Først tak fordi du nu pludselig bekender dit ståsted Tikka så tydeligt og klart.
Jeg havde skrevet et længere indlæg hvor jeg i den grad gik hårdt til dig, for at få dig til at spytte ud såvidt dit ståsted, alle nye der kommer til og læser dig tror jo at du er bibelfundamentalistisk stærk kristen konservativ af observans. Du kalder det så humor, men der er ikke en der ved at læse dine indlæg kan se/læse det er humor, ikke engang os andre der kender dig godt kan se/læse det sådan.
Jeg skrev også en længere begrundelse for, hvorfor du havde optrådt med to tunger og givet dig ud for at være kristen i 2/3 af dine indlæg. Det har du efter min mening gjort for at skade kristendommen (hvilket jo er forståelig nok ud fra du er ateist, hvor mange ateister jo hader kristendommen af et godt hjerte og fortæller alle mulige skrøner om hvad den dækker over, som altså også du gør, men det har så aldrig været i nærheden af kristendommen som ej heller det simon skyder kristendommen i skoene har været i nærheden af kristendommen).
-0-0-0-0-
nå nu til sagen, det vi drøfter her, hvad skal der til for at vi bevæger os hen imod en mere fredelig og retfærdig verden, men ikke også mindst en verden hvor vi ikke ødelægger vores natur.
Og sjovt nok når jeg frem til stort set det modsatte af dit standpunkt Tikka.
Det vil fremgå for den der gider læse denne her min nok alt for lange statusopdatering på facebook, følger her:
giv mig ikke at drikke, giv mig tørst i stedet for
giv mig ikke at spise, giv mig sult i stedet for
giv mig ikke kærlighed, giv mig kærligheds -sorg og -længsel, ja den dybeste længsel efter kærlighed som tænkes kan og jeg finder dig
vi kan blive så tilfredsstillet, mætte og matte at vi ikke længere mærker dybderne der hører dette at leve til, at vi mister dybdedimensionerne ved livet
næppe bliver livet mere intenst end når vi er ramt af de dybeste længsler og savn tænkes kan
religiøsitet bunder i vores dybeste længsler
og vi længes (vi er religiøse) fordi vi ved der findes noget dybere
den depressive og sørgende bliver optaget af skyld, af skyldsspørgsmål, og det fordi skyld og skyldighed er en dyb sandhed, en dybereliggende sandhed der gælder vores liv
omgivelsernes manglende anerkendelse skyldfølelserne er noget af det sværeste for den depressive at stå så alene med
livsfarligt bliver det for den depressive når de professionelle rådgiver (læger psykiater og psykologer) også vil bagatellisere skyldsfølelserne
indsigten og forståelsen af hele skyldsspørgsmålet ved den menneskelige eksistens er den dybeste erkendelse et menneske kan nå frem til og den vigtigste tilligemed, fordi alene disse erkendelser kan medføre en omvendelse af betydning, en ny orientering og ny handlingsbasis på et nyt solidt grundlag, ihvertfald mere solidt end tidligere, så man ikke begår skyld af så stort et omfang som tidligere
men vi må jo så ikke være skyldige i vor kultur, ej heller de professionelle rådgivere tør gå vejen med den lidende i den her sammenhæng, så vedkommende er meget alene i sit arbejde med at blive født igen ud af sin dybe forståelse og erkendelse af skyld, meget alene med at finde et nyt og bedre udgangspunkt, moralsk handlingsbasis, end tidligere i sit liv
om vi dog bare lyttede lidt mere til mennesker i sorg og ja de der rammes af depressions lignende kompliceret sorg, fordi de bedre end alle os andre ved hvor det er vi mennesker kører hinanden over, de ved præcist hvor det er vi gør os skyldige i forhold til hinanden
vi vil altid komme til at gøre os skyldige i forhold til andre og ja i forhold til os selv, men vi ville dog kunne begrænse omfanget dersom skyld igen blev en følelse vi tog seriøst op, fordi alene den kan føre os til den dybe erkendelse af hvor det er vi skader os selv og hinanden på livet, hvor det er vi slår hinanden og os selv ihjel, hvor det er vi påfører hinanden og os selv alle disse grimme sygdomme vi ikke forstår hvorfra kommer
måden vi behandler naturen og jordkloden på kan også kun forstås ud fra at vi tilhører generationerne af de selvretfærdige uskyldige, os der nægter at se på skyldsspørgsmålene
hvem fanden har frikendt os fra skyld???? fra at tage skyld alvorligt
jamen "Hansi Alvorlig", hvis vi tog vores skyld på os, vi ville segne om af byrden,
så vi forsætter lettet for denne middelalderlige tunge byrde over vores liv, vi de retfærdige og uskyldige. Retfærdigheden har vi givet os selv (selvretfærdigheden) og ja den hjælper vi med at give, tildele, hinanden, men at vi er uskyldige, hvor har vi fået den tanke fra????
