og så bekymrer jeg mig også vildt meget om hvornår jeg dog igen skal kysse og kigge en kvinde i øjnene, jeg hader at være single (du befinder dig ikke på en dating side Hansi (RoseMarie er optaget og Tikka ved vi ikke om er en hun eller en han) (nu stopper du for satan Hansi))


PPS:

har vi det ikke sjovt her på trosfrihed, sikker da en fest vi indimellem får stablet på benene, hvor vi danser mellem b(ordene) og nogle er endda oppe på b(ordene) efter for mange drinks sankt krist spiritus

holy shit


efter alle de her år på trosfrihed jeg forstår bedre de religiøse og ja ligefrem jeg finder de religiøse mest både interessante og sympatiske,, ateisterne har simpelthen vist sig at være for nærtagne, selvhøjtidelige og aggressive og alt alt for alvorlige


der er mere humor og godt humør og storsindethed og latter grin og smil hos de religiøse,, dette kommer nok lidt bag på mig at det vender sådan

ateisterne hader vores lyse og lette sind,, og de går Bananas når vi danser, bevæger os med lethed, yndefuld i debatterne og endda morer os over selv en arrig bjørn i brunst

det religiøse gemyt er klart at foretrække
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#24828 - 07/03/2018 15:21 Re: Ateisme [Re: Tikka]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7547
Sted: Sydsjælland
Hej Tikka.

Du skriver, at jeg "roder "alting sammen"" blinker
Det kan jeg kun give dig ret i - og det er jo fordi, det hele - set med mine øjne - faktisk netop "hænger sammen".

Aktuelt er situationen den - for mig - at jeg ser mig nødsaget til at kassere alle de religioner, jeg kender til - ikke som ren løgn, men bestemt heller ikke som sandhed.
Det er jo så dér, ateismen - for mig - får fornyet aktualitet.

Og så lander jeg igen ved, hvad jeg ikke kan udtrykke bedre end med udtrykket: Verdens væren.

Det er jo her, jeg mener, at selv om vi mennesker bruger alle de evner vi har, så evner vi ikke hverken at rumme endsige at forstå, hvad jeg kalder "verden".

Jeg kunne i stedet bruge ordet: universet, men det går jo ikke, for der er meget muligt flere universer.

Og vi er jo selv en - ganske vist naturvidenskabelig set næsten forsvindende del - men altså dog en del - af det univers, vi mener, vi opfatter som "vores", men som vi kun har stærkt begrænset viden om blinker

Alligevel er det, at "verden" - på ufattelig vis - eksisterer - og vi med - jo det absolut mest fundamentale i vores tilværelse.
Det er derfor jeg kalder det "det helligste af alle mysterier".

Begrebet Gud er her for mig intetsigende - med mindre man opfatter det, som det største af alle ubesvarede spørgsmål - og hvad indhold er der så? blinker

Så kan du jo indvende, at når jeg bruger begrebet "hellig", så må det have med noget guddommeligt at gøre, men det har det egentlig ikke for mig, i hvert fald ikke på anden måde end at det værende - eller eksisterende - for mig opleves som et ufatteligt og vidunderligt mirakel som alternativ til "det absolutte intet" - som vi jo heller ikke er i stand til at forestille os.
Og til dit "humorspørgsmål": Hvad er det næst helligste mysterium? er mit umiddelbare svar : Egen væren yeah

Jeg er i tvivl om jeg fik svaret dig ordentligt, men kan ikke gøre det bedre lige nu blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#24829 - 07/03/2018 15:57 Re: Ateisme [Re: Arne Thomsen]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066

"Jeg er i tvivl om jeg fik svaret dig ordentligt,... "

Tak Arne smiler
Det var ganske udmærket - som det plejer. yeah

Så nu vil du være ateist - måske - med en religiøs "rygsæk" indeholdende ikoner - den hellige treenighed ect. ect.?

***

"Det er jo så dér, ateismen - for mig - får fornyet aktualitet."

Hvorfor det?

¨¨¨¨
Top Svar Citer
#24830 - 07/03/2018 15:58 Re: Ateisme [Re: Simon]
Apiqoros
Uregistreret

.

Ateist er et navneord, dermed følger fleksionen bøjningsmønsteret for substantiver.

Ateismen er ikke eksisterende. Isme –n, er et suffiks til substantivet ateist, derved kommer ordet til at antyde at det drejer sig om en bevægelse.

