Hej Arne
Jeg skrev tidligere:
Verden er afhængig af os - ikke omvendt.
Det er en kort, men kluntet formulering. Så din snak om at bruge Trosfrihed til at gøre sig forståelig ved at formulere og omformulere kan jeg egentlig godt forstå.
Det, der var min pointe, var, at mennesket har fået den særlige rolle at stråle Guds lys ind i skabelsen. Vi er skabt i Guds billede - ment til at reflektere Gud ind i verden.
Men ligefrem at påstå en uafhængighed af verden er at strække pointen for langt. I kristendommen er mennesket jo ment til at genopstå i kødet - at være fysiske i en fysisk verden.
Du skriver:
Jo, det er da en vidunderlig smuk historie, som Admin peger på i margenen til højre, om den tidligere særdeles letlevende kvinde, Maria Magdalena, der - grædende - og som den første - møder den opstandne tidligere tømrersvend
Ja, og det er ikke bare en historie, men historie. For bl.a. disciplene - også selv om historien muligvis blev skrevet senere - var rent faktisk overbeviste om, at de havde set den genopstandne Jesus.
* Hvad mener du med margenen til højre?
* Hvor er chatten?
Mangler jeg mon nogle funktioner?
Kh Thomas