fra præsterne!!!! disse forrædder, der har forrådt Gud og hele kristenDOMMEN, og ja vore dages præster der jo er læger, psykiater og psykologer, de forsætter samme forrædderi, samme Gudløshed og manglende sund moralsk god forståelse med ind over vores liv som alene skyld (skyldfølelserne) ville kunne give os
hvis vi ikke begynder at forstå vores skyld, så vil vi forsætte med at skade os selv og hinanden og vi vil forsætte med at smadre jorden, naturen
hvad er skyld, det er at forstå de sammenhænge der gælder vores liv, indre følelsesmæssige hjerteåndedræt sammenhænge, og indbyrdes mellemmenneskelige sammenhænge og sammenhængene i forhold til naturen. Disse sammenhænge forstår vi ikke, fordi vi kører hinanden og naturen over i vores indbildte selvretfærdighed, skyldfrie individualistiske selvrealisering og umådeholden stræben efter oplevelser og materiel succes
Fordi der var falsk skyld i omløb (og altid vil være falsk skyld på spil), smed vi alt skyld ud eller overbord, og dermed smed vi barnet skyld (og skyldighed) ud med badevandet og så bredte et moralsk forfald uden lige sig og det 20 århundredes menneske uden Gud er intet mindre end gruopvækkende rædselsfuldt at tænke på, og det 21 århundrede må se at komme over sin ateisme og med new age der er fremskridt at spor (meget tyder på det allerede skete i slutningen af det 20. århundrede).
Vi må lære at forstå vores skyldighed bunder i de naturlige og kærlige bånd og sammenhænge (religiøsitet) der gælder vores liv, i forhold til os selv og hinanden og i forhold til naturen, og at vi i disse sammenhænge kan gøre os mere eller mindre skyldige
at vi er kollektiv skyldige, fordi vi kollektivt gang på gang skaber en selvretfærdig fortælling om os selv og det vi gør (os i den vestlige verden i forhold til miljøet og naturen fx og vores neoliberalisme), gør bestemt ikke tingene bedre, da derved det enkelte menneske mister sin fornemmelse for ansvar og skyld i kollektivets primitive flokmentalitet.
-0-0-0-0-
det er sgu så morsomt med den der selvretfærdighed vi giver hinanden og os selv. Selv præsterne deler ud af den. Før reformationen skulle vi da i det mindste bøde og betale for det. Nej dette er ikke nødvendigt i dag, hvor det hedder synd tappert i din Guds skænkede retfærdighed. Ja i dag kan vi endda få skænket vores selvretfærdighed fra Gud af gennem præsternes arbejde og fra læger og psykiater og psykologer deres videnskab (pseudovidenskabelighed) skænkes os elendighed af en moralsk bjørnetjeneste af skyldfrihed og selvretfærdighed.
og jeg troede vi skulle have Guds Retfærdighed og altså ikke at Gud skulle skænke os selvretfærdighed som befri os fra vores skyldighed.
den rette færd, adfærd, fra Gud, var det ikke målet, en ny moralsk handlingsbasis i og med Gud, og ikke længere i og fra os selv alene skulle vores moralske liv og levned udformes. Ja jeg var sgu så dum at jeg troede at i KRISTUS havde vi en hel ny handlingsbasis i Gud, i og med og ved Gud. Således havde jeg forestillet mig et Gudsliv, et liv med Gud.
jamen vi kender jo ikke Gud længere Hansi, vi aner ikke hvad du taler om
kender I ikke de store sammenhænge længere der gælder jeres liv og ja alt liv. Gud er Livets Ånds Lovmæssige sammenhænge, og det alt liv. Er vi faldet ud af, eller har vi emanciperet os selv fra Alt Livs Kilde, værens grund, og de store Livets Ånds Lovmæssige sammenhænge, da er vi faldet ud af Gud, da lever vi Gudløse, Åndløse, uden LIVETS ÅNDS STORE LOVMÆSSIGHEDER.
Ja Gud ville ellers kunne fortælle os hvordan vi bør leve. Sammen med alt andet liv, om det er naturen, eller det liv vi har med hinanden og med os selv, så findes Livets Ånds Lovmæssigheder og store sammenhænge skrevet af Gud i hjerterne på os. Hvorfor vi i hjertet formår at rumme hele universet, ihvertfald går naturen og universet igennem os, med dets rytmer og åndedrag som vi slet ikke kunne leve eller eksistere uden. Hvis vi ikke har Moder Natur, jordens sjæl, inde i os, forstår vi ej heller den vidunderlige Moder Jord og Natur vi tror vi har udenfor os og som vi er omgivet af, vi vil ikke forstå jordens sjæl = jordens økosystem.
Der er et ligefrem proportionalt forhold mellem vores egen manglende kontakt og forståelse til det feminine og følelser, manglende indre kontakt og forståelse vores sjælelige indre psykiske Moder Natur, Anima Mundi, jordens sjæl og sjælsrigdom som til den vores såkaldte ydre natur, der dog aldrig kan være ydre for et levende væsen.