Ateisme er et personligt livssyn som den enkelte erfarer sig at have. Individet gør sig denne erfaring af mange forskellige veje.

"Ateismen" eksisterer ikke, det er et nonsens begreb. At være a-teist er blot en modsætning til at være teist.

Ateister har intet fællesskab udover fraværet af troen på guder/gudinder. Somme har det til fælles at de er blevet opdraget i en religiøs/observant familie. Nogle har samme nationalitet etc. — Naturligvis kan flere ateister have den samme interesse f.eks. frimærkesamling men det har jo intet med deres livssyn at gøre. Religiøse kan jo også være filatelister.


Gang på gang skal man lægge ører/øjne til religiøse mystikere der lamenterer over de gudeløses indholdsløse og intetsigende liv fordi de ikke tror på nogle imaginære entiteter.

Folk har igennem tiderne troet på et utal af guddomme. Vi kender vel navne på omkring 6.000 til 8.000 guddomme, hvoraf flere hundrede, måske tusinde, har været de, som skabte universet.

Religiøse mennesker er ofte - næsten altid - helt uvidende om, hvor enormt universet er og nægter at erkende, at deres religiøse skrifter indeholder fejl af en så uintelligent karakter, at de ikke kan være givet af en guddom, som 'lever i himlen' — skulle være alvidende og som skulle have skabt det hele.

At en guddom er 'absolut' er i strid med alle erfaringer, der viser at når en guddom mister sine tilhængere, forsvinder guddommen og bliver, i bedste fald, til en erindring om et navn og en fortælling. — Ingen guddom er absolut, alle guddomme forsvinder over tid. De ægyptiske guddomme holdt i mange årtusinder, men har i dag ingen tilhængere og er nu blot myter.

Dette er noget religiøse har ufattelig svært ved at erkende, selvom beviserne ligger lige for næsen af dem.

Det er som om de religiøse tror at gudløse lever i et andet univers end det, de befolker — man behøver ikke guddomme for at blive betaget af prægtig natur — for at blive henrevet af vidunderlig musik — for at værdsætte arkitektur fuld af pragt og skønhed — opleve skønne malerier etc. ...

Ikke mindst videnskabens bidrag som med kæmpe Space Telescopes udforsker og hjælper os til at forstå universet som med sin iboende voldsomhed er fabelagtigt og ærefrygtindgydende ...

Frembringelser som rumsonderne Voyager 1 og Voyager 2 — rumraketter med Apollo 11 som var den første bemandede månelanding — fantastisk! ...

Den foreløbige sidste i rækken partikelaccelerator i Schweiz 'The Large Hadron Collider' ... overvældende, formidabelt!

Tekniske frembringelser af alskens slags ... tænk på Pc'en og Internettet! ... man kan blive ved og ved ...

Forskellen er blot at nogle mennesker kan frapperes, blive bjergtaget og henrykket etc. uden at blande fiktive fantasifigurer ind billedet.

Det virker som de klynkende 'medfølende' religiøse sidder med hovedet 'oppe i skyerne' og alt det de gudløse har at begejstres over, går dem forbi.

Hvad med de mange irreligiøse som er uinteresseret i religion og religiøse spørgsmål? Er deres liv mindre værdifuldt? (pun intended) ...

Apiqoros

.
Top Svar Citer
annonce
Side 8 af 39 < 1 2 ... 6 7 8 9 10 ... 38 39 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Bøn
af Hanskrist
15/11/2024 01:02
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 23:25
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Mindst ti mennesker er døde i plejehjem..
15/11/2024 09:29
To mænd sigtes for drab i Birkerød
15/11/2024 08:55
Tysk finansminister: Hellere stifte gæl..
15/11/2024 07:56
Regeringen præsenterer aftale om ny sun..
15/11/2024 07:24
Venstrefløjskoalition løber med sejren..
15/11/2024 06:51
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Tommy Ahlers fortæller i ny bog om mini..
15/11/2024 07:14
Normal runder 12 milliarder i indtjening..
15/11/2024 07:04
Plejehjemsbrand i Spanien koster mindst ..
15/11/2024 07:00
Kinas præsident åbner megahavn i Peru
15/11/2024 06:54
Endnu to mænd sigtes for drab ved sport..
15/11/2024 06:49