Det moderne menneske har fuldstændig tabt forbindelsen til det feminine og da især følelserne såvidt de feminine forhold og sammenhænge, det moderne menneske er uden indre natur og sjæl. Det moderne menneske er rationel videnskabelig tænkende og økonomisk tænkende, såvel som det opfatter sig som selvretfærdig og uden skyld (altså som værende Gudløs, uden Gud, uden Ånd, uden Livets Ånd og SJÆL og alle de mange livsånder og sjælelige forhold der gør sig gældende herunder) hvilket har medført at vi slet ikke engang trods utallige daglige videnskabelige rapporter om kloden og miljøet, naturens forfærdelige tilstand, kan fornemme = genkende dette og forstå det, få det til at fise ind, fordi vi jo ikke har vores indre feminine natur sjæl og følsomhed til at kunne genkende hvad fanden det er disse rapporter taler til os om. Vi er simpelthen uden sans og intelligens for naturen, da vi ikke bærer naturen i vores sjæl længere, anima mundi, ja alt det feminine jordiske naturlige sjælelige følsomme er vi ikke længere i besiddelse af. Og vi får et abstrakt forhold til alle disse rapporter om klodens og naturens forfærdelige tilstand, fordi vi altså ikke inde fra os selv kan genkende hvad det dog er der tales om. Vi er bevidstløse og bedøvede, fordi det ikke siger os noget, det gør ikke ondt længere. Som nazisterne kunne gøre de mest forfærdelige ting mod deres medmennesker, fordi de ikke bar på dette menneske i deres eget indre, så gør vi i dag lignende forfærdelige ting i forhold til naturen fordi vi ikke bærer moder natur i vores indre, ikke er i besiddelse af anima mundi, feminine jordens sjæl i vores bryst, lunger og hjerte. Der er næppe et moderne menneske der overhovedet sanser farven grøn i dag, det er blot et navn, en teknisk betegnelse for en farve der ikke er som andre farver.
Vi mennesker er født med forskellig følsomhed og sans naturen.
U.S. Advisor on climate change, James Gustave Speth, said: "I used to think that top environmental problems were biodiversity loss, ecosystem collapse and climate change. I thought that thirty years of good science could address these problems. I was wrong. The top environmental problems are selfishness, greed and apathy, and to deal with these we need a cultural and spiritual transformation."
Thus, it is argued, ecological renewal and sustainability necessarily depends upon spiritual awareness and an attitude of responsibility. Spiritual Ecologists concur that this includes both the recognition of creation as sacred and behaviors that honor that sacredness.
-0-0-0-
The top environmental problems are selfishness, greed and apathy, and to deal with these we need a cultural and spiritual transformation.
-0-0-0-
we need a cultural and SPIRITUAL transformation.
SPIRITUAL ECOLOGY bevægelsen har prins Charles som ivrig fortaler (næppe nogen har været så langt fremme i skoene som den mand), men SPIRITUAL ECOLOGY bevægelsen har også Pave Frans som glødende tilhænger. Måske ej heller så mærkeligt når vi tænker hvem Paven har valgt navn efter, nemlig Frans af Assisi og dennes forhold til MODER NATUREN er jo så smuk at det er til at græde over.
-0-0-0-
nå men det jeg ville sige er at vi må se vores skyld i øjnene, og det på alle planer, i forhold til os selv og hinanden og i forhold til naturen
Uden at vi øger vores SKYLD bevidsthed og igen begynder at tage skyldsspørgsmålene seriøse, vil vi ikke kunne ændre noget til det bedre
DEN NY RELIGIØSE MIDDELALDER VI BEHØVER HURTIGST MULIGT = med at vi forstår vores skyldighed, tør se vores skyld i øjnene og at vi altid vil være skyldige i forhold til Gud som værens grund, den LIVETS ÅND og DE LIVETS ÅNDS STORE LOVMÆSSIGE SAMMENHÆNGE VI TILHØRER.
Og dette gælder i forhold til os selv og hinanden og i forhold til naturen. Vi vil aldrig kunne blive SKYLDFRIE.
Men ikke et eneste moderne menneske slås med skyldfølelser.
Mener du ikke at folk har samvittighedskvaler Hans? Jo men de samvittighedskvaler folk har retter sig kun imod om hvorvidt de nu lever op til flokkens moralkodeks og det er netop den der er fuldstændig forkert.
Derfor: WE NEED A CULTURAL AND SPIRITUAL TRANSFORMATION.
mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
du glemmer Tikka, hvem det er der kritiserer Emmanuel Macron for sit møde med blandt andet Sherin Khankan
og ja så falder det hele til jorden og der er ikke noget særligt i den kritik,,, og i det hele taget kan ingen politiker gøre noget uden af der er kritik, men i den her sammenhæng kritikken kommer forudsigeligt fra en bestemt fløj, dette var sgu forventet, selv Macron havde forventet det,,, det hører ligesom med, men er ikke en kritik der er noget som helst i,,, så skulle det have været en meget mere omfattende bred kritik
